Giorgi Tabatadze (født 29. oktober 2005 i Tbilisi) er en georgisk fodboldspiller, der spiller som venstre back for Vejle Boldklub. Han har repræsenteret Georgien på flere ungdomslandshold.

Karriere

Tabatadze er udviklet i Iberia 1999 og fik debut i den bedste georgiske række i 2024. I sin første seniorsæson var han med til at vinde det georgiske mesterskab. I 2025 etablerede han sig på førsteholdet og fik desuden europæisk erfaring, blandt andet i kvalifikationen til UEFA Champions League.

Den 19. august 2025 købte Vejle Boldklub Tabatadze, der skrev under på en femårig kontrakt frem til sommeren 2030. VB beskrev ved skiftet den unge venstreback som en dynamisk spiller med fart og gode kvaliteter på bolden.

Tabatadzes første sæson i VB blev begivenhedsrig. Den 2. november 2025 scorede han sit første mål for klubben, da han bragte VB foran 1-0 mod Sønderjyske Fodbold, men blev udvist efter 37 minutter efter sit andet gule kort. I april 2026 blev han udvist for anden gang i sæsonen, denne gang efter to gule kort i tillægstiden mod F.C. København.

Han fik i sin første sæson 11 kampe i Superligaen og scorede ét mål. Efter VB's nedrykning fortsatte han i klubben i 1. division i 2026.

Landshold

Tabatadze har repræsenteret Georgien på U17-, U18-, U19- og U21-niveau. I juni 2026 nåede han sin ottende U21-landskamp efter at have startet inde som venstre back i en venskabskamp mod USA's U20-landshold.

Titler

Iberia 1999 Georgisk mester: 2024

Referencer

Eksterne henvisninger Giorgi Tabatadze hos Vejle Boldklub

Kategori:Fodboldspillere fra Georgien Kategori:Fodboldspillere fra FC Iberia 1999 Kategori:Fodboldspillere fra Vejle Boldklub Kategori:Personer fra Tbilisi