thumb|Illustration af fostervandsprøve. Fostervandsprøve (lægelatin: amniocentese; ) er en ultralydvejledt prænataldiagnostisk undersøgelse, hvor fostervand før fødslen udtages fra amnionhulen gennem kvindens bugvæg med henblik på at undersøge fosteret for navnlig kromosomafvigelser samt visse andre medfødte og metaboliske sygdomme. Undersøgelsen foretages omkring 16. graviditetsuge ved under ultralydundersøgelse at føre en tynd kanyle gennem bugvæggen og livmoderen ind i amnionhulen, hvorfra der udtages 15–20 ml fostervand.
Fosterceller, der blandt andet er afstødt fra fosterets hud samt urin- og luftvejenes indre overflader, koncentreres ved centrifugering og dyrkes in vitro i omkring to uger, indtil de kommer i delingsfase. Eventuelle kromosomabnormiteter kan derefter påvises ved mikroskopi, og det samlede prøvesvar foreligger efter to til tre uger.
Foruden kromosomanalyse kan prøven anvendes til kønsbestemmelse, måling af enzymindhold med henblik på diagnosticering af metaboliske sygdomme og bestemmelse af bilirubinindholdet. Fostervandet kan desuden undersøges for alfaføtoprotein, som forekommer i forhøjet mængde ved visse medfødte sygdomme i centralnervesystemet, herunder neuralrørsdefekter som manglende hjerneudvikling () og rygmarvsbrok. Metoden indgår sammen med moderkagebiopsi (CVS) blandt de undersøgelser, der benyttes ved prænatal diagnostik.
En særlig metode, filterfostervandsprøve, hvor fostervandet blev filtreret under udtagningen, anvendes ikke længere, efter at flere undersøgelser uventet viste en øget risiko for klumpfod hos børnene. Fostervandsprøven blev indført i Danmark i 1970 på grundlag af en oprindelig dansk opfindelse fra 1956.
Se også
Nakkefoldsscanning
Referencer
Kategori:Obstetrik