Føniks Computer A/S er en dansk forhandler af og IT-udstyr med hovedsæde i Tilst ved Aarhus. Virksomheden blev grundlagt i 1997 og har siden udviklet sig til en af landets større aktører inden for salg af computere, gaming-udstyr og tilbehør gennem deres webshop og tidligere fysiske lokationer.

Virksomheden ledes af stifter Poul Schack, der fungerer som administrerende direktør og de beskæftiger 24 medarbejdere (2026) og har en egenkapital på ca. 39 millioner DKK i 2025. Efter en periode med udfordrende markedsvilkår i starten af 2020'erne, præsenterede virksomheden i 2025 et regnskab med markant fremgang i overskuddet.

Siden lukningen af deres fysiske butikker opererer de primært som en e-handelsvirksomhed, hvor deres sortiment dækker bredt med et fokus på IT-produkter, herunder:

Stationære computere af egen produktion. Service og reparation af PC'er på deres værksted i Tilst.

De har siden deres opstart i 1997 fokuseret på specialbyggede og personlig service, hvor de også har samarbejdet med flere e-sportsorganisationer, elektronikorganisationer og kendte online personligheder som bl.a. Nova Data's Roadshow og MASONIC.

Historie Føniks Computer A/S blev etableret i september 1997 af Poul Schack. Virksomheden startede i en tid, hvor hjemmecomputeren for alvor vandt indpas i de danske hjem, og har siden overlevet de store forandringer i IT-Branchen, herunder overgangen fra fysiske butikker til e-handel. Føniks Computer har siden deres opstart specialiseret sig i samling af kundespecifikke stationære computere, hvilket fortsat er en af deres kerneydelser som virksomhed.

I 1997 blev Føniks Computer grundlagt af Poul Schack i Aarhus.

I 1999 åbnede de deres første butik i Sdr. Ringgade, Aarhus.

I 2000 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab (A/S).

I 2001 åbnede de deres anden butik på Falkoner Allé i København."FØNIKS COMPUTER - Falkoner Allé 47, Frederiksberg, Denmark". Yelp. Hentet 2026-06-22.

I 2023 vælger de at lukke deres to fysiske butikker ned, hvorefter de hovedsageligt fokuserer på salg gennem webshop med mulighed for afhentning i pick-up point.

I 2023 valgte Føniks Computer at træde ind i det svenske marked under navnet Fcomputer hvor de forhandler samme produktgrupper som i Danmark.

I 2023 blev Føniks Computer nomineret til Årets E-handler af PriceRunner i kategorien Computer og Software. De blev nomineret sammen med over 270 andre netbutikker, hvor de også vandt prisen med begrundelsen: “Føniks Computer har vundet på baggrund af godt købmandskab, uovertruffen kundeservice og selvfølgelig et interessant vareudbud”.

I 2025 deltog Føniks Computer ved Gamebox Festival i Messecenter Herning i samarbejde med MASONIC og LykkeLiga."Bedre sent end aldrig". Føniks Computer via Facebook. 2025-04-29. Hentet 2026-06-22.

Samarbejde Føniks Computer har gennem årene samarbejdet med forskellige interesseorganisationer, e-sportsorganisationer, elektronikorganisationer og kendte gennem deres egne kanaler og samarbejdspartneres kanaler.

Roadshow 2013 Virksomheden var en del af Roadshow 2013, arrangeret af Kenan Hansen fra Data Nova i Sønderborg og afholdt i København efter en succesfuld Roadshow i Jylland året før. Føniks Computer samarbejdede med Data Nova, JA Data fra Skive og Electronic Center i Esbjerg. Roadshow blev beskrevet som "[...] et græsrodsprojekt, hvor selvstændige forhandlere fra helt små butikker til en større spiller som Føniks kan finde sammen om et fælles koncept".

Gamebox Festival 2025 Føniks Computer var inviteret med til Gamebox Festival 2025 som samarbejdspartner til MASONIC, der stod for at arrangere dette års Free Play-område hvor gæster gratis kunne spille bl.a. Counter-Strike, League of Legends, Minecraft med mere."GAMEBOX Festival nærmer sig med hastige skridt og vi har fået hjælp af Føniks Computer". www.facebook.com. Hentet 2026-06-22. Føniks Computer stod for at levere gaming-computere og skærme til Free Play området, så gæsterne kunne prøve forskellige spil og hvor virksomhedens medarbejdere også hjalp til i området."Vi bygger PC'er til Gamebox Festival 2025!". youtube.com 2025-04-22. Hentet 2026-06-22."Highlights Gamebox '25". TikTok.com 2025-05-01. Hentet 2026-06-22.

Under arrangementet fik de også besøg af LykkeLiga der spillede på computerne og som fik en t-shirt af virksomheden (jvf. videoen hvor dette kan ses).

Samarbjede med kendte YouTubere De har løbende samarbejdet med forskellige online personligheder og kendte YouTubere som bl.a. Guld Dennis og Futte der stod for Føniks Computers officielle sang, Føniks Computer, og dertilhørende musikvideo der udkom i 2022."Føniks Computer (OFFICIEL MUSIKVIDEO) - Guld Dennis x Futte". youtube.com 2022-01-08. Hentet 2026-06-22. De har yderligere samarbejdet med Futte løbende siden 2019 hvor han går igen i flere af deres videoer på sociale medier"VELKOMMEN TIL FØNIKS YOUTUBE KANAL". youtube.com 2019-11-01. Hentet 2026-06-22. og hvor YouTuberen Spørg Casper (Casper Harding) også er på flere af videoerne."Strøm: Part 1". TikTok.com 2023-02-07. Hentet 2026-06-22."Velkommen: Part 1". TikTok.com 2023-02-17. Hentet 2026-06-22."Kundeservice: Part 1". TikTok.com 2023-03-02. Hentet 2026-06-22."FØNIKS COMPUTER KANAL TRAILER!!". YouTube.com 2020-04-30. Hentet 2026-06-22. Udover dette, så har Føniks Computer lavet flere videoer med YouTuberne Guldborg og Moller."LYKKEHJUL CHALLENGE MED GULDBORG OG MOLLER". YouTube.com 2022-01-23. Hentet 2026-06-22."KAN GULDBORG OG MOLLER GÆTTE PRISEN?". YouTube.com 2022-02-06. Hentet 2026-06-22.

Lokationer Føniks Computer har i dag sit primære og hovedkontor i Tilst. Faciliteterne omfatter et lager på knap 3.000 m² samt et pick-up point hvor kunder kan afhente online bestillinger og indlevere udstyr til service.

Historisk har virksomheden også haft fysiske detailbutikker andre steder i landet, herunder en i Tilst, Aarhus og en butik på Falkoner Allé på Frederiksberg, som dog begge senere er blevet lukket som led i en øget satsning på onlinesalg og centralisering i Tilst.

Silicon Alley (Falkoner Allé) Føniks Computer har gennem årene sammen med en lang række andre kendte IT-virksomheder haft en prominent tilstedeværelse på Falkoner Allé, der har medvirket til at Falkoner Allé var sat på kortet som et af de foretrukne steder at købe IT i hovedstaden. Gaden fik tilnavnet Silicon Alley, efter populære Silicon Valley i USA, og computergaden har siden 90'erne for mange været kendetegnet som stedet hvor computere og IT skulle købes hvor Zitech havde base der.

Sidenhen har Falkoner Allé, eller Silicon Alley, ikke kun haft Føniks Computer som IT-virksomhed men også bl.a. Stratek og Dataengros, der alle sammen har medvirket til at Falkoner Allé er blevet bibeholdt som IT-nørdernes foretrukne computergade siden 90'erne.

Referencer

Eksterne henvisninger Føniks Computers officielle hjemmeside Føniks Computer i CVR-registret

Kategori:Etableret i 1997 Kategori:Netbutikker i Danmark Kategori:Virksomheder i Aarhus Kategori:Elektronikbutikker