Storbritanniens Olympiske Komité (engelsk: British Olympic Association, fork. BOA) er den nationale olympiske komité for Storbritannien. Den repræsenterer de fire dele af Storbritannien (England, Skotland, Wales og Nordirland), men repræsenterer også atleterne fra de tre kronbesiddelser Jersey, Guernsey og Isle of Man samt otte af de 11 britiske oversøiske territorier. De Britiske Jomfruøer, Bermuda og Caymanøerne har alle deres egne nationale olympiske organisationer.\

Atleter fra Nordirland har også ret til at repræsentere Irland (holdene, som Irlands Olympiske Komité organiserer) og gørt det indimellem i sportsgrene som rugby, tennis og hockey.

Komitéen blev grundlagt i 1905, hvor den blev anerkendt af Den Internationale Olympiske Komité.\ Den er ansvarlig for at organisere atleterne ved både sommer-OL og vinter-OL.

Siden 1980 har BOA været fuldt privat finasieret og modtager således ikke midler fra hverken lotterier eller den britiske stat. Den britiske regering anbefalede en boykot af sommer-OL i Moskva i 1980. Det medførte, at foreningen valgte at finansiere deltagelsen af egne midler og efterfølgende besluttede at frigøre sig fra al offentlig finansiering.

Se også Storbritannien ved OL

Referencer

Kategori:Etableret i 1905 Kategori:Nationale olympiske komitéer Kategori:Storbritanniens deltagelse i Olympiske lege