The Hill er en amerikansk avis og digital medievirksomhed med hovedsæde i Washington, D.C., grundlagt i 1994. Mediet fokuserer på politik, erhvervsliv og internationale relationer. Dets dækning omfatter blandt andet den amerikanske kongres, præsidentembedet og den føderale administraion samt valgkampe. The Hill beskriver sig selv som et centrumsorienteret og partipolitisk uafhængigt medie. Redaktionelle ændringer siden 2012 under James Finkelsteins ledelse har dog medført, at artikler i mindre grad har været kritiske over for præsident Donald Trump.
Virksomhedens primære platform er TheHill.com. Derudover udgives avisen gratis i trykt form i Washington, D.C.-området og distribueres til alle medlemmer af den amerikanske kongres. Siden 2021 har The Hill været ejet af Nexstar Media Group. I 2020 blev The Hill rangeret som det næstmest læste online nyhedsmedie inden for politik, kun overgået af CNN, og foran Politico, Fox News, NBCNews.com og MSNBC. Pr. oktober 2025 havde The Hill omkring 42 millioner besøg på sit website om måneden.
Referencer
Kategori:Aviser fra USA Kategori:Etableret i 1994