James Dell Talarico (født 17. maj 1989 i Round Rock, Texas) er en amerikansk politiker, presbyteriansk teologistuderende og underviser, der siden 2018 har været medlem af Texas' Repræsentanternes Hus. Han er Demokraternes kandidat ved senatsvalget i Texas i 2026.
Talarico tog i 2011 en bachelorgrad i statskundskab ved University of Texas at Austin og i 2016 en kandidatgrad i uddannelsespolitik ved Harvard University. Før han gik ind i politik, arbejdede han som engelsklærer på en mellemskole og som administrerende direktør for en nonprofitorganisation inden for uddannelsesområdet. Han er nu i gang med sin fjerde valgperiode i Texas' Repræsentanternes Hus, hvor han første gang blev valgt i 2018. Mens han har været medlem af delstatens Repræsentanternes Hus, er han begyndt at læse en Master of Divinity-uddannelse ved Austin Presbyterian Theological Seminary.
I 2025 meddelte han, at han ville stille op til USA's Senat ved valget i 2026. Han besejrede det demokratiske medlem af USA's Repræsentanternes Hus Jasmine Crockett ved Demokraternes primærvalg og skal ved det endelige valg stille op mod republikanernes kandidat, Texas' justitsminister Ken Paxton.
Referencer
Eksterne henvisninger
James Talarico hjemmeside
Kategori:Politikere fra Det Demokratiske Parti (USA) Kategori:Personer fra Texas