Kirsten Pedersdatter Lykke (død efter 17. august 1570, før 13. januar 1573) var en dansk adelskvinde og godsejer med tilknytning til Nørlund i Himmerland og Rygård på Fyn. Hun forvaltede gods, mens hendes anden ægtefælle, Christoffer Urne, sad fængslet, og optrådte selv i ejendomsretlige sager samt ved rigsrådet i 1564.Åge Fasmer Blomberg: »Christoffer Urne til Rygård«, Fynske Årbøger (1965), s. 112–125, især s. 114, 116 og 121–123.
Familie og gods Hun var datter af rigsråd Peder Lykke og Kirsten Pedersdatter Høg (Banner). Hendes søskende omfattede Sophie Lykke, Jørgen Lykke og Anne Pedersdatter Lykke. I 1534 giftede hun sig med Ludvig Munk til Palsgård (død 1537). De havde sønnerne Peder Ludvigsen Munk og Ludvig Munk. Hun giftede sig senere med Christoffer Urne (død 1566); tidspunktet er usikkert, men de var gift senest i 1547. De havde børnene Johan Christoffersen Urne og Margrethe Christoffersdatter Urne.Poul Colding: »Christoffer Urne«, Dansk Biografisk Leksikon, afsnittet »Familie« (anfører 1546 som et usikkert ægteskabsår og dødsoplysningen efter 17. august 1570).»Ludvig Munk«, Dansk Biografisk Leksikon; »Sophie Lykke«, Dansk Kvindebiografisk Leksikon; Blomberg (1965), s. 114.
Efter faderens død i 1535 havde Kirsten Pedersdatter Lykke og søsteren Anne Pedersdatter Lykke hver en andel i Nørlund. I 1547 erhvervede Christoffer Urne Annes andel. Under hans fangenskab fra 1549 varetog Kirsten Pedersdatter Lykke forvaltningen på Rygård.Dansk Center for Herregårdsforskning: »Nørlund« og »Rygård«, ejerhistorier.
Økonomiske forhold og retssager I en trykt gengivelse af adelens skatteliste for 1543 er hun registreret som »Fru Kirsten i Nørlund«, identificeret som Peder Lykkes datter og Ludvig Munks enke. Registreringen oplyser ikke i sig selv, hvem der betalte skatten.Niels Krag og Stephan Stephanius: Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredies Historie, bind II (1778), s. 165–166, trykt gengivelse af adelens skattefortegnelse. Et kongeligt brev af 3. september 1547 omtaler otte gårde i Limmeberre, Tørsløf i Hornum Herred og Kastbierrig, som hun tidligere havde haft »i Værge«. Brevet gav Christoffer Urne afgiftsfrihed vedrørende godset; det er ikke i sig selv dokumentation for, at Kirsten ejede de otte gårde.Danske Kancelliregistranter 1535–1550, udg. Kristian Erslev og W. Mollerup (1881), s. 355, 3. september 1547, med henvisning til register V, fol. 41b.
I 1554 optrådte hun sammen med sin svigermor Anne Markvardsdatter Rønnow i en sag mod kansler Johan Friis vedrørende Hesselager Mølledam. Hun optrådte også i en sag om jorden mellem Rygård og bønderne i Langå, hvor hun redegjorde for ældre adkomster. Retten pålagde en ny rebning, dvs. opmåling og fordeling af den omstridte jord.P. A. Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af gamle danske Domme, bind II (1842), dom nr. 115–116, s. 238–244; Ditlev Tamm m.fl.: Kongens Retterting 1537–1660, bind II (2003), især sagsnr. 1041, rettertingsdombog 6, fol. 325v–327r. I en anden strid om skellet mellem Nørlund og Torstedlund omtalte et tingsvidne af 14. juni 1556 en grøft, som hun havde ladet grave i det omtvistede område.Ole Færch: Regest over breve fra Torstedlund, regest nr. 108, 14. juni 1556. Dette er en regest, ikke en direkte transskription af originalen.
Henvendelser til kongemagten I marts 1556 fik hun kongelig tilladelse til at besøge Christoffer Urne under hans fangenskab på Gotland. Året efter klagede hun til kongen over, at lensmanden havde ransaget hendes opholdssted. I november 1560 overrakte hun ifølge historikeren Åge Fasmer Blomberg et bønskrift til Frederik II vedrørende ægtefællens sag.
Den 16. marts 1564 forsvarede hun Christoffer Urne over for rigsrådet i en sag om hans overtrædelse af løfter afgivet ved løsladelsen. Hun fremhævede, at hans optræden over for landsdommeren Axel Juul var »løse ord og tale«, og at der ikke var sket nogen »gjort gerning«. Rigsrådet afviste forsvaret og dømte kautionisterne til at betale 10.000 joachimsdalere.Blomberg: »Christoffer Urne til Rygård« (1965), s. 121–122 og note 23; Rigsarkivet, herredagsdombog 1559–1565, fol. 109, efter Blombergs kildehenvisning.
Død og eftermæle Dansk Biografisk Leksikon oplyser, at hun endnu levede den 17. august 1570. I et tingsvidne fra 13. januar 1573 omtales »salig Kirsten Lykkesdatters arvinger«, herunder Ludvig Munk. Hun var således død før denne dato; hendes præcise dødsår er ukendt.Ole Færch: Regest over udtagne papirsbreve med segl (22. december 2013), nr. 1260, 13. januar 1573, med henvisning til Rigsarkivet, Torstedlund godsarkiv G142-1. Regesten gengiver omtalen af hendes arvinger.
Hun blev ifølge Dansk Biografisk Leksikon begravet i Langå Kirke. Her findes et sandstensepitafium fra 1594 over hende og Christoffer Urne, opsat af datteren Margrethe Christoffersdatter Urne.
Referencer
Kategori:Danske godsejere Kategori:Dansk adel