thumb|Humant alanin-amino-transferase 2. Alaninaminotransferase (alanin-amino-transferase, også kendt som glutamat-pyruvat-transaminase 1) eller alanintransaminase, forkortet ALAT, er et vigtigt enzym af underklassen transferase, som især findes i leverceller. Enzymet medvirker til kroppens omsætning af proteiner og energi ved at omdanne aminosyren alanin og stoffet α-ketoglutarat til henholdsvis pyruvat og glutamat. Reaktionen bidrager blandt andet til leverens dannelse af glukose og håndtering af kvælstof fra aminosyrer.
Når leverceller beskadiges, frigives ALAT til blodet. En forhøjet ALAT-værdi kan derfor være tegn på leverpåvirkning som følge af eksempelvis infektion, lægemidler, alkohol eller fedtlever. Blodprøven kan dog ikke i sig selv fastslå årsagen eller omfanget af en leversygdom, og en normal værdi udelukker ikke nødvendigvis leverpåvirkning.
ALAT indgår sammen med blandt andet albumin, basisk fosfatase, bilirubin, GGT og PP eller INR i den gruppe af blodprøver, der almindeligvis kaldes levertal. Enzymet findes også i mindre mængder i blandt andet nyrerne samt hjerte- og skeletmuskulaturen, hvorfor ALAT undertiden kan være forhøjet ved omfattende muskelskade.
Biokemisk funktion Genet for enzymet koder for cytosolisk alaninaminotransferase 1 (ALT1), mens et beslægtet gen på kromosom 16 koder for en formodet mitokondriel alaninaminotransferase.
ALAT er et af de allervigtigste enzymer i nitrogenomsætningen og fungerer ved at katalysere den reversible transaminering mellem aminosyren alanin og 2-oxoglutarat (α-ketoglutarat), hvorved der dannes pyruvat og glutamat. Helt konkret overfører enzymet en aminogruppe fra alanin til α-ketoglutarat, hvorved a-ketosyren pyruvat og glutamat dannes, ligesom alanin omvendt kan syntetiseres ud fra glykolysens pyruvat ved påkobling af en aminogruppe fra glutamat. I disse processer hentes pyruvat fra glykolysen, mens α-ketoglutarat hentes fra citratcyklus.
Den dannede glutamat kan herefter transamineres under dannelse af aspartat ud fra oxaloacetat. Dette katalyseres dog af et andet enzym, aspartat-aminotransferase (ASAT), hvorefter oxaloacetat gendannes ved en sidereaktion til ureacyklus eller hentes fra citratcyklus. Udover transamineringsreaktionerne deltager ALAT desuden i leverens glukoneogenese med udgangspunkt i prækursorer, der transporteres dertil fra skeletmuskulaturen.
Klinisk og diagnostisk anvendelse Enzymet udviser vævsspecificitet for leveren, hvor det findes i høje mængder, fordi det benyttes i glukoneogenesen og generelt indgår i leverens mange transamineringsreaktioner. Når leveren beskadiges, vil der lække enzymer fra de ødelagte hepatocytter ud i blodbanen. Derfor benyttes fund af ALAT i blodet, og rutinemæssige målinger af dets serumaktivitetsniveau, som en vigtig og forholdsvis specifik biomarkør for levercelleskader og akut leverskade forårsaget af for eksempel lægemiddeltoksicitet, infektion, alkohol og steatose. Af denne grund udgør enzymet en af hovedbestanddelene i det, der i folkemunde betegnes "levertal", et panel af biomarkører, som også inkluderer albumin, basisk fosfatase, bilirubin, GGT og PP eller INR.
Selvom forhøjet koncentration af ALAT i plasma primært er en specifik markør for leverskade, kan niveauet også være forhøjet ved akut myokardieinfarkt. I diagnostikken ses ALAT ofte i sammenhæng med førnævnte enzym ASAT, der ligeledes findes i høje mængder i leveren (grundet dets rolle i ureacyklus og transamineringsreaktioner) og derved fungerer som markør for akut leverskade. ASAT adskiller sig dog ved også at findes i hjerte- og skeletmuskulatur, hvorfor forhøjede mængder ASAT i blodet ligeledes kan skyldes hjerteanfald eller anden muskelskade.
Referencer
Kategori:Enzymer