Axpo Holding AG er et schweizisk energiselskab med hovedsæde i Baden i kantonen Aargau og moderselskab for Axpo-koncernen. Selskabet blev etableret i 2001 gennem en reorganisering af det tidligere Nordostschweizerische Kraftwerke AG (NOK) og ejes fuldt ud af kantonerne i det nordøstlige Schweiz og deres kantonale elselskaber.
Koncernen er aktiv inden for elektricitetsproduktion, elnet, energiforsyning og energihandel samt energitjenester og langsigtede elkøbsaftaler (PPA'er). I Schweiz er produktionsporteføljen hovedsagelig baseret på vandkraft og kernekraft, mens koncernens internationale ekspansion især har været rettet mod sol- og vindenergi, handel med elektricitet og naturgas samt markedsføring af vedvarende energiproduktion. Koncernen har desuden andele i gasfyrede kombinerede cyklus-kraftværker og aktiviteter inden for biomasse, biometan, batterilagring og flydende naturgas (LNG).
I regnskabsåret 2024/25 drev Axpo sammen med partnere mere end 150 kraftværker og leverede gennem disse anlæg, sine ejerandele og langsigtede elkøbsaftaler omkring 40 % af den elektricitet, der blev forbrugt i Schweiz. Uden for Schweiz er koncernen aktiv i mere end 30 lande og på 40 markeder i Europa, Nordamerika og Asien. Pr. 30. september 2025 havde koncernen 7.480 fuldtidsækvivalenter.
Historie
Oprindelse og etablering af Axpo Axpos rødder går tilbage til elektrificeringen af Schweiz i slutningen af 1800-tallet. Motor AG, en forgænger til de selskaber, der senere kom til at danne koncernen, blev grundlagt i 1895. I 1908 forbandt selskabet vandkraftværket Beznau i kantonen Aargau med magasinkraftværket Löntsch i kantonen Glarus via en omkring 100 km lang transmissionslinje på 27 kV.
I 1914 grundlagde kantonerne Aargau, Glarus, Zürich, Thurgau, Schaffhausen og Zug Nordostschweizerische Kraftwerke AG (NOK), som overtog kraftværkerne i Beznau og Löntsch. I 1920 færdiggjorde NOK sit første eget vandkraftværk ved Eglisau ved Rhinen.
I de følgende årtier blev det schweiziske elnet stadig tættere integreret i det europæiske elsystem. I 1958 blev elnettene i Tyskland, Frankrig og Schweiz sammenkoblet ved 220 kV, og i 1967 blev forbindelsen ved Laufenburg udbygget til 380 kV. Knudepunktet blev kendt som "stjernen i Laufenburg" og udviklede sig til et af udgangspunkterne for det sammenkoblede kontinentaleuropæiske elnet.
NOK begyndte også at producere kernekraft. Blok 1 på Beznau-kernekraftværket blev sat i drift i 1969 og blev dermed Schweiz' første kommercielle kernekraftværk; blok 2 fulgte i 1971. Efter Fukushima-ulykken i 2011 besluttede det schweiziske Forbundsråd som led i en omlægning af landets energipolitik, at der ikke skulle opføres nye kernekraftværker. I 2016 forkastede de schweiziske vælgere ved en folkeafstemning et initiativ, der ville have fastsat levetidsbegrænsninger for de eksisterende kernekraftværker og fremskyndet udfasningen af kernekraft.
I slutningen af 1990'erne førte den gradvise liberalisering af det europæiske elmarked til, at NOK's aktionærer reorganiserede deres ejerandele. I 2001 oprettede NOK, ejerkantonerne og deres respektive kantonale elselskaber Axpo Holding AG med hovedsæde i Baden. NOK, Centralschweizerische Kraftwerke AG (CKW) og EGL AG, som senere blev integreret i Axpo Solutions AG, blev samlet under holdingselskabet. Selskabet blev formelt stiftet den 16. marts 2001.
International ekspansion og diversificering I 2000'erne kombinerede Axpo investeringer i den schweiziske elinfrastruktur med en voksende international forretning inden for energiforsyning og handel. I 2005 blev projektet "Linthal 2015" igangsat i Glarner Alperne. Projektet udvidede Linth-Limmern-komplekset med et pumpelagerkraftværk på 1.000 MW. Limmern-værket blev taget i drift etapevis i 2016 og 2017 efter omkring ti års planlægning og byggeri; investeringen beløb sig til cirka CHF 2,1 mia.
Det tidligere NOK blev omdøbt til Axpo AG i 2009 og til Axpo Power AG i 2012. Reorganiseringen medførte en tydeligere opdeling mellem produktion, elnet, forsyning og internationale aktiviteter.
Mellem regnskabsårene 2013/14 og 2015/16 medførte faldende engrospriser på elektricitet og styrkelsen af schweizerfrancen betydelige nedskrivninger på kraftværker og elkøbskontrakter. Koncernen havde nettotab på cirka CHF 730 mio. i 2013/14, CHF 990 mio. i 2014/15 og CHF 1,252 mia. i 2015/16. Stigende priser og omkostningsreduktioner bidrog til, at koncernen igen fik overskud i 2016/17.
Samtidig udvidede koncernen sine aktiviteter inden for vedvarende energi uden for Schweiz. I 2015 overtog Axpo det tyske selskab Volkswind, der udvikler og driver vindmølleparker i Tyskland og Frankrig. Samme år blev havvindmølleparken Global Tech I i Nordsøen sat i drift; Axpo ejer 24,1 % af projektet. I 2019 gennemførte Axpo overtagelsen af det franske selskab Urbasolar, som udvikler, bygger og driver solcelleanlæg.
Den internationale ekspansion blev ledsaget af vækst inden for energihandel og langsigtede kontraktløsninger, herunder elkøbsaftaler (PPA'er). Ifølge koncernens regnskab opnåede forretningsområdet Trading & Sales i 2018/19 sit hidtil bedste resultat, blandt andet som følge af efterspørgslen efter PPA'er og udvidelsen af de internationale aktiviteter.
Energikrisen i 2022 I 2022 medførte de kraftigt stigende priser på de europæiske energimarkeder, Ruslands invasion af Ukraine og den lavere tilgængelighed i den franske atomkraftflåde en betydelig stigning i kravene til sikkerhedsstillelse for virksomheder, der på forhånd havde solgt deres elproduktion på terminsmarkedet. Disse afdækningspositioner indebar ikke nødvendigvis tilsvarende økonomiske tab, men skabte meget store likviditetsbehov i energisektoren.
Den 2. september 2022 anmodede Axpo som en forebyggende foranstaltning om midlertidig likviditetsstøtte fra det schweiziske forbund. Den 5. september stillede Forbundsrådet en efterstillet kreditramme på op til CHF 4 mia. til rådighed. Forbundsrådet forelagde efterfølgende parlamentet en tillægsbevilling på samme beløb. Kreditrammen var blandt andet underlagt begrænsninger på udbyttebetalinger og afhændelse af aktiver, hvis dette kunne bringe tilbagebetalingen af eventuelle lån i fare, samt yderligere rapporteringsforpligtelser over for myndighederne.
Axpo gjorde aldrig brug af kreditrammen. Efterhånden som markederne delvist normaliseredes og kravene til sikkerhedsstillelse faldt, anmodede selskabet i 2023 om, at ordningen blev ophævet. Det føderale departement for miljø, transport, energi og kommunikation ophævede kreditrammen fuldt ud med virkning fra 1. december 2023. Selskabet var dog fortsat underlagt de rapporteringsforpligtelser, som efter schweizisk føderal lov gælder for elselskaber, der betragtes som systemisk vigtige.
Virksomhedsstruktur
Ejere Axpo Holding AG ejes fuldt ud af offentlige enheder. Aktionærerne består af kantoner i det nordøstlige Schweiz og kantonale elselskaber. Pr. 30. september 2025 udgjorde aktiekapitalen CHF 370 mio., fordelt på 37 mio. navneaktier med en nominel værdi på CHF 10 pr. aktie.
Aktionærerne og deres respektive ejerandele er:
Elektrizitätswerke des Kantons Zürich — 18,410 % Kanton Zürich — 18,342 % AEW Energie AG — 14,026 % Kanton Aargau — 13,975 % St. Gallisch-Appenzellische Kraftwerke AG — 12,501 % EKT Holding AG — 12,251 % Kanton Schaffhausen — 7,875 % Kanton Glarus — 1,747 % Kanton Zug — 0,873 %
Koncernorganisation Axpo Holding AG har ansvaret for den strategiske ledelse af Axpo-koncernen. Koncernens ledelsesstruktur er organiseret i tre hovedområder: Generation & Distribution, Trading & Sales og CKW.
Generation & Distribution omfatter drift og optimering af koncernens produktionsanlæg – herunder kernekraft, vandkraft, gas og vedvarende energi – samt distributionsnet og investeringer i produktions- og netkapacitet. Trading & Sales omfatter international energihandel, markedsføring af koncernens energiproduktion og udvikling af energiløsninger til kunder, herunder langsigtede leverings- og indkøbsaftaler. CKW er koncernens vigtigste platform for slutkunder og energitjenester i det centrale Schweiz.
Blandt Axpo Holding AG's vigtigste schweiziske datterselskaber er Axpo Grid AG, Axpo Hydro AG, Axpo Power AG og Axpo Solutions AG, som alle er helejede. I regnskabsåret 2024/25 steg Axpo Holdings ejerandel i CKW AG til 85,9 %. Inden for den internationale forretning med vedvarende energi kontrollerer koncernen blandt andet Volkswind og Urbasolar.
Avectris AG, som tidligere var opført blandt koncernens datterselskaber og leverede it-tjenester, ophørte med at være en del af Axpo i 2020, da Axpo, EKZ og AEW solgte selskabet til GIA Informatik AG.
Finansielle data Axpo-koncernens finansielle udvikling siden regnskabsåret 2011/12 fremgår af tabellen nedenfor. De finansielle beløb er angivet i millioner schweizerfranc. For tidligere regnskabsår anvendes efterfølgende korrigerede tal fra selskabets finansielle rapporter, hvor sådanne er tilgængelige.
+ Finansielle nøgletal for Axpo-koncernen Regnskabsår Omsætning(mio. CHF) Årets resultat(mio. CHF) Ansatte(ved årets udgang)2011/127.3462824.3762012/137.0252124.5092013/146.705−7304.4772014/155.860−9904.2842015/165.416−1.2524.2942016/175.5673104.2222017/184.8501314.4412018/194.8568654.9582019/204.8085705.3502020/216.0566075.3382021/2210.5465945.9372022/2310.4513.3896.4202023/247.6351.5097.0232024/257.3958797.480
Fra 2013/14 til 2015/16 var resultaterne i betydelig grad påvirket af nedskrivninger på kraftværker og elkøbskontrakter, hovedsagelig som følge af faldende engrospriser på elektricitet. I 2018/19 steg nettoresultatet derimod til CHF 865 mio.; tilbageførsler af nedskrivninger på omkring CHF 398 mio. bidrog til denne udvikling.
I regnskabsåret 2022/23 opnåede koncernen efter de omfattende forstyrrelser på energimarkederne året før et nettoresultat på CHF 3,389 mia. Axpo tilskrev hovedsagelig stigningen normaliseringen af finansielle effekter samt udviklingen i den internationale kunde- og energihandelsforretning. I 2024/25 udgjorde omsætningen CHF 7,395 mia. og nettoresultatet CHF 879 mio.; ved udgangen af regnskabsåret havde koncernen 7.480 fuldtidsækvivalenter.
Aktiviteter
Elproduktion Axpo producerer elektricitet fra en diversificeret portefølje af vandkraft-, kernekraft-, sol-, vind-, gas- og biomasseanlæg, som hovedsagelig ligger i Schweiz og andre europæiske lande. Ved udgangen af regnskabsåret 2024/25 udgjorde den produktionskapacitet, der kunne henføres til koncernen, beregnet i forhold til dens ejerandele i anlæggene og inklusive langsigtede indkøbsrettigheder, omkring 10.165 MW. Den tilsvarende nettoelproduktion i samme regnskabsår var omkring 32.371 GWh.
+ Produktionskapacitet henført til Axpo-koncernen ved udgangen af regnskabsåret 2024/25 Teknologi Schweiz Internationalt I altVandkraft4.350 MW—4.350 MWKernekraft, inklusive langsigtede kontrakter1.630 MW1.020 MW2.650 MWNaturgas—1.750 MW1.750 MWSolenergi10 MW700 MW710 MWVindenergi2 MW680 MW682 MWBiomasse21 MW2 MW23 MWI alt6.013 MW4.152 MW10.165 MW
Tallene i tabellen repræsenterer Axpos forholdsmæssige andel af anlæggene, herunder fuldt konsoliderede kraftværker, kapitalandele og rettigheder i henhold til elkøbsaftaler. Tallene svarer derfor ikke nødvendigvis til den fulde nominelle kapacitet på de anlæg, som koncernen driver eller er medejer af.
Vandkraft Vandkraft er Axpos største energikilde målt på installeret kapacitet. Koncernen ejer eller deltager i omkring 60 vandkraftanlæg i Schweiz og havde i regnskabsåret 2024/25 omkring 4.350 MW vandkraftkapacitet, der kunne henføres til koncernen, med en produktion på 8.754 GWh.
Porteføljen omfatter gennemstrømningskraftværker, magasinkraftværker og pumpelagerkraftværker. Blandt anlæggene er vandkraftværkerne Beznau, Rheinau og Eglisau-Glattfelden samt Linth-Limmern-komplekset. Sidstnævnte blev udbygget gennem projektet "Linthal 2015", som tilføjede Limmern-pumpelagerkraftværket på 1.000 MW. Investeringen i udbygningen beløb sig til omkring CHF 2,1 mia.