Ørnebregnerodæder (Phymatopus hecta) er en natsommerfugl i familien rodædere.
Kendetegn Ørnebregnerodæderen har fået sit engelske navn 'Map-winged swift' efter forvingernes sorte, brune og hvide aftegninger, der kan minde om et landkort. I modsætning til de øvrige fire danske arter i rodæderfamilien er hannens og hunnens aftegninger ret ens. Hunnen er dog med et vingefang på op til 50 mm. noget større end hannen (Kønsdimorfi).
Levevis Rodædere regnes som primitive natsommerfugle. De voksne sommerfugle i familien har ingen snabel og tager derfor ikke føde til sig i voksenstadiet. De må således leve af den føde, som de har taget til sig i larvestadiet. Ørnebregnerodæderens op til 35 mm lange maddikelignende larver lever på rødderne på en række forskellige græsser og planter bla. bregner. Ørnebregnerodæderen flyver maj-august. Hunnen lægger ikke sine æg på ét bestemt sted, men spreder dem i flugten tilfældigt rundt over værtsplanten. Arten tiltrækkes af lys.
Udbredelse i Danmark Ørnebregnerodæder er udbredt og relativt almindelig i hele Danmark, særligt i JyllandMorten Top-Jensen og Michael Fibiger (2009). Danmarks sommerfugle - En felthåndbog over samtlige dag- og natsommerfugle, s. 24, dog mere fåtalligt forekommende end Skræpperodæder og Konvalrodæder.
Referencer
Eksterne henvisninger Arter.dk - Ørnebregnerodæder iNaturalist - Ørnebregnerodæder Naturbasen.dk - Ørnebregnerodæder UKMoths - Ørnebregnerodæder Lepiforum - Ørnebregnerodæder
Kategori:Natsommerfugle