Henning Hellmuth Andersen (født 11. februar 1927 i Bramminge, død 15. marts 2009Oplysning fra Folkeregisteret (CPR)) var en dansk historiker og arkæolog. Han blev ansat ved Forhistorisk Museum i Aarhus 1956, blev inspektør samme sted i 1959. Andersen gik på pension fra Moesgaard Museum i 1997.
Han brugte altid den karakteristiske form H. Hellmuth Andersen om sig selv.
Uddannelse H. Hellmuth Andersen blev cand.mag. i historie og tysk fra Aarhus Universitet i 1956. Arkæologisk forskning
H. Hellmuth Andersen er især kendt for den banebrydende udgravning Århus Søndervold (1963–1964) og den efterfølgende monografi om udgravningen. Undersøgelsen af Århus Søndervold repræsenterer et gennembrud i dansk , idet den for første gang tilvejebragte omfattende arkæologisk dokumentation for studiet af en dansk vikingetidsbys bebyggelse og udvikling. Med monografien Århus Søndervold. En byarkæologisk undersøgelse, som i 1971 blev udgivet i samarbejde med P. J. Crabb og H. J. Madsen, blev resultaterne fremlagt i en systematisk videnskabelig publikation, der ikke alene bidrog afgørende til forståelsen af det ældste Aarhus, men også etablerede et væsentligt kronologisk og metodisk referencegrundlag for den efterfølgende byarkæologiske forskning. Undersøgelsen bidrog desuden til at skabe det faglige grundlag for etableringen af middelalderarkæologi som selvstændigt universitetsfag ved Aarhus Universitet.
H. Hellmuth Andersen ledede fra 1969-1993 Moesgaard Museums undersøgelser af Danevirke. Resultaterne ændrede forståelsen af forsvarsværket fra at være et forholdsvis ensartet voldanlæg til et komplekst befæstningssystem, opført og udbygget gennem flere århundreder. Andersen udgav Jyllands Vold i 1977 og Til hele rigets værn i 2004 om undersøgelserne.
Referencer
Kategori:Arkæologer fra Danmark