Louis Cousin, i Italien næsten udelukkende kendt som Luigi Primo eller Luigi GentileAndre navneformer: Louis Primo, Lodewijk Cousin, Luigi Cousin, Lodovico Primo, Ludovicus Cousin, alias Primo, alias Gentile, Louis Cousin genaamd Primo. (ca. 1605 – 1667), var en flamsk maler fra den italienske og flamske barok. Han tilbragte størstedelen af sin karriere i Italien og udviklede en stil, der forenede hans flamske baggrund med en dyb påvirkning fra italiensk kunst. Han var særligt kendt for sine portrætter og altertavler.John Gash, Jennifer Montagu: "Algardi, Gentile and Innocent X: A Rediscovered Painting and Its Frame", i: The Burlington Magazine, 1980, s. 55–56.

Han må ikke forveksles med den samtidige franske historiker og oversætter Louis Cousin (1627-1707), præsident for den franske møntdomstol Cour des Monnaies, som er en helt anden person med samme navn.

Liv Cousins fødested var formentlig landsbyen Breivelde ved Ninove i det nuværende Belgien, men det er også muligt, at han blev født i Bruxelles.Biografiske oplysninger () hos Hadrianus. En fødsel før 1606 anses også for mulig. Han blev sat i lære hos Gillis Claeissins den yngre i Bruxelles i 1617.Biografiske oplysninger hos RKD – Netherlands Institute for Art History . Han forlod De Spanske Nederlande som ung.Carl Van de Velde: "Primo, Luigi", Grove Art Online, Oxford Art Online, Oxford University Press, 18. januar 2017. Ifølge den samtidige biograf Joachim von Sandrart fortsatte Cousin sine studier i Paris."Ludovicus Primo" i: Joachim von Sandrart, Teutsche Academie der Bau-, Bild- und Mahlerey-Künste, Nürnberg 1675/1679/1680.

Han var i Rom allerede i 1626, hvor han skulle blive i tredive år. Han sluttede sig til Bentvueghels, den uformelle sammenslutning af overvejende hollandske og flamske malere bosat i Rom. I Bentvueghels fik han tilnavnet Gentile eller Gentiel på grund af sin milde fremtoning, og han blev i Rom almindeligvis kendt under dette tilnavn. Han brugte desuden i Italien efternavnet "Primo", en italiensk oversættelse af hans franske efternavn, der betyder "fætter" ("cousin").

I Rom studerede han de store mestres værker."Luigi Gentile" i: Giovanni Battista Passeri, Vite de pittori, scultori ed architetti che anno lavorato in Roma, Rom, 1772, s. 249–253. Hans første værk i Rom, der bragte ham berømmelse, var en freske på sidealteret i kirken Santi Domenico e Sisto, som skildrer et mirakel tilskrevet Dominik af Guzmán. Han malede derefter et af fire oliemalerier i Sankt Katharina-kapellet i Santa Maria Maggiore, hvilket øgede hans anseelse og gav ham nye, velbetalte opgaver.

I 1635 blev han medlem af broderskabet ved kirken for de flamske helgener i Rom (Chiesa di San Giuliano dei Fiamminghi) under navnet "Ludovicus Cousin, alias Primo, alias Gentile". Han blev senere optaget i Accademia di San Luca i 1650 og var endda dens direktør fra 1651 til 1652. Optagelseskravene i akademiet var meget strenge og tog hensyn til både den kunstneriske kvalitet og de personlige egenskaber hos kandidaten.Memorie per servire alla storia della Romana Accademia di S. Luca.

Den syttende århundredes italienske biograf Giovanni Battista Passeri skrev, at Cousins svaghed for kvinder fik ham til at forsømme sit arbejde og sløse med sine penge. Cousin besluttede at forlade Rom. Han rejste til Loreto, hvor han malede til højalteret i kirken Santa Margherita, og derefter til Pesaro, hvor han arbejdede i domkirken. Til sidst flyttede han til Venedig, hvor han malede flere portrætter.

Han vendte tilbage til Rom nogle år før pave Innocens 10.'s død i 1655. Han var den første kunstner, der malede et portræt af hans efterfølger Alexander 7. efter dennes valg.

Efter mere end tredive år i Rom vendte han tilbage til Bruxelles og blev medlem af det lokale Sankt Lukas-gildet i 1661. Han fortsatte med at male portrætter og historiske motiver og lavede desuden kartoner til gobeliner, som derefter blev vævet af lokale vævere. Gennem sit arbejde med gobelinproduktionen var han fritaget for skat.

Hans værker var populære blandt fyrsterne af Huset Habsburg, fra hvem han modtog talrige bestillinger. For den spanske konge lavede han flere kartoner til gobeliner samt det store maleri Venus begræder Adonis' død (ca. 1656–1657).Venus Lamenting the Death of Adonis hos Kunsthistorisches Museum Wien. Han malede desuden en række værker for ærkehertug Leopold Wilhelm af Østrig og udførte portrætter af den østrigske kejser.

Ifølge Passeri efterlod han sig kun få penge ved sin død, da han holdt af underholdning og brugte sine penge derefter. Han havde en række elever, heriblandt Jan van Cleef.

Værk Louis Cousin malede mytologiske motiver og religiøse værker og var også højt værdsat som portrætmaler.Biografiske oplysninger i den italienske encyklopædi Treccani (online). Cousins stil ligger midtvejs mellem den italienske og flamske tradition og er et typisk eksempel på den ophøjede, dekorative stil fra den høje barok.

Nogle af de altertavler, han malede mellem 1633 og 1657 til kirker i Rom, findes stadig in situ (f.eks. Jomfruen præsenterer barnet for Sankt Antonius af Padua, 1655, San Marco). Ifølge nogle kilder malede Cousin mellem 1646 og 1652 27 små andagtsbilleder på kobber for pave Innocens 10., men disse er i dag tabt. Han samarbejdede om en serie på tyve kobberpaneler, der skildrer bedrifterne for to sicilianske adelsbrødre af spansk oprindelse, Guillermo Ramón Moncada og Antonio Moncada. Af tolv scener viet til førstnævnte malede Luigi Primo fem, Willem van Herp seks og Adam Frans van der Meulen en. Jan van Kessel den Ældre, en kunstner specialiseret i stilleben med blomster, insekter og dyr, udførte de dekorative rammer omkring de forskellige scener.David Teniers II og Jan van Kessel I, The Submission of the Sicilian Rebels to Antonio de Moncada in 1411 hos Thyssen-Bornemisza-samlingen.

Se også Louis Cousin (opfinder) – navnebroren, en belgisk ingeniør og opfinder Bentvueghels

Referencer

Eksterne links

Kategori:Malere fra Italien