Broadford (), sammen med det nærliggende Harrapool, er den næststørste bebyggelse på Isle of Skye, Scotland. Broadford ligger for foden af bjergene Red Cuillin og hører til sognet Strath. Landsbyen, der historisk var en lang, bugtet bebyggelse bestående af nogle få bygninger på hver side af Broadford River, er vokset sammen med de mange små landsbybebyggelser omkring bugtens brede bue, og Broadford strækker sig nu 2,5 km langs den sydlige side af Broadford Bay.
Historie Som mange andre steder på Skye har Broadford sit navn fra oldnordisk. For vikingerne var dette Breiðafjorðr – den brede bugt.Gammeltoft, Peder "Scandinavian Naming-Systems in the Hebrides—A Way of Understanding how the Scandinavians were in Contact with Gaels and Picts?" in Ballin Smith et al (2007) p. 484 Det gæliske navn er af nyere oprindelse og bygger på en antagelse om, at elementet "ford" betød et vadested over en flod.
Vest for Broadford i Glen Suardal, på de lavere skråninger af Beinn na Caillich, ligger Goir a' Bhlàir, "slagmarken" ). Det slag, der henvises til, var tilsyneladende et afgørende slag, hvor de gæliske Clan Mackinnon besejrede nordboerne.
Fra slutningen af 1700-tallet var Broadford et kvægmarked. I 1812 anlagde Thomas Telford vejen fra Portree til Kyleakin. Veteraner fra napoleonskrigene slog sig ned her i første halvdel af 1800-tallet, og som et minde om dette har en del af landsbyen den dag i dag navnet Waterloo. Alexander Smith skrev i midten af 1800-tallet: "Hvis Portree er Skye's London, er Broadford dens Manchester."
Ifølge legenden gav Bonnie Prince Charlie opskriften på likøren Drambuie til Clan MacKinnon, som senere videregav den til James Ross i slutningen af 1800-tallet. Ross drev Broadford Inn (nu Broadford Hotel), hvor han udviklede og forbedrede opskriften, først til sine venner og senere til stedets gæster. Ross begyndte derefter at sælge den længere væk, og navnet blev registreret som et varemærke i 1893.
Gennem hele 1800-tallet blev der udvundet marmor fra et stenbrud ved foden af Beinn na Caillich (Den Gamle Kvindes Bakke), og i 1904 blev Skye Marble Railway anlagt for at transportere marmoren til den nye mole i Broadford. I december 1910 var et damplokomotiv ved navn Skylark i brug på banen, indtil arbejdet ophørte i 1914.
Marmorindustrien omfattede transport af marmoren med håndkraft til Loch Cill Chriosd, hvor den blev tilhugget og poleret ved hjælp af vandkraft fra en lille dæmning, inden den blev transporteret til de ventende skibe ved den gamle mole. Selvom der findes betydelige tidlige optegnelser om den højt værdsatte Skye-marmor, foregik brydningen ikke i kommerciel målestok, før en mere moderne infrastruktur blev etableret, og Skye Marble blev grundlagt i 1907.
Martin Martin nævner brydningen af marmor nær Torrin allerede i 1698, og Thomas Pennants optegnelser fra hans skotske rejser i 1771–1775 angiver, at alteret i Iona Abbey var fremstillet af Skye-marmor. Den stærkt dekorative hvide marmor blev også anvendt i Hamilton Palace og Armadale Castle.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Byer på Isle of Skye