Et grundlovsforhør er i Kongeriget Danmark det forhør, hvor enhver, der er blevet anholdt, efter Danmarks Riges Grundlov § 71 senest inden 24 timer skal fremstilles for en dommer, hvis frihedsberøvelsen ønskes opretholdt. Bestemmelsen indebærer, at politiet kan tilbageholde en person, der er mistænkt for en forbrydelse, i indtil 24 timer, men at den pågældende inden fristens udløb skal fremstilles i grundlovsforhør, hvis politiet ønsker at fortsætte frihedsberøvelsen. Ordningen skal beskytte borgerne mod vilkårlige fængslinger og blev indført med Danmarks første grundlov i 1849. Den er siden blevet bevaret stort set uændret gennem de senere grundlovsrevisioner.
Forløb og afgørelse Ved grundlovsforhøret fremstilles den sigtede for en dommer, som tager stilling til, om frihedsberøvelsen skal fortsætte. Dommeren kan opretholde anholdelsen i højst tre gange 24 timer for at give politiet tid til yderligere at underbygge sigtelsen. Senest ved udløbet af denne frist skal dommeren tage stilling til, om den sigtede skal varetægtsfængsles.
Grundlovsforhøret kan føre til fire forskellige udfald:
Opretholdelse af anholdelsen. Dommeren kan opretholde anholdelsen i indtil tre gange 24 timer for at give politiet tid til at substantiere sigtelsen. Herefter skal der tages stilling til en eventuel varetægtsfængsling. Varetægtsfængsling. Den sigtede kan varetægtsfængsles, hvis dommeren finder, at der foreligger begrundet mistanke om den pågældende lovovertrædelse, og betingelserne i § 762 i retsplejeloven i øvrigt er opfyldt. Varetægtsfængsling kan ske, når den anholdte "med føje" er sigtet for en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel eller tilsvarende straf, og efterforsknings- eller sikkerhedshensyn nødvendiggør, at den pågældende holdes i varetægt under sagens behandling. Varetægtsfængsling anvendes typisk for at forhindre den mistænkte i at modarbejde efterforskningen, og der skal afsiges kendelse om fængsling for et bestemt antal dage. Løsladelse. Den sigtede skal løslades, hvis dommeren ikke finder, at der foreligger begrundet mistanke, eller hvis retsplejelovens bestemmelser ikke tillader varetægtsfængsling i den konkrete situation. Straksdom. Sagen kan afgøres som en tilståelsessag under grundlovsforhøret; en sådan afgørelse betegnes en straksdom.
Grundlovsgrundlag Reglen om fremstilling for en dommer og dommerens efterfølgende prøvelse af frihedsberøvelsen fremgår af grundlovens § 71, stk. 3:
Kilder og henvisninger
Kategori:Frihedsberøvelse Kategori:Retsvæsen Kategori:Jura Kategori:Straffeproces Kategori:Danmarks Riges Grundlov Kategori:Retsvidenskab Kategori:Juridiske begreber