White Sands National Park (indtil dec. 2019 kaldt White Sands National Monument)Bustos, David et al.: "Incredible discoveries and devastation of paleontological resources in a changing world preserved at White Sands National Park." Parks Stewardship Forum, 40 (1), 2024. Pp. 69-79. er et knap 33 hektar stort, fredet område med gipsholdige sandklitter i det syd-centrale New Mexico. Verdenskendt senest i 2021"Fossil Footprints and Ice Age Ecosystems of White Sands National Park." U.S. Department of the Interior. U.S. Geological Survey. Fact Sheet 2025–3046, May 2026. via en artikel om de exceptionelle fund i parken af mindst 17.000 år gamle fodaftryk af barfodede mennesker mellem dyrespor sat af uddød mega-fauna.M. B. Bennett et al: "Evidence of Humans in North America during the last Glacial Maximum." Science, 373, 1528–1531 (2021). 2. Fundene omstødte den fremherskende teori om menneskers ankomst til de amerikanske kontinenter for omkring (tidligst) 15.000 år siden. Sporene giver et unikt fingerpeg om nogle af de allerførste oprindelige amerikaneres adfærdsmønstre indbyrdes og i forhold til det omgivende miljø og dyreliv.Thomas M. Urban, Matthew R. Bennett, David Bustos, Sturt W. Manning, Sally C. Reynolds, Matteo Belvedere, Daniel Odess & Vincent L. Santucci: "3-D radar imaging unlocks the untapped behavioral and biomechanical archive of Pleistocene ghost tracks." Nature. Scientific Reports|(2019) 9:16470.
Dateringen af fodaftrykkene og fortolkningen af deres sammenhæng med trædespor af mega-fauna er blevet draget i tvivl,Rachal, David M. et al: "Lake Levels and Trackways: An Alternative model to explain the timing of human-megafauna trackway intersections, Tularosa Basin, New Mexico." Quaternary Science Advances. 3 (2021). men alternative testsVance T. Holliday, Jason D. Windingstad, Jordon Bright, Bruce G. Phillips, Joel B. Butler, Ryan Breslawski and James E. Bowman: "Paleolake geochronology supports Last Glacial Maximum (LGM) age for human tracks at White Sands, New Mexico." Science Advances. Research Article. Geology. Vol. 11, eadv4951 (2025). 18 June 2025. Pp. 1-13. understøtter de første resultater. Mindst ét fund er gjort, hvor et trædespor af en mammut delvist ødelægger to fodaftryk sat tidligere af en gående person.
Parkens etablering, natur og tidlige fund
White Sands National Park ligger i Doña Ana County i Tularosa Basin mellem Sacramento Mountains i øst og San Andres Mountains vestpå. Det hvide klitlandskab er skabt af nedbrudt materiale fra bjergene. Parken udgør blot en del af det samlede område med gipsholdige sandklitter, der med et areal på 715 km2 er det største af sin art i verden. White Sands Missile Range omgiver parken, der gerne lukkes under testskydninger.
Klitternes opgradering til et Nationalt Monument skete i 1933 under præsident Hoover. Dyrelivet omfatter bl.a. øreløst firben, blege mus (for bedre camouflage) og en natjagende ræv. Yucca, sumak og jernurt"White Sands. White Sands National Monument. New Mexico". National Park Service. U.S. Department of the Interior. No year. er blandt de 289 forskellige planter, der vokser i parken.Benjamin, P., G. W. Schuurman, D. Bustos, M. H. Reiser, T. Olliff, and A. Runyon. ”Climate change scenario planning to guide research and resource management at White Sands National Park.” Natural Resource Report NPS/WHSA/NRR—2021/2261. National Park Service, Fort Collins, Colorado. I 1932 fandt man store aftryk, der først i 1981 blev fortolket rigtigt som spor trampet af en mammut og ikke et gigantisk menneske. Tyve år senere opdagede man hundredevis af omkring 30.000 år gamle spor efter både mammutter og andre uddøde dyrearter.
Gipsholdigt ler og sand bevarer fodaftrykkene Aftrykkene af forhistoriske mennesker og uddød mega-fauna er fundet i forskellige gispholdige ler/sand-lag i kanten af parkens 1.600 miles2"The Pleistocene Trackways of White Sands National Monument." National Park Service. U.S. Department of the Interior. 2013. store, forhistoriske regnvands/smeltevands-sø, døbt Lake Otero. Søens skiftevis vådere og tørrere bred i kombination med vindbåren, gispholdigt sand var perfekt til at bevare tusindvis af aftryk efter drikkende dyr og vandrende mennesker. Kanten af den udtørrede sø, Alkali Flat, er den rigeste lokalitet på begge de amerikanske kontinenter med forhistoriske fodaftryk og dyrespor. Aftrykkene kan komme til syne ved f.eks. erosion og sandflugt og hvis ikke fundet og dokumenteret ret hurtigt, går mange tabt, da de er afsat i et forholdsvis løst materiale. For aktivt at finde aftryk anvendes f.eks. droner og jord-radar. Visse spor, ”spøgelses-aftryk”, bliver synlige periodevist, afhængigt af overfladens skiftende fugtighed.Michael Everett, Sarah Maryon, Abigail Hunt, Hannah Strehlau, Sally Reynolds, Matthew Bennett: "The pressure record underfoot: Using ground penetrating radar to obtain pressure patterns of buried footprints." Journal of Archaeological Science: Reports 70 (2026) 105592. Pp. 1-8.
I lagene med fodaftryk i forskellige dybder under overfladen findes også forhistorisk pollen fra bl.a. ege- og nåletræer samt bynke og forskellige græsser. Aftrykkenes alder er bl.a. bestemt via datering af denne pollen.
Bevarede trædespor af mennesker og mega-fauna
Af mega-fauna satte især vandrende mammutter (Mammuthus columbi og mindre hyppigt Mammuthus primigenius) spor i søbredden, men også forhistoriske ulve (Canis dirus), kameler (Camelops hesternus), kæmpedovendyr (Folivora) og sabelkatte (Smilodon fatalis).
I 2018 fandt man fodspor tæt ved og oveni trædespor af et kæmpedovendyr. Dyrets spor indikerer flere steder en undvigende eller defensiv adfærd (som at rejse sig på bagbenene), som om det prøvede at slippe væk fra eller skræmme forhistoriske jægere.David Bustos, Jackson Jakeway, Tommy M. Urban, Vance T. Holliday, Brendan Fenerty, David A. Raichlen, Marcin Budka, Sally C. Reynolds, Bruce D. Allen, David W. Love, Vincent L. Santucci, Daniel Odess, Patrick Willey, H. Gregory McDonald, Matthew R. Bennett: "Footprints preserve terminal Pleistocene hunt? Human-sloth interactions in North America." Science Advances. Research Article. 2018; 4: eaar7621. 25. April 2018. Pp. 1-6.
En lokaliseret strækning med ret tætte, parallelle fodaftryk af (sandsynligvis) den samme person i begge retninger er halvanden kilometer lang. Det var nok en teenage-pige eller en lav kvinde,Matthew R. Bennett, David Bustos, Daniel Odess, Tommy M. Urban, Jens Lallensack, Marcin Budka, Vincent L. Santucci, Patrick Martinez, Ashleigh L. A. Wiseman and Sally C. Reynolds: "Walking in mud: remarkable Pleistocene human trackways from White Sands National Park (New Mexico)." Quarternay Science Reviews. 2020-12. Vol. 249. Article 106610. Downloaded uden illustrationer, så en downloading med illustrationer muligvis vil give andre sidehenvisninger til oplysningerne. der alene vandrede mod nord-nordvest og senere bar et ca. treårigt barn med tilbage den samme vej. Undervejs satte hun kortvarigt barnet ned to steder, så det kun lavede ét sæt fodaftryk i overfladen hver gang; måske for hurtigt at skifte arm eller hofte at bære barnet på. Sidst på strækningen stod barnet så længe på jorden, at det lavede flere aftryk på stedet; fortolket som et lidt længere hvil holdt af den ældre pige. Pigen gik hurtigt med en gennemsnitsfart på 1,7 meter i sekundet, som om hun skulle nå noget eller utryg skyndte sig gennem et område med risiko for møder med farlige dyr. Pigens fodaftryk er krydset af dyrespor af både columbiansk mammut og kæmpedovendyr.
Studier af de mange fodaftryk viser, at folk gik omkring både alene og i grupper på tre til fem. Navnlig halvstore børn og teenagers opholdt sig ved søbredden; rimeligvis klarede de unge de lette arbejdsopgaver som indsamling af f.eks. spiselige vandplanter, mens jagt og andre krævende eller specialiserede aktiviteter tilfaldt de voksne.
Referencer
Kategori:Arkæologi Kategori:Oprindelige amerikanere i USA Kategori:USA's historie Kategori:New Mexico