Jens Johansen Mylius (oktober 1738 14. maj 1812) var brygger, rådmand og stadshauptmand i København. Før sin udnævnelse til vicerådmand i 1790 var han tillige medlem af de 32 Mænds Forsamling, ligesom han havde fungeret som Overformynder og meddirektør for Kjøbenhavns Brandforsikring.. Som stadshauptmand havde han kommandoen over Borgervæbningens Infanteri under Københavns belejring og bombardement i 1807. Den 6. september samme år deltog han i raadslagningen om Københavns kapitulation.

Ungdom og baggrund Mylius blev født i oktober 1738 i København som søn af brygger paa Nørregade Johan Jacob Mylius og Anne Christine, født Møller. Han blev døbt den 15. Oktober i Vor Frue Kirke. Han nedstammer muligvis fra den Johan Jacob von Mylius (død 1691), der kom fra Planen i Reuss og blev apoteker i Slagelse. Han nævnes dog ikke i den Lengnicks stamtavle over slægten.

Ved skiftet efter faderen i 1757 nævnes han som garversvend. Af søskende nævnes ved samme lejlighed Laurentse Marie Mylius (1733-1826, gift med Christian Mathiassen, slagter), Hans Johansen Mylius (1835-1758, farversvend), Johanne Helvig Mylius (1737-1758) og Anne Kirstine Mylius (1742-1769, gift 1. gang med Christian Helverskov Lassen og 2. gang med George Henry de Neufville).

Karriere Mylius tog den 23. april 1759 borgerskab som brygger i København. Hans bryggergård lå i i Slutterigade (Vester Kvarter, matr. nr. 134) ved Nytorv. Fra den 5. februar 1784 til den 6. marts 1788 var han meddirektør for Kjøbenhavns Brandforsikring.

I 1762 blev han Fattigforstander i Frue Sogn. Fra 1773 til 1778 var han Overformynder i København. Den 9. oktober 1776 blev han medlem af de 32 Mænds Forsamling. Den 6. Januar 1790 udnævntes han til Vicerådmand i København.

Posten som vicerådmand fratrådte han den 30. Maj 1806 grundet sit stigende engagement i Københavns Borgervæbning. Her blev han først udnævnt til Fændrik i Kjøbenhavns Borgerkompagnier (16. November 177), derefter kaptajn (27. Oktober 1786) og endlige Stadshauptmand med oberstrang (20. August 1790 ). Som stadshauptmand havde han kommandoen over Borgervæbningens Infanteri under Københavns belejring og bombardement i 1807.

Den 6. september samme år deltog han i raadslagningen om Københavns kapitulation. I den anledning afgav han en erklæring, som i december samme år blev forelagt Overkrigskommissionen:

Det blev ogsaa min tunge Pligt at maatte stemme for den med den engelske Krigsmagt indgangne Kapitulation.

Min første og vigtigste Grund hertil var den af samtlige Generaler i Stændernes Forsamling gjorte Deklaration: at det var umuligt at kunne forsvare Staden mod at blive indtagen af Fjenden.« »Borgerne havde fra den 11. August forrettet al af dem forlangt Garnisonstjeneste.

Saavel adskillige Officerer som Underofficerer og Borgere, der havde Afsked eller Fritagelsesbevis, toge paa ny Tjeneste og opfyldte ligesom de øvrige deres Pligt. Enhver stod paa sin Post under Bombardementet, medens de saa’ deres Sidemænd nedskudte eller saarede og deres Boliger og Familier i Staden ødelagte, uden at denne Opofrelse kunde bidrage noget til Byens Frelse

Af det borgerlige Infanteri ere 23 døde og 134 saarede i Tjenesten, uden at en eneste har haft det i sin Magt at kunne ved et eneste Skud skade Fjenden. Den bedste Stemning har lige fra Begyndelsen besjælet denne Forsvarsindretning, og jeg tør helligen forsikre, at var der bleven givet Lejlighed, de(n) vilde have vist sig værdige deres tapre Forfædre: men alt var forgæves.

Denne Betragtning har tillige bestemt mig til den ubehagelige Nød vendighed at maatte tiltræde de øvrige Stænders Beslutning, og jeg gav, for at redde den øvrige Del af Staden fra den allerede uundgaaelige totale Ødelæggelse, mit Samtykke til den sluttede Kapitulation.

Fra den 11. August til den 22. Oktober har Borgerskabet forrettet Tjeneste saa vel til Volds som i Byen, og enhver Befaling fra Generalkommandoen og Gouvernementet er bleven udført med al den Hurtighed og Nøjagtighed, som har været mulig. Fra min Side troer jeg at have opfyldt min Pligt, og at jeg har paaseet den hos mine Undergivne, derom fremlægges hermed hoslagte Parolbefaling.

Dersom den højrespektive Overkrigskommission ellers maatte have nogen Anke mod mig eller befale nogen Oplysning fra mig, da ansøger jeg herved underdanigst om den Bevaagenhed at maatte erholde samme skriftlig; thi i min Alder af 70 Aar falder det mundtlige Foredrag mig vanskeligt, og det dobbelt i en Sag af denne Natur, der berører mine helligste Pligter, nemlig dem, jeg skylder (min) Konge og Fædreland«1.

Familie og privatliv Mylius blev den 14. juuni 1758 gift med Dorothea Marie Sihm (ca. 1740 - 1769). Mylius blev den 23. september 1778 gift med Anna Helene (Elline) Ølgod (ca. 1741 - 1823), som var enke efter sognepræst Andreas Røning.

Den 27. September 1786 blev han medlem af det Kongelige Jjøbenhavnske Skydeselskab.. Hans medlemsskydeskive viser "En stående kvindelig figur, der holder en Vægtskål, peger på en opslået bog ved et alter".

Mylius døde den 4. maj 1812. Han overlevedes af sønnen Hans Mylius (1763-) fra første ægteskab. Denne søn nedsatte sig i 1787 som isenkræmmer i København. Han var gift med Cathrine Kirstine Lange med hvem han fik sønnen Jens Mylius (1796-1955, fuldmægtig).

Referencer

Kategori:Stadens 32 mænd Kategori:Danskere i 1700-tallet Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Bryggere fra Danmark Kategori:Overformyndere i København Kategori:Stadshauptmænd i København