En tilståelse indebærer, at man erklærer sig skyldig i at have begået en given handling, der er kriminel eller på anden måde moralsk forkert.

En tilståelsessag indebærer, at en person sigtet af politiet afgiver en uforbeholden tilståelse under et retsmøde. Såfremt retsplejelovens øvrige betingelser herom er opfyldt, kan sagen da føres som en tilståelsessag, som beskrevet i kapitel 76 i retsplejeloven.Retsplejeloven

Tilståelsessager forbindes almindeligvis med tilståelsesaftaler - på engelsk benævnt "plea bargaining" - som er særligt kendt i USA, men som også finder sted i Danmark, hvor anklagemyndigheden frafalder et eller flere ikke-tilstået forhold til gengæld for tilståelse til de øvrige forhold, jf. bemærkningerne til straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9.Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (som fremsat)

Tilståelsessager forbindes også typisk med spørgsmål om eventuel tilståelsesrabat, hvorefter den sigtede kan blive idømt en lavere straf end ellers, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9.Straffeloven

Tilståelsessag

Betingelser I Danmark er det ikke i sig selv tilstrækkeligt, at den sigtede afgiver en uforbeholden tilståelse for, at en sag kan føres som en tilståelsessag. Udover selve tilståelsen skal betingelserne i retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 1-4, være opfyldt.

Det indebærer, at tilståelsens rigtighed bestyrkes af de øvrige oplysninger i sagen, jf. nr. 1, at både sigtede og anklageren samtykker til behandling som tilståelsessag, jf. nr. 2, at retten ikke finder det betænkeligt at afgøre sagen uden hovedforhandling, jf. nr. 3, og at der ikke er spørgsmål om idømmelse af forvaring efter straffelovens § 70, jf. nr. 4.

Gennemførsel af tilståelsessagen

Ved retten Når betingelserne for en tilståelsessag er opfyldt, kan sagen gennemføres uden lægdommere, uanset om de ellers skulle have medvirket. Derudover kan sagens gennemføres uden, at anklagemyndigheden udarbejder et anklageskrift, hvor en retsmødebegæring da vil være tilstrækkeligt. Dette følger af retsplejelovens § 831, stk. 1.

Det følger også af retsplejelovens § 831, stk. 1, at sagen da straks kan fremmes til dom. Kravet om, at rigtigheden af tilståelsens rigtighed skal bestyrkes af sagens øvrige omstændigheder, jf. stk. 1, nr. 1, indebærer dog, at der kan ske en begrænset bevisførelse, herunder afhøring af tiltalte eller afspilning af videoovervågning. Tilsvarende kan der være behov for at skaffe yderligere oplysninger inden afsigelse af dom, jf. stk. 2. Hermed understøttes, at man ikke uden videre kan tilstå og dømmes for forhold, som man ikke har begået, hvilket ligeledes understøttes af betingelsen om, at retten ikke må finde det betænkeligt, at sagen afgøres uden hovedforhandling, jf. stk. 1, nr. 3.

Ved bødeforelæg I bødesager kan anklagemyndigheden i et bødeforelæg tilkendegive over for sigtede, at sagen kan gennemføres uden et retssag, såfremt sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og i at betale bøden inden den angivet frist, jf. retsplejelovens § 832, stk. 1.

Tilståelsesrabat

Før 2024 Straffelovens § 82 indeholder en ikke udtømmende opregning af formildende omstændigheder for fastsættelse af straf. Før ændringen heraf i 2024 fremgik det af § 82, nr. 9, at det skulle indgå som en formildende omstændighed, at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse.Straffeloven (lovebekendtgørelse af 28. september 2022, § 82)

2024 og efter

Lovændringen Den 4. juni 2024 vedtog Folketinget en ændringen af straffeloven, hvorefter betingelserne for tilståelsesrabat blev ændret.Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene for 2024-27 m.v.) (som vedtaget) Forslaget indebar, at det ikke længere skulle være en betingelse, at gerningsmanden frivilligt havde angivet sig selv, eller at tilståelsen var fuldstændig. Dette vil dog fortsat være relevant i vurderingen af størrelsen af tilståelsesrabatten, jf. bemærkningerne til straffelovens § 82, nr. 9,.

Baggrunden Ændringen af reglerne for tilståelsesrabat var et blandt flere initiativer, der skulle medvirke til at nedbringe de lange ventetider og frigøre ressourcer ved domstolene. Højesteret ses at have inddraget disse overvejelser i forbindelse med fastsættelsen af de nedenfor beskrevet rammer for tilståelsesrabat. Dette er særligt synligt i kategori 6, hvor Højesteret direkte har udtalt, at såfremt der blev givet tilståelsesrabat i de sager, ville det være i strid med formålet bag ændringen.Sag 99/2024 fra Højesteret - trykt i Ugeskrift for Retsvæsen som U.2025.3022 og i Tidsskrift for Kriminalret som TfK2025.237

Udvalget for forberedelse af en ny flerårsaftale skrev om de mulige besparelser, at der kunne frigøres cirka 14.000 kr. i omkostninger per domsmandssag forvandlet til en tilståelsessag. I forlængelser heraf blev den samlet årlige besparelse estimeret til 1,4 millioner kr. hos domstolene alene.REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren / Folketinget

Bekymring Tilståelsesrabat er forbundet med bekymring for falske tilståelser. Straffelovrådet skrev blandt andet om risiko for, at man blev fristet til at afgive en hel eller delvist urigtigt tilståelse af frygt for en mere videregående. Udvalget for forberedelse af en ny flerårsaftale fastslog i forlængelse deraf, at det var afgørende, at lovgivning ikke medvirker til, at tiltalte tilstår forhold, som den pågældende ikke er skyldig i.

Sådanne bekymringer har været genstand for debat, hvor blandt andet Advokatsamfundet dog fastslog, at en ordning med tilståelsesrabat kan praktiseres, uden at det resultere i "amerikanske tilstande", ligesom at de fremhævede, at der i dansk ret er tilstrækkelige retsgarantier - også i tilståelsessager - til at sigtedes retssikkerhed ikke af den grund sættes over styr.

Kategorierne for tilståelsesrabat Retningslinjer for den nærmere udmåling af tilståelsesrabat fremgår af bemærkningerne til straffelovens § 82, nr. 9. Bemærkningerne er dog ikke dækkende for alle mulige tilfældegrupper, hvorfor Højesteret ved dom af 15. maj 2025 i sag 99/2024 angav rammerne for tilståelsesrabat i form af 6 kategorier. Kategorierne er udformet på baggrund af bemærkningerne til bestemmelsen og indeholder hver kategoriens anvendelsesområde og størrelsen af dertilhørende tilståelsesrabat.

Kategori 1 (selvangivelse med fuldstændig tilståelse Når gerningsmanden har angivet sig selv og aflagt en fuldstændig tilståelse finder Højesteret, at der som udgangspunkt kan ske en reduktion af straffen på cirka en tredjedel eller mere.

Kategori 2 (tidlig tilståelse og sparet efterforskning) Når gerningsmanden tilstår tidligt under en sag, således at politiet spares for en længere efterforskning, og hvor sagen derfor kan fremmes som en tilståelsessag, finder Højesteret, at der som udgangspunkt kan ske en reduktion af straffen på mellem 20 % og en tredjedel.

Kategori 3 (uden besparet efterforskning) Hvor tilståelsen ikke indebærer, at politiet er blevet sparet en længere efterforskning, finder Højesteret, at der som udgangspunkt kan ske en reduktion af straffen på mellem 10% og 20%.

Kategori 4 (under hovedforhandlingen med reduktion af antal retsdage) Hvis tilståelsen først afgives under hovedforhandlingen, således at sagen ikke føres som en tilståelsessag, finder Højesteret, at der som udgangspunkt kan ske en reduktion af straffen på mellem 10% og 20% Det vil endvidere kun være tilfældet, hvor tilståelsen reducere antallet af retsdage.

Kategori 5 (under hovedforhandlingen med en vis betydning for sagens afvikling) Hvis tilståelsen først afgives under hovedforhandlingen, således at sagen ikke føres som en tilståelsessag, og hvor dette modsat ovenfor ikke indebærer en reduktion af retsdage, men hvor tilståelsen alligevel har en vis betydning for afviklingen af sagen, finder Højesteret, at det afhænger af omstændighederne om der skal gives tilståelsesrabat. Hvor dette er tilfældet, finder Højesteret, at reduktionen af straf højst kan udgøre 10%.

Kategori 6 (under anke) Hvor tilståelsen først afgives under en ankesag, finder Højesteret som det klare udgangspunkt, at der ikke skal give tilståelsesrabat.

Udmåling af tilståelsesrabat

Fuldstændig tilståelse Straffen udmåling i den enkelte sag beror på en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder. Størrelsen af tilståelsesrabatten givet beregnes med udgangspunkt i kategorierne ovenfor, men kan fraviges i både op- og nedadgående retning. Dette kan være tilfældet, hvor en straf ellers ville være i strid med straffelovens § 33 om grænseværdier for varighed af fængselsstraf, ligesom det kan være tilfældet, hvis straffen ville afvige fra praksis.

Delvis tilståelse Hvor der kun er tale om en delvis tilståelse fremgår det af bemærkningerne til straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, at der kun bør gives tilståelsesrabat, hvor den delvise tilståelse omfatter en betydelig del af sagen i forhold til besparet bevisførelse, antal retsdage og den samlede straf.

Hvis den tiltalte da udelukkende findes skyldig i de tilstået forhold, vil der dog alligevel være tale om en fuldstændig tilståelse jf. bemærkningerne til straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9.

Undtagelser til tilståelsesrabat Højesteret har fastslået, at der er sager og sagsområder, hvor der som udgangspunkt ikke kan gives tilståelsesrabat alene ud fra procesøkonomiske hensyn. Det gælder både sagsområder, hvor der generelt ikke spares væsentlige ressourcer ved en tilståelse, eller hvor der er faste takster for udmåling af bøder eller korte fængselsstraffe, som ved færdselssager. Ligeledes vil det være tilfældet, hvor retshåndhævelseshensyn taler imod, som ved drabssager eller voldtægtssager.

Tilståelsesaftaler Om tilståelsesaftaler, hvor anklagemyndigheden frafalder et eller flere ikke-tilstået forhold til gengæld for tilståelse til de øvrige forhold, bemærkes det, at der i sådanne tilfælde fortsat vil være tale om en fuldstændig tilståelse efter dansk ret. I det tilfælde, hvor anklagemyndigheden ikke frafalder ikke-tilstået forhold vil der dog ikke være aflagt en fuldstændig tilståelse, men alene en delvis tilståelse. Hvis den tiltalte da udelukkende findes skyldig i de tilstået forhold, vil der dog alligevel være tale om en fuldstændig tilståelse jf. bemærkningerne til straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9.

Referencer

Kategori:Jura Kategori:Straffeproces Kategori:Strafferet Kategori:Samfund