Kira Stine Hansen (født 3. december 1970 i København) er en dansk biblioteksleder. Hun har siden 1. august 2015 været vicedirektør ved Det Kgl. Bibliotek og universitetsbibliotekar for Københavns Universitetsbibliotek. Hendes ledelsesvirke falder sammen med forskningsbibliotekernes omstilling fra fysiske bogsamlinger til digital vidensinfrastruktur: hun leder bl.a. de nationale forhandlinger om åben adgang (open access) til dansk forskning og har ansvar for at gøre viden tilgængelig for mennesker med syns- og læsehandicap.
Uddannelse og tidlig karriere Kira Stine Hansen blev uddannet bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole i 1996 og byggede sin karriere op i universitetsbibliotekssektoren. Hun avancerede gennem flere lederstillinger ved Københavns Universitetsbibliotek og var souschef, da hun i 2015 blev forfremmet indefra til vicedirektør.
Vicedirektør ved Det Kgl. Bibliotek Da Hansen tiltrådte 1. august 2015, overtog hun ledelsen af Københavns Universitets Biblioteksservice (KUBIS), der på det tidspunkt betjente universitetets seks fakulteter med omkring 40.000 studerende, 2.300 ph.d.-studerende og 9.500 ansatte.
Hun indgår i Det Kgl. Biblioteks direktion, og hendes ansvarsområde 'Partnerskaber for Forskning, Uddannelse og Tilgængelighed' omfatter i dag universitetsbiblioteksservicen for blandt andet Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet og IT-Universitetet samt licensservice og Det Kgl. Biblioteks Nota-service.
En central del af Hansens ansvarsområde er partnerskaberne med universiteterne om at drive og udvikle universitetsbiblioteksområdet. Det Kgl. Bibliotek varetager universitetsbiblioteksbetjeningen for fire af Danmarks otte universiteter — Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og IT-Universitetet. For hvert universitet er samarbejdet organiseret på baggrund af en samarbejdsaftale mellem universitetet og Det Kgl. Bibliotek, og som udmøntes gennem overordnede strategier og årlige planer for de strategiske indsatser. Københavns Universitetsbibliotek (KUB) er for eksempel det ældste samarbejde, som er baseret på en generel samarbejdsaftale mellem Københavns Universitet og Det Kgl. Bibliotek, senest gældende fra 2024, mens IT-Universitetets biblioteksservice har været drevet i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek siden 2007.
Det digitale bibliotek Hansens virke er knyttet til den omstilling, forskningsbibliotekerne har gennemgået fra samlinger af trykte bøger til digital adgang til viden. Omstillingen har især haft to spor: forhandlingerne om adgangen til og den åbne publicering af forskning, og arbejdet med at gøre viden tilgængelig for mennesker med syns- og læsehandikap.
Licenser og open access I 2019 blev de nationale licensforhandlinger samlet på Det Kgl. Bibliotek, da licensområdet under Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbiblioteker (DEFF) blev flyttet dertil og fik en ny ledelsesstruktur, der skulle styrke Danmarks position over for de videnskabelige forlag. På vegne af det nationale licenskonsortium forhandler og administrerer Det Kgl. Bibliotek mere end 70 licensaftaler om elektroniske informationsressourcer for danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, og de danske forskningsbiblioteker bruger årligt omkring 300 millioner kroner på området.
Som forhandlingsansvarlig har Hansen i samspil med Danske Universiteter stået i spidsen for forhandlingerne, hvor mandatet har været faste priser uden stigninger på læseadgang og umiddelbar, gratis open access-publicering af dansk forskning. Den fireårige aftale med Elsevier fra 2021 var den første af sin slags og sikrede både uændret læseadgang og gratis open access-publicering; Hansen udtrykte håb om, at resultatet kunne skabe præcedens for kommende danske og europæiske forhandlinger. Siden fulgte tilsvarende aftaler med , , Cambridge University Press og . Hun har desuden deltaget i arbejdsgruppen bag evalueringen af Danmarks nationale open access-strategi.
I 2026 indstillede Det Kgl. Bibliotek og Danske Universiteter efter 18 måneders forhandlinger aftaleforhandlingerne med Oxford University Press — første gang Danmark forlod en forhandling om en national licensaftale. Hansen forklarede, at der var indgået fair aftaler med de fire største forlag, men at det ikke havde været muligt at nå til enighed med Oxford University Press. Beslutningen betød, at danske forskere og studerende mistede adgang til Oxford-udgivelser fra 2026. Hansen har beskrevet forhandlingerne med de store forlag som vanskeligere end nogensinde.
Tilgængelighed for alle Det andet spor handler om at gøre viden tilgængelig for mennesker, der vanskeligt kan tilgå trykt tekst. I 2023 blev Nota — det nationale bibliotek for blinde, svagsynede, ordblinde og andre med læsehandicap — lagt sammen med Det Kgl. Bibliotek, hvor det videreføres som Nota-service under Hansens ansvarsområde. Nota-service producerer og formidler bøger, aviser, tidsskrifter og studiematerialer på lyd, punktskrift og i elektronisk form og leverer specialpædagogisk støtte til elever og studerende med syns- og læsehandicap. Overgangen fra fysiske medier fortsætter: i 2025 tog tjenesten syntetisk tale i brug for at gøre lokalaviser tilgængelige samme dag, de udkommer, med de første 44 aviser fra december 2025.
Internationalt arbejde Hansen har været aktiv i det europæiske forskningsbibliotekssamarbejde bl.a. gennem LIBER (), der samler omkring 400 forsknings- og universitetsbiblioteker. Hun har siddet i LIBER's arbejdsgruppe for biblioteksarkitektur, hvor et af emnerne har været, hvordan bibliotekernes fysiske rum forandrer sig i en digital tid, og i arbejdsgruppen bag organisationens lederudviklingsprogrammer. I 2024 forestod hun en evaluering af LIBER's Emerging Leaders Programme.
Hæder Hansen blev udnævnt til ridder af Dannebrog i 2023.
Referencer
Eksterne henvisninger Kira Stine Hansen hos Kristeligt Dagblad Kira Stine Hansen hos Altinget
Kategori:Personer fra København Kategori:Bibliotekarer fra Danmark Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Danskere i 2000-tallet