Iron Maiden er et engelsk heavy metal-band fra Leyton i øst London. Det blev dannet i 1975 af bassisten Steve Harris, som også er den primære sangskriver. Siden dets dannelse er bandets diskografi vokset til at inkludere i alt 38 albums: 17 studiealbums; 11 livealbums; 4 EP'er; og 7 opsamlingsalbums. Bandet regnes som et af de største heavy metal-band i verden, og det har solgt mere end 180 millioner albummer.  Iron Maiden har derudover haft stor indflydelse på udviklingen af andre metal-genrer. To eksempler er de amerikanske thrash metal-bands Slayer samt Metallica, hvis medlemmer har udtalt, at Iron Maiden er et af de bands, som har påvirket dem mest. 19. august 2005 blev bandet medlem af Hollywood's Rockwalk, som er musikkens svar på Hollywood Walk of Fame Iron Maiden to join Rock Walk Of Fame Heavy Metal Group Iron Maiden to Be Inducted into Hollywood's RockWalk Maiden Walk

Bandets maskot, Eddie, går igen både til koncerterne og på covers til bandets album. Computerspillet Ed Hunter er baseret på Eddie.

Historie Bandets historie begyndte i maj 1975, da Steve Harris og Dave Murray mødtes for første gang. Efter mere end fyrre år med mange udskiftninger, specielt i begyndelsen, er det stadig disse to, som er de ledende kræfter i bandet.

De første år Iron Maiden havde en ujævn start på karrieren og udskiftede flere medlemmer i 1970'erne. I denne periode spillede bandet hovedsagelig på punkklubber rundt omkring i det østlige London. Selv om Iron Maiden var et metal-band, som opstod i kølvandet på Deep Purple, Yes, Wishbone Ash og Black Sabbath, bar deres musik i begyndelsen også præg af hurtig punk. Denne stil ophørte dog brat, da den oprindelige forsanger Paul Day forlod bandet og blev erstattet af Dennis Wilcock. Mens Day var tilhænger af den punkede stil, var Wilcock som Kiss-fan mere interesseret i sceneshows med pyroteknik, sminke og falsk blod.

Bandet vendte dog tilbage til den punkede stil da Paul Di'Anno blev ny forsanger. Pladeselskaberne havde i årevis prøvet at overbevise medlemmerne af Iron Maiden om, at de burde klippe håret og droppe metal-stilen til fordel for en "mere punket stil", og med den korthårede Di'Anno som frontmand kunne bandet blande de to stile sammen til en blanding af klassiske temaer, galopperende metal-rytmer og "hardcore" guitar-riffs. I løbet af 1978 lykkedes det Harris og Murray at samle en nogenlunde stabil besætning, som nu bestod af Harris, Murray og Di'Anno, udover trommeslageren Doug Sampson. 200px|thumb|Steve Harris dannede Iron Maiden i 1975, og har skrevet størstedelen af bandets sange. Iron Maiden var på dette tidspunkt blevet en sensation i det engelske rockmiljø. Bandet havde kun spillet sammen i tre år, men havde fået en loyal skare tilhængere. Det havde imidlertid endnu ikke spillet numre, som medlemmerne selv havde skrevet, men 31. december 1978 indspillede bandet en af de mest berømte demoer i rockens historie. Demoen indeholdt fire sange, og tre af dem kom med på singlen The Soundhouse Tapes (1979), som i dag er et eftertragtet samlerobjekt som både bootleg og piratkopi.

Soundhouse Tapes blev udgivet 10. november 1979 i blot 5 000 eksemplarer, som alle blev udsolgt i løbet af en uge. Singlen blev genudgivet i 1996, i en begrænset udgave, og disse eksemplarer blev solgt for flere tusinde kroner stykket. To af sangene på singlen, "Prowler" og "Iron Maiden", kom på førstepladsen på de engelske metal-hitlister.

Tidligere havde Dave Murray spillet sammen med en ekstra guitarist, men igennem størstedelen af 1977 og 1978 var han bandets eneste guitarist. Dette ændrede sig dog da Tony Parsons kom med i 1979. I slutningen af oktober samme år skrev Iron Maiden kontrakt med pladeselskabet EMI – aftalen blev ikke offentliggjort før 15. december.

Næsten samtidig, efter blot 10 uger, forlod Parsons bandet og blev erstattet af Dennis Stratton. Egentlig havde bandet hellere set Murrays barndomskammerat Adrian Smith som Parsons' efterfølger. I starten af 1970'erne havde de spillet sammen i et skoleband som hed Evil Ways. Smith var dog sanger og guitarist i sit eget band, Urchin. Nogle måneder senere, i januar 1980, måtte også trommeslager Sampson forlade bandet, på grund af sygdom. Hans erstatning blev Clive Burr, og bandet var nu klar til at indspille sit første studiealbum.

Succes Albummet Iron Maiden blev udgivet i 1980 og havde både kommerciel og anmeldermæssig succes. Bandet var opvarmning for Kiss på deres 1980 Unmasked Tour, og har derudover opvarmet for Judas Priest enkelte gange. Efter Kiss-turnéen blev Dennis Stratton fyret af resten af bandet på grund af "kreative og personlige forskelle", og bandet hyrede nu Adrian Smith i stedet.

Smiths blues-inspirerede, og til tider eksperimentelle, stil var næsten en direkte modsætning til Murrays hurtige stil og tilføjede noget nyt til Iron Maidens lydbillede. Et af bandets kendetegn er de "dobbelte tvillingharmonier" som Murray og Smith leverer, en stil som sandsynligvis var inspireret af Wishbone Ash og Thin Lizzy, men som af Iron Maiden blev udviklet til et helt nyt niveau.

I 1981 udgav Iron Maiden sit andet album, Killers. Dette album indeholdt nogle af bandets første egentlige "slagere", og det var med dette album, det blev introduceret for et amerikansk publikum for første gang. På dette tidspunkt var Iron Maiden allerede hovedattraktionen blandt de bands, som udgjorde den britiske heavy metal-bølge; the New Wave of British Heavy Metal.

I 1982 blev albummet The Number of the Beast udgivet og var det første album med forsangeren Bruce Dickinson. Albummet indeholder sange som Run To The Hills, Hallowed Be Thy Name og The Number Of The Beast. De tre nævnte sange er klassikere indenfor Heavy Metal. Hallowed Be Thy Name regnes for en af de bedste Heavy Metal sange. The Number of the Beast er også på 1001 albums you must hear before you die og Iron Maiden er der også.

"Guldalderen" Som gruppe var Iron Maiden aldrig indblandet i stor festivitas eller narkomisbrug, hvis man ser bort fra sangeren Paul Di'Anno. Da de var i gang med at få deres store gennembrud i USA, blev Di'Annos opførsel mere og mere ødelæggende for resten af bandet, noget som fik en negativ effekt på fremførelsen af musikken, og dette resulterede i at i slutningen af 1981 blev han udskiftet til fordel for den tidligere Samson-forsanger Bruce Dickinson.

Dickinson havde en anderledes – ifølge mange bedre – måde at tolke – og synge – sangene på, og hans stemme havde en helt anden rækkevidde end hos dem, der havde været vokalister før ham. Hans Iron Maiden-debut blev med albummet The Number of the Beast, som bliver regnet for en klassiker inden for heavy metal-genren. Albummet blev en verdensomspændende succes, og specielt to sange gjorde stort indtryk; "The Number of the Beast" og "Run to the Hills".

For første gang drog bandet ud på en verdensturné, hvor de bl.a. besøgte USA, Japan og Australien. Turnéen blev imidlertid forstyrret af religiøse grupperinger som hævdede at Iron Maiden var et satanisk band på grund af de mørke tekster, som de påstod handlede om Satan. Reelt var det kun en af sangene – "The Number of the Beast", som omhandler et mareridt – som berørte emnet. Iron Maiden benægtede alt dette, og til dags dato har bandet ikke udgivet et eneste album, som er blevet mærket med advarsel på grund af indholdet. thumb|200px|Nicko McBrain kom med i bandet i 1983, og har været Iron Maidens trommeslager lige siden. Efter den enorme succes med The Number of the Beast, var bandet blevet et hit verden over. Før de vendte tilbage til studiet i 1983 blev trommeslageren Clive Burr udskiftet med Nicko McBrain. De følgende år udgav Iron Maiden fire album, som alle solgte til flere gange platin flere steder i verden; Piece of Mind (1983), Powerslave (1984), Live After Death (1985) og Somewhere in Time (1986). Overalt hvor de optrådte, samlede de et stort publikum, specielt i Sydamerika, Asien, Australien og i USA.

Alle disse albums indeholdt sange, som bestod af komplicerede melodier, hyppige rytmeskift og ofte klassiske temaer. I modsætning til mange andre lignende bands på samme tid, undgik Iron Maiden bevidst sange som drejede sig om alkohol, narkotika, sex og kvinder – sidstnævnte dog med tre undtagelser (sangene "Charlotte the Harlot", "22 Acacia Avenue" og "Women In Uniform"). Teksterne omhandlede i stedet ofte engelsk litteratur ("The Rime of the Ancient Mariner"), og historie ("Alexander the Great"). Musikken blev ofte betegnet som "intelligent metal".

Eksperimenter I 1988 prøvede bandet en ny fremgangsmåde ved deres syvende studiealbum, Seventh Son of a Seventh Son. Dette var en konceptalbum som omhandlede historien om et barn med overnaturlige evner, og var baseret på bogen Seventh Son af Orson Scott Card. Det var Iron Maidens hidtil mest eksperimentelle album, og bliver ofte omtalt som bandets kreative højdepunkt, men samtidig slutningen på "guldalderen".

Nedturen thumb|200px|Dave Murray og Adrian Smith – to af Iron Maidens nuværende tre guitarister. For første gang siden 1983 måtte bandet foretage en udskiftning af et medlem, da guitaristen Adrian Smith stoppede i 1990. Den tidligere Gillan-guitarist Janick Gers blev valgt som arvtager for Smith. I 1990 udgav bandet No Prayer for the Dying, som ikke blev modtaget særlig positivt blandt deres fans. På dette album vendte Iron Maiden tilbage til den lidt tungere stil, men teksterne var mere enkle, og musikken var ikke i sig selv lige så udfordrende som tidligere. Herudover begyndte Bruce Dickinson at eksperimentere med en skarpere stemme, noget som bestemt heller ikke blev godt modtaget af fans. Albummet blev dog alligevel en kommerciel succes, og sangen "Bring Your Daughter to the Slaughter" fra gyserfilmen A Nightmare on Elm Street 5 blev højt placeret på hitlisterne.

Før udgivelsen af No Prayer for the Dying startede Dickinson sin solokarriere parallelt med at være sanger i Iron Maiden (Janick Gers var også guitarist i Dickinsons soloprojekt). Han fortsatte med at turnere med Iron Maiden i 1991, og de indspillede albummet Fear of the Dark, som blev udgivet i 1992. Albummet indeholdt flere sange som blev meget populære blandt fans, bl.a. titelnummeret og "Afraid to Shoot Strangers" som kritiserede Golfkrigen.

Selv om heavy metal i 1992 blev betragtet som gammeldags, og grunge som det nye, fortsatte Iron Maiden at spille ved udsolgte koncerter verden over. Dickinson fortsatte dog med at synge med skarp stemme, og størstedelen af teksterne var flop set i forhold til bandets tidligere succeser. I 1993 forlod Bruce Dickinson bandet til fordel for sin egen solokarriere. Dette var et hårdt slag for både Iron Maiden og deres fans. Dickinson lovede dog at fortsatte i bandet frem til årets slutning, hvilket resulterede i et par livealbums, som blev udgivet i efteråret.

Ny start Iron Maiden hørte på hundredvis af sangere før de endeligt valgte Blaze Bayley i 1994. Bayley havde tidligere været sanger i Wolfsbane og viste sig at være i stand til at tage arven op efter Dickinson, selv om hans stemme ikke havde samme rækkevidde som Dickinsons.

Efter tre år uden nye album, blev The X Factor udgivet i 1995, og for første gang blev bandets fans delt i to; enten elskede man albummet, eller også hadede man det. En stor del af grunden til denne splittelse skyldes at lydbilledet på The X Factor var meget anderledes end bandets tidligere udgivelser. Albummet indeholdt mange mørke og dystre sange, hvilket muligvis skyldes at Steve Harris på denne tid havde personlige problemer. Den 11 minutter lange episke sang "Sign of the Cross", som omhandler inkvisitionen, er dog blevet en Iron Maiden-klassiker.