thumb|Prædikestolen i Hover kirke med de 4 apostle afbilledet på thumb|Triumfmuren med kalkmaleriet til venstre for åbningen til koret Hover Kirke er en kirke på nordsiden af Hover Å, ca. en kilometer vest for landsbyen Hover. Den menes at være opført i 1100-tallet. Siden er kirkens form og udseende med få undtagelser uændret, og den står som et eksempel på gammel dansk arkitektur.

Bygningen Hover kirke er et godt eksempel på en landsbykirke fra 1100-tallet. Den er bygget af tilhuggede granitkvadre i romansk stil. Skibet er rektangulært og koret næsten kvadratisk, og vinduerne er små og højtsiddende. I modsætning til de fleste andre danske kirker, har Hover kirke ikke et klokketårn, men en beskeden klokke, der hænger under et halvtag på østgavlen.

Ændringer og tilføjelser I 1771 blev kirkens vestgavl beskadiget af et uvejr. Den blev ommuret, og en svær stræbepille støtter muren. Våbenhuset blev bygget i 1500-tallet i sengotisk stil på sydsiden af kirken, hvor mændenes indgang var. (Kvindernes indgang var på nordsiden).

Kalkmalerier Under restaureringer i 1910 blev mørke og utydelige kalkmalerier fremdraget på den nordlige del af triumfmuren, der danner indgangen til koret fra skibet. Kalkmalerierne er dateret til 1500-tallet og forestiller Isaks ofring. De er muligvis efter et træsnit i Christian 3.s bibel.

Interiør Kirkens interiør er meget lig det, der findes i andre danske kirker. Den har en prædikestol, alter, døbefont, orgel og bænke, der i øjeblikket er olivengrønne.

Prædikestolen Prædikestolen viser de fire evangelister, Matthæus, Markus, Lukas og Johannes.

Døbefont Døbefonten er lige så gammel som kirken. Den har været fuldstændig dækket af maling, og efter den blev afsyret kan der stadig ses små stykker maling.

Orglet Orglet, der er købt af Tårs Kirkehttp://www.taarssogn.dk/index.php?id=4736 Information om orgelkøb, er bygget af firmaet Th. Frobenius og Sønner i 1968 og har otte stemmer fordelt på ét manual og pedal.

Præster i sognet I sognet findes udover Hover Kirke Torsted Kirke). Sognepræsten har ansvaret for dem begge.

Siden 1903 har syv præster haft deres tjeneste i Hover sogn. Præstens navn Tjenesteår Chr. Pedersen 1903-13 Carl Frederik Johannes Kaarsbo 1913-19 Johannes Carøe 1920-29 Herluf Jensen Aagaard 1930-36 Knud Beck 1936-59 Erling Stougaard Thomsen 1959-92 Inge-Dorthe Kaasgaard 1993-

Hover kirke blev i 2006 sammen med bl.a. Københavns Domkirke, Sydney Opera House og Østbroen, Storebælt udvalgt til Kulturkanonens kategori for arkitektur. Om Hover kirke står skrevet:

Referencer

Eksterne henvisninger

DIS-Danmark . Hover Kirke hos nordenskirker.dk Hover Kirke hos KortTilKirken.dk

Kategori:Kirker i Ringkøbing-Skjern Kommune Kategori:Kirker i Ribe Stift Kategori:Kirker i Ringkøbing Amt Kategori:Kulturkanonen