Amaliegade 16 er en fredet ejendom beliggende ved siden af det Gule Palæ i Frederiksstaden i København. Bygningen er oprindelig opført som en spejlet "tvillingegård" til naboejendommen Amaliegade 14 efter tegninger af Niels Eigtved, som også havde skabt helhedsplanen for den nye bydel. Den blev dog først opført kort efter Eigtveds død i 1756 af hans efterfølger Lauritz de Thurah for hoftømrermester Johan Andreas Pfüntzer, Ejendommen kaldes nogle gangeDen Gotschalske Gård. Navnet refererer til grosserer Friedrich Gotschalk og hans søn John Kjærulf Gotschalk. som til sammen ejede ejendommen fra 1820 til 1892. At slægten Kaas våbenskjold ses på slutstenen over porten er et minde om, at tidligere statsminister Frederik Julius Kaas] også har ejet ejendommen. Af andre tidligere kendte beboere kan nævnes Frantz Christopher Bülow, Frederikke Dannemand, Prinsesse Charlotte og i nyere tid skuespilleren Arthur Jensen.

Bygningen blev fredet i 1918. Omfanget af bygningsfredningen blev endvidere udvidet i 1951. Ejendommen er i dag ejet af Jeudan.

Historie 18, århundrede Allerede i 1750 købte justitsrådinde Anne Krieger en dobbeltgrund på stedet. Hun havde tidligere været gift med overlandbygmester Johan Cornelius Krieger, men ægteskabet var blevet opløst i 1739. Hun havde dog beholdt hans efternavn, ligesom hun fortsat brugte titlen justitsrådinde. Hun var datter af Søren Matthiessen, som var klokker ved Trinitatis Kirke og en ganske velhavende mand. I forbindelse med købet kan hun endvidere have modtaget gode råd fra sin broder Niels Banner Matthisen, som siden 1728 havde tjent som stadsbygmester i København.

I 1754 påbegyndte Krieger opførelsen af et hus på den sydlige af de to grunde. I 1755 valgte hun imidlertid at sælge de to grunde på auktion. Den nordlige grund (nuvr. Amaliegade 16) blev købt af hoftømrermester Johan Andreas Pfüntzer. Den sydlige grund med det endnu ufærdige hus (nuvr. Amaliegade 14) blev købt af grev Gustav Frederik von Isenberg.

thumb|Pfüntzers ejendom matr. nr. 317 set på en detalje fra Christian Geddes kort over Sankt Annæ Øster Kvarter, 1757. I den nye matrikel fra 1756 fik de enkelte ejendomme langs Amaliegade ikke individuelle matrikelnumre. På Christian Geddes kort over bydelen fra året efter blev Pfüntzers ejendom markeret som matr. nr. 317, men dette matrikelnummer fandt ikke senere anvendelse. Pfüntzers ejendom blev i stedet senere betegnet som matr. nr. 71 K1 i Sankt Annæ Øster Kvarter.

I 1756 påbegyndte Pfüntzer opførelsen af en ejendom på grunden efter tegninger af Niels Eigtved, som også havde tegnet naboejendommen. Da Eigtved var død kort for inden blev det imidlertid hans efterfølger Lauritz de Thurah som forestod selve byggeriet. Ejendommen stod færdig i 1757.

18001820 Frederik Julius Kaas erhvervede ejendommen i 1802. Han var netop vendt tilbage til Danmark efter at have tilbragt 20 år i Norge, senest som stiftsamtmand over Akershus. Han vendte tilbage til København efter at være blevet udnævnt til justidiarius i Højesteret. Allerede 1803 flyttede han dog til ejendommen Vimmelskaftet 39. Hans våbenskjold kan dog stadig ses på slutstenen over porten i Amaliegade.

Den næste ejer af ejendommen i Amaliegade var formentlig grosserer Carl Ludvig Drewsen (1763—1817). Han nævnes i al fald som ejer af ejendommen i 1806. I den nye matrikel fra dette år blev hans ejendom opført som matr. nr. 122 i Sankt Annæ Øster Kvarter.

Carl Ludvig Drewsen havde i 1802 giftet sig med den rige enke Catharine Louise Hopmann (født Buch, 17611829). Hun havde tidligere været gift med Rasmus Bodenhoff (1761—1795), som ejede det Bodenhoffske Skibsværft på Christianshavn. Efter hans død havde hun været gift med sin bogholder, Conrad Ditlev Hopmand (c. 1748-1801). Drewsen blev i sin samtid beskyldt for at have giftet sig med hende for pengenes skyld. I forvejen levede han da også sammen med en anden kvinde med hvem han havde to sønner. Ifølge hans slægtning Johan Christian Drewsens Optegnelser (udgivet posthumt som del af serien Memoirer og Breve)) opgav han ikke denne anden familie, men fortsatte et dobbeltliv med to separate husholdninger. Han var Søn af Gabriel Christoph Drewsen i Lachendorf. Efterat være kommet til Danmark havde han først arbejdet som papirmagersvend på Strandmøllen. I 1794 havde han løst borgerskab som grosserer i København. I 1800 havde han ntillige købt et embede som regimentskvartermester og auditør ved Garden til fods. Han gik Fallit i 1806, men fortsatte senere forretningen i 1813. Han fik titel af Overkrigskommissær i 1814. Da hans økonomiske problemer fortsatte, misbrugte han de midler, som han var sat til at administrere i sin kapacitet af regimentskvartermester. Ifølge Johan Christian Drewsens Optegnelser endte han med at begå selvmord i 1817. Rygterne om selvmordet spredte sig i byen, men den oficielle forklaring var, at han var død af apopleksi. Og i Garnisons kirkebog blev dødsårsagen anført som gigt. Om Carl Ludvig Drewsen allerede solgte ejendommen i Amaliegade efter sin fallit i 1806 eller det først skete på et senere tidspunkt fremgår dog ikke af optegnelserne.

Generaladjudant Frantz Christopher Bülow (1769-1844) boede til leje i ejendommen fra 1805 til 1810, hvor han flyttede til en bolig i det Gule Palæ. I de første år af forholdet mellem Frederikke Dannemand og Frederik VI logerede hun hos Biilow i Amaliegade 122,

Senere tilhørte ejendommen mægler Peter Hyllested. Han kan have arvet ejendommen fra sin fader, stadsmægler Christian August Hyllested (1756–1819), som i sin tid havde etableret mæglerfirmaet Hyllested & Gandil sammen med stadsmægler J. C. F. Gandil (1759-1810). I 1820 solgte Peter Hyllested ejendommen. Senere erhvervede han en ejendom på den anden side af Amaliegade (Sankt Annæ Øster Kvarter, matr. nr. 158; nuvr. Amaliegade 3). Den 23. november 1827 fik han privilegium til at etable en badeanstalt på sin nye adresse. I 1845 boede han stadig på adressen Amaliegade 158. Han var gift med Sophie Berregaard.

Familien Gotschalk, 18201892

Ejendommen blev den 29. marts 1820 købt af grossereren Friedrich Gotschalk for 30.000 rigsdaler Sølv af mægler Hyllested. Samme år gik han i kompagniskab med sin broder Edouard under navnet Fr. & Ed. Gotschalk.

Samme år flyttede Prinsesse Charlotte (1789—1864) også ind i ejendommen. Den 22. oktober skrev Werner Jasper Andreas Moltke således i sine optegnelser:

<blockquote>22. Oct. Jeg blev ansagt til Audience hos den nys hiemkomne Pr. Charlotte og maatte jeg altsaa iile hiem for 5½ at indfinde mig. Audiencen udartede til en formelig Cour; thi der vare mange Damer og Herrer ansagt og dette Assemblé expederede hun ved at træde ud til samme i mindre end ½ Time. Hun er bleven før og har tabt sig. Hun boer i et privat Huus, forrige Hyllesteds, tæt ved Consul Gram, for hvilket Kongen betaler aarlig 1200 Sp. i Leye. En smuk Sum for et saa simpelt Locale, der ikke afgiver et ordentligt Forgemak.</blockquote>

Ved folketællingen i 1834 boede der 21 personer i Gotschalks ejendom fordelt på fire husstande. Friedrich Gotschalk boede selv på beletagen med sin hustru Marie Friedr.Kierulf, deres ni børn )4 til 21 år), en tjener og fire tjenestepiger. Otto, Grev af Baudissin. som var kaptajn i Kongens Livgarde til Fods, boede på stueetagen med sin hustru Andreas Madsen. Christine Lundsteen, som var ejendommens portnerske og tillige tjente som vaskekone, boede i kælderen med sin 19-årige datter. Endelig boede pakhusforvalteren Johann Adolph Saran i baghuset.

Ved folketællingen i 1845 boede der kun 15 personer i Gotschalks bygning. Han havde ikke længere nogen lejer på stueetagen. Den eneste anden husstand på adresssen var derfor portneren i kælderen.

Gotschalks datter Ida Frederikke blev gift med grosserer og politiker Christian August Broberg. Datteren Lucinde blev gift med Peter Christian Knudtzon. Datteren Harriet Julie blev gift med lægen Christian Wilken Hornemann. Datteren Louise Augusta blev gift med Sigvard August Blom, som var søn af murermester Thomas Blom. Datteren Emmy blev gift med grosserer Alfred Hansen, medejer af A. M. Hansen & Co..

Dattersønnen Frederik Gotschalk Knudtzon nævner ejendommen i sine Ungdomserindringer'':

Ved Vintersæsonens Begyndelse fik vi Ordre til at fremstille os for Patriarken og rette disse Ord til ham: „Grandpapa! Tillader du, at vi i Vinter maa lege i din Have?“. Saa smilede den Gamle venligt og gav Tilladelsen. Betegnende nok kaldte vi alle Haven for „Grandmamas“. Den var beliggende paa den Grund, som nu optages af Ny Toldbodgade Nr. 15; den vendte altsaa ud til Larsens Plads, som dengang endnu ikke laa ved offentlig Gade, men var i Privateje og lukkedes for begge Ender hver Aften. Haven maalte ud med Pladsen c. 25 Alen og i Dybden en halv Gang saa meget til. Om Vinteren, naar Sneen laa over de grønne Plæner, fær dedes vi i Haven med vore Slæder.

thumb|Ejendommen set på en tegning fra 1870'erne med det Gule Palæ i forgruden. thumb|Ejendommen set på en detalje fra én af Berggreens karréplaner, 18861888. Svigersønnen Peter Christian Knudtzon købte naboejendommen Amaliegade 14 i 1838. Efter Friedrich Gotschalks død i 1863 gik Amaliegade 16 i arv til sønnen Johan Kjærulf Gotschalk (1820–1889). Han fortsatte tillige familiefirmaet i kompagniskab med sin broder Peter Frederik Gotschalk (1816–1874). Han var gift med Johanne (kaldet Hanne) Rosing (1827–1900), som vqar datter af etatsråd og kontorchef i Finansministeriet, Johan Henrik Bolten Rosing.

Senere historie John Kierulf Gotschalk døde den 20. februar 1889. Den 18. oktober 1892 solgte Johanne Gotschalk Amaliegade 16 til Julius Ludvig greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille (1849–1912) for 140.000 og kroner. Han ejede også Egeskov, Skovsbo og Fjellebro på Fyn. Firmaet flytteede først til Niels Juels Gade og senere til Sankt Annæ Plads 8.

I forbindelse med Ahlefeldt-Laugvigs køb af ejendommen blev haven mod Ny Toldbodgade frasepareret som en selvstændig ejendom (Sankt Annl Øster Kvarter, matr. nr. 362; Ny Toldbodgade 15 og fra 1954 Toldbodgade 3941).

Skuespilleren Arthur Jensen boede i en af lejlighederne med sine forældre som barn i årene 19151919.

I 1980'erne og 1990'erne var ejendommen ejet af Apoteksassistenternes Pensionskasse (senere kendt som Pensionskassen for Farmakonomer), som havde til huse i ejendommen.

Arkitektur thumb|Gårdrummet. Det syv fag brede, grundmurede forhus er opført på en sokkel af granitkvadre med to og en halv etage over en høj kælder. Dets heltag er mod gaden udført med mansardprofil og beklædt med sortglaserede vingetegl, medns den mere ydmyge tagflad mod gården er hængt med røde vingetegl. Facadens tre midterste fag danner en let fremspringende midtrisalit. Den frontispice, som oprindelig kronede facaden, blev nedtaget i 1867. I 1895 blev den erstattet af den nuværende tre-fags gavlkvist. En anden afvigelse fra Eigtveds oprindelige facadeskema er, at den kordongesims, som oprindelig løb i hele forhusets bredde, er blevet fjernet fra de to sidepartier, således at den nu kun ses over midtrisalittens stueetage. Sidstnævnte er yderligere fremhævet med refendfugning. På hver side af gavlkisten sidder en buet kvist. Facaden afsluttes under tagudhænget af en profileret hovedgesims. Der er endvidere sandstensindramninger omkring alle vinduer. Brystningerne under vinduerne i mezzaninen er prydet med blændinger. Den rundbuede port i de to nordligste fag erindrammet af lisener. På slitstenen over porten ses slægten Kaas våbenskjold. Selve porten er en tofløjet, grønmalet fyldningsport med dekorativt gitterværk.

Både for- og sidehus er fire etager høje mod gården. De møder hinanden i et tre etager højt hjørnehus. I sidehuset er der indgang til bagtrappen.

I dag Ejendommen blev erhvervet af Jeudan i 2019. Den indeholder en blanding af lejeboliger og kontorlejemål. Blandt lejerne vinder man advokatfirmaerne Cumberland Advokater og Invictus Advokater and samt kosmetikfirmaet Tromborg.

Referencer

Eksterne links Dannemand

Kategori:Frederiksstaden