Western Australia er Australiens største delstat i areal og dækker den vestlige tredjedel af kontinentet. Mod nord og vest ligger det Indiske Ocean, mod syd det Sydlige Ishav. I nordøst grænser delstaten op til Northern Territory og i sydøst til South Australia. Western Australia er med sine 2.527.013 km² den næststørste subnationale enhed i verden (efter Jakutien i Rusland). Der er over 2,9 mio. indbyggere (marts 2024), hvilket giver en befolkningstæthed på 1,17 indbyggere per km².
Hovedstaden er Perth, hvor 80 % af befolkningen bor. Yderligere 10 % bor i det sydvestligste hjørne med byer som Albany, Bunbury og Esperance. Resten af Western Australia er meget tyndt befolket.
Klimaet i Western Australia spænder fra de tropelignende områder i Kimberley og ørkener i det indre af delstaten (bl.a. Great Sandy Desert, Little Sandy Desert, Gibson Desert og Great Victoria Desert) til middelhavsklima i den sydvestligste del og langs den sydlige kyst.
Jernbanen Trans-Australian Railway og hovedvejen Eyre Highway krydser Nullarbor Plain i den sydøstlige del af delstaten og er de to vigtigste forbindelser mellem Perth og den australske østkyst.
Western Australias indfødte befolkning har levet i landet i titusinder af år. Nederlandske søfarere nåede til Western Australia i det 17. århundrede. Dirk Hartogs ekspedition i 1616 var den første, der gik i land. I 1827 gjorde Storbritannien krav på Western Australia og grundlagde Swan River Colony med Perth som hovedbyen i 1829. Guldfeberen i Western Australia i slutningen af det 19. århundrede betød en betydelig befolkningsvækst. Kolonien fik selvstyre i 1890, som den sidste af de australske kolonier, få år før Western Australien blev en del af den nyoprettede Australske Føderation i 1901.
Western Australias mineindustri er afgørende for delstatens økonomi. I slutningen af det 20. århundrede blev udvinding af jernmalm en stor indtægtskilde drevet af høje råvarepriser og delstaten er i dag verdens største eksportør af jernmalm. Derudover udvindes olie og naturgas, guld og mange andre mineraler. Perth er det vigtigste centrum for den industri, der servicerer råvareudvindingen. Landbrug har ikke samme betydning som tidligere, men er stadig vigtigt. Intensivt landbrug findes i den sydvestligste del, mens pastoralisme er udbredt i de mere marginale græssletter.
Historie De første mennesker kom til Australien fra nord for mere end 50.000 år siden og måske helt op til 70.000 år siden. Over tusinder af år spredte de sig over hele kontinentet. De australske indfødte var for længst etableret over hele Western Australia, da de første europæiske opdagelsesrejsende nåede Western Australia i begyndelsen af det 17. århundrede.
De første europæere i Western Australia var nederlænderen Dirk Hartog og hans ekspedition, der 25. oktober 1616 gik i land ved det, der i dag hedder Cape Inscription på Dirk Hartog Island. Andre britiske og nederlandske søfarere nåede til den vestlige kyst af det, som Abel Tasman i 1644 navngav Nieuw-Holland (New Holland). Som oftest var det ved uheld når skibe, der prøvede at nå Ostindien blev slået ud af kurs, hvilket bevidnes af mange skibsvrag langs kysten. I slutningen af de 18. århundrede begyndte britiske og franske skibe at udforske Western Australias kyst. Baudin-ekspeditionen i 1800–03 kortlagde store dele af Western Australias kystlinje. Freycinets kort fra 1811 var det først kort, der blev udgivet med hele Australiens kystlinje. Navnet New Holland forblev populært og var i brug indtil 1850'erne. Navnet Australien blev dog gradvist mere populært i det 19. århundrede.
Den første europæiske bosættelse i Western Australia blev grundlagt fra New South Wales af Edmund Lockyer med hjælp af straffefanger fra New South Wales ved King George III Sound. Den officielle grundlæggelsedato er 21. januar 1827, da man rejste Union Jack og affyrede en salut. Briterne grundlagde bosættelsen, da man var bekymrede for, at Frankrig ville grundlægge en koloni i Western Australia. 7. marts 1831 blev bosættelsen lagt ind under Swan River Colony, og i 1832 fik den navnet Albany.
I 1829 blev Swan River Colony grundlagt ved Swan River af den britiske kaptajn James Stirling. I 1832 havde bosættelsen omkring 1.050 indbyggere og 6. februar samme år blev koloniens navn ændret til Western Australia. Koloniens første to bosættelser udviklede sig lang langsomt til havnebyen Fremantle og delstatens hovedstad Perth. York var den første bosættelse inde i landet, 97 km øst for Perth. Den blev grundlagt 16. september 1831, og blev et udgangspunkt for de første eventyrere, som opdagede de rige guldforekomster ved Kalgoorlie.
Befolkningsvæksten var meget begrænset indtil, der blev fundet betydelige mængder guld i 1890'erne omkring Kalgoorlie.
I 1887 blev der udarbejdet en ny forfatning, som skulle give selvstyre til kolonien, og i 1890 blev forfatningen godkendt af det Britiske Parlament. John Forrest blev den første premierminister i Western Australia.
Efter opdagelsen af guld ved Coolgardie og Kalgoorlie, godkendte Western Australian Parliament i 1896 byggeriet af en 530 kilometer lang rørlinje, der kunne transportere 23.000 m3 vand om dagen til guldfelterne. Rørlinjen, som er kendt som Goldfields Water Supply Scheme, blev færdig i 1903, og regnes for at have haft stor betydning for den befolkningsmæssige og økonomiske vækst i delstaten.
Efter en valgkampagne anført af Forrest, stemte vælgerne i kolonien Western Australia for at gå med i den australske føderation sammen med andre kolonier. Western Australia blev officielt en delstat i Australien 1. januar 1901.
Rigdommen fra guldfundene forsvandt hurtigt, og fra starten af det 20. århundrede var økonomien igen afhængig af uld og hvede. Denne afhængighed blev katastrofal i slutningen af 1920'erne og starten af 1930'erne, da priserne faldt kraftigt og medførte et kollaps i Western Australias økonomi. Det vendte først efter 2. verdenskrig, da den australske indvandringspolitik medførte et stort antal indvandrere fra primært Europa i årene 1947 til 1970.
Geografi Western Australias grænse mod øst følger længdegraden 129°Ø. Mod nordøst grænser delstaten op til Northern Territory og mod sydøst til South Australia. Mod nord og vest grænser Western Australia op til det Indiske Ocean. Havet mod syd er ifølge International Hydrographic Organization (IHO) også en del af det Indiske Ocean, men i Australien bliver det officielt betegnet som det Sydlige Ishav.
Den samlede længde af den østlige landgrænse er 1.862 kilometer. Der er 20.788 kilometer kystlinje, heraf 7.894 kilometer på øer. Det totale landareal er 2.527.013 km2.
Geologi Western Australia har en geologisk historie, der går 4,4 milliarder år tilbage. Zirkonkrystaller fra Hadal er fundet i den nuværende jordskorpe. Størstedelen af Western Australia består af af de ekstremt gamle kratoner Yilgarn og Pilbara, som sammen med Deccanplateauet i Indien, Madagascar og kratonerne Kaapvaal og Zimbabwe i Sydafrika i Arkæikum dannede Ur, et af jordens ældste superkontinenter for 3 – 3,2 milliarder år siden. Ved Marble Bar i Pilbara har man fundet 3,45 milliarder år gamle stromatolitter, som er et af verdens ældste spor på liv.
Landskabet er ekstremt eroderet, og det højeste punkt i delstaten er det kun 1.249 meter høje Mount Meharry i Hamersley Range i Pilbara-regionen). Størstedelen af delstaten er et lavt plateau med en gennemsnitshøjde omkring 400 meter og uden flodafløb. Plateauet falder kraftigt mod kystsletterne, i nogle tilfælde med næsten lodrette skrænter (som Darling Range/Darling Scarp nær Perth).
Landskabets høje alder har medført at jorden er ufrugtbar og mange steder lateriseret. Jord fra granitundergrund indeholder langt mindre fosfor og kun halvt så meget kvælstof som i jord i sammenligneligt klima på andre kontinenter. Jord fra de udstrakte sandsletter eller fra jernsten er endnu mindre frugtbar og næsten uden opløseligt fosfat og med små mængder af zink, kobber, molybdæn og nogle gange kalium og calcium. Den ufrugtbare jord har nødvendiggjort et stort forbrug af kunstgødning i landbruget. Græsning med kvæg og får og senere tunge landbrugsmaskiner har i årenes løb beskadiget den skrøbelige jord yderligere.
Den store rydning af land til dyrkning har ødelagt de naturlige habitater for den oprindelige flora og fauna. Derfor har den sydvestligste del af Western Australia en højere koncentration af sjældne og truede arter end mange andre steder i Australien. Området regnes derfor også for at være et biologisk hotspot. Store dele af området har problemer med højt saltindhold i jorden og manglende ferskvand.
Klima
Det sydvestlige kystområde har middelhavsklima efter Köppens klimaklassifikation. Oprindeligt var det dækket af skov med store grupper af karri, som er et af verdens højeste træer. Det er i dag et landbrugsområde med en høj andel af endemiske arter. Takket være den varme Leeuwin-havstrøm, har området også en høj marin biodiversitet med verdens sydligste koralrev.
Det årlige gennemsnit for nedbør varierer fra 2-300 millimeter i den centrale del af delstaten til 1.400 millimeter i den nordligste del og et lille lystområde i den sydvestligste del af delstaten, men fra november til marts overstiger fordampningen mængden af nedbør, og det er meget tørt. Floraen er tilpasset tørken og den meget næringsfattige jord.
De centrale dele af staten er ørken og tyndt befolket. Den eneste økonomiske aktivitet af betydning her er minedrift. Størstedelen af nedbøren falder i forbindelse med sommerens cykloner.
Kimberley i nord har et ekstremt varmt monsunklima med en årlig nedbør på 500 - 1.500 mm, men der er en lang tørketid fra april til november. Kimberley har 85% af delstatens vandafledning i floder, men da det sker i forbindelse med voldsomme oversvømmelser er Ord River den eneste flod, der ligger en by ved (Wyndham).
Sne er ikke udbredt i Western Australia og forekommer normalt kun i Stirling Range nær Albany, da det er eneste bjergkæde, som ligger langt nok mod syd og er tilstrækkelig høj. Mindre hyppigt falder der sne i den nærtliggende Porongurup Range. Sne udenfor disse bjergkæder er en sjælden begivenhed, men forekommer i bakkede områder i den sydvestlige del af delstaten. Det største snedækkede område, der er registreret var 26. juni 1956, da sne blev rapporteret i Perth Hills, mod nord helt til Wongan Hills og mod øst til Salmon Gums. Selv i Stirling Range falder der sjældent mere end 5 cm og det forsvinder typisk inden for et døgn.Snow in Western Australia: About Snow in WA . Hentet 4. februar 2007.
Den højeste temperatur målt i Western Australia er 50,7 °C, som blev målt i kystbyen Onslow 13. januar 2022. Den laveste temperatur -7,2 °C, som blev målt ved Eyre Bird Observatory 17. august 2008.
Flora og fauna
Western Australia er hjemsted for omkring 630 fuglearter (afhængig af hvilken taksonomi, der benyttes). Omkring 15 af disse er endemiske for delstaten. Flest fugle findes i det sydvestlige hjørne, omkring Broome og i Kimberley.
Floraen i Western Australia er meget artsrig. Det gælder især den sydvestligste del. Der er registreret 11.797 oprindelige karplanter i delstaten og dertil 1.336 indførte. De er fordelt på 1.543 slægter fra 211 familier. Den sydvestlige del indeholder et meget stort antal forskellige planter.
Western Australias økoregioner omfatter sandstenskløfterne i Kimberley på nordkysten, den tropiske savanne Victoria Plains syd for, halvørkenerne i Pilbara, Carnarvon og Western Australians busksteppe med mulga-træer mod sydvest. Syd herfor ligger langs kysten den sydvestaustralske savanne og Swan-kystsletten ved Perth med jarrah-karri skov og busksteppe i sydvest og vindistriktet Margaret River. Mod øst langs den sydlige kyst ligger Goldfields-Esperance-regionen. Det indre af delstaten har flere store ørkener: Great Sandy-Tanami Desert, Gibson Desert, Great Victoria Desert og Nullarbor Plain.