thumb|Tromsdalen Kirke i Tromsø med tilnavnet Ishavskatedralen Tromsø (nordsamisk: Romsa, kvensk: Tromssa) er en by og kommune i Troms og Finnmark. Den er den største by i Nord-Norge, og den 12. største kommune i Norge. Siden omkring 1840 har byen haft tilnavnet "Nordens Paris". Som hovedsæde for Arktisk råd kan byen med en vis ret kaldes "hovedstaden i Arktis".
Tromsø kommune havde 77.095 indbyggere per 1. januar 2021, men med tilstrømningen af studenter bor der godt over 80.000 mennesker i kommunen store dele af året. De 6 byområder som indgår i Tromsø by havde 67.873 indbyggere pr 2019, heraf Tromsø byområde centralt på Tromsøya 40.471 indbyggere per 1. november 2019. Statistisk sentralbyrå (SSB) definerer bydelene Tromsdalen (17.377 indbyggere) og Kvaløysletta (9.001 indbyggere) som egne byområder gældende fra 1. januar 2013.Befolkning og areal i tettsteder (01.07.2014) ssb.no De mindre, SSB-definerede byområder Kjosen, Skjelnan og Movika indgår også i byområdet.
Byens største arbejdspladser er Universitetet i Tromsø (UiT) og Universitetssykehuset Nord-Norge. Framsenteret blev oprettet 29. september 2010 og huser blandt andet Norsk Polarinstitutt, som har har sit hovedsæde i Tromsø. Nordlysobservatoriet blev oprettet i 1928, og to virksomheder tilknyttet Kongsberg Gruppen henter satellitdata fra verdensrummet på bestilling fra ind- og udland. Fiskeindustrien har stor betydning. Norges Råfisklag og Norges sjømatråd har sine hovedkvarter i Tromsø. Også SpareBank 1 Nord-Norge har sit sæde i byen. Tromsø er sæde for Troms Fylkeskommune, Fylkesmannen i Troms, Hålogaland lagmannsrett, Skatt nord, Nord-Hålogaland bispedømme og flere mindre institutioner, og omkring 50% af arbejdspladserne er i den offentlige sektor.
Tromsø kommune fik sin nuværende udstrækning 1. januar 1964, da bykommunen blev slået sammen med nabokommunerne Tromsøysund, Hillesøy og Ullsfjord. Tromsøregionen består af kommunerne Tromsø og Karlsøy, og er siden 2003 en af 16 byregioner i Norge.St.meld. nr. 31 (2002-2003), Storbymeldingen besøgt 6. april 2011 Tromsøregionen har 75.150 indbyggere per 1. januar 2015. Siden 2010 indgår kommunerne Tromsø, Karlsøy og Balsfjord i Tromsø-områdets regionråd.
Geografi
Tromsø har søgrænse til Lenvik i sydvest og grænser på land til kommunerne Balsfjord i syd, Storfjord i sydøst, Lyngen i øst og Karlsøy i nordøst.
Tromsø kommune er Norges tredjestørste efter areal (2.557 km²).
Byområdet thumb|left|Byen Tromsø ligger dels på øen Tromsøya, dels på fastlandet (Tromsdalen) og på Kvaløya. Byens centrum ligger på sydøstsiden af Tromsøya, en grøn og lav ø på 21 km². Højeste punkt på Tromsøya er Varden, 159 moh., nord på øen. Midt på øen ligger søen Prestvannet, som blev opdæmmet i 1867. Bebyggelsen dækker store dele af øen, men der er skovområder langs højdedraget som strækker sig i retning nord–syd.
Mod vest er Kvaløya forbundet med Tromsøya med den 1.220 meter lange Sandnessundbroen. På Kvaløya ligger bydelene Kvaløysletta, som ligger umiddelbart over broen, Storelva, Kaldfjord og Håkøybotn. Øst for Tromsøya ligger fastlandet, som er forbundet med Tromsøya med den 1016 meter lange Tromsøbroen og den 3.500 meter lange Tromsøysundtunnelen. Bydelene på fastlandet hedder Tromsdalen, Tomasjord og Kroken.
Øerne udenfor thumb|Rensdyr på øen Kvaløya, Tromsø Kommune Kvaløya (= Hvaløen), Norges femte største ø, ligger i sin helhed indenfor kommunegrænsen. Nogle af øens bjerge når over 1.000 meters højde.
Ud over Kvaløya ligger dele af Ringvassøya, Norges sjette største ø, i Tromsø. Også dele af Rebbenesøya tilhører Tromsø. Ellers har Tromsø et stort antal mindre øer, og blandt dem har Sommarøya, Hillesøya, Vengsøya og Håkøya en væsentlig bebyggelse. Mod nordvest i kommunen ligger en forreven skærgård med meget spredt bebyggelse, eksempelvis har Sandøya tre indnbyggere og Musvær fem. Øen Tussøya i sydvest har også en håndfuld indbyggere.
På Sommarøya og Hillesøya længst sydvest i kommunen ligger byen Sommarøy, et fiskeleje med ca. 300 indbyggere. Sommerøy vil i 2019 afskaffe tiden og blive verdens første tidløse zone.Reiselivsnæringen positiv til å innføre tidsfri sone i nord – NRK Troms og Finnmark
På Kvaløya lige ved ligger landbrugsbygden Brensholmen med ca. 300 indbyggere. Herfra kan man om sommeren tage færge over til Botnhamna på Senja. Andre større bygder på Kvaløya er Ersfjordbotn, Tromvik og Kvaløyvågen, samt byerne Kaldfjord og Eidkjosen som er i færd med at blive «opslugt» af byens vækst ud over Kvaløya.
Udenfor de beboede øer ligger der flere hundrede ubeboede øer, holme og skær. Den yderste gruppe af holme hedder Auvær. Øen Gåsvær nordvest i kommunen har ingen fast bosættelse, men har et lille kapel som er i brug nogle gange om sommeren. Risøya var beboet indtil for få år siden.
Klima Klimaet er køligt, på grænsen mellem arktisk og tempereret oceanisk klima. Golfstrømmen har stor indflydelse og derfor fryser fjorden ikke til. Normalt varierer temperaturen mellem -5 og 15 gennem året, med et gennemsnit i januar på -4 og i juli på +12.
Der er polarnat mellem 21 nov. og 21 jan. og midnatssol mellem 21 maj og 21 juli. I disse perioder er udsvinget i temperaturen mellem dag og nat meget lille. Byen er kendt for at det sner meget. Dog er dette forskelligt fra år til år. Rekorden er 240 cm sne, som normalt falder i november og varer til maj. Den gennemsnitlige nedbørsmængde er på 1000 mm, hvoraf en fjerdedel plejer at komme i sommerperioden i form af regn, jævnt fordelt over månederne.
Fastlandet indenfor thumb|Tromsdalen set fra centrum. I baggrunden ses Tromsdalstinden. Halvøen som fastlandsbydelene i Tromsø ligger på har det samiske navnet Stuoranjarga. Syd for byområdet ligger Ramfjordnes og den korte fjord Ramfjorden, samt bygden Andersdal. Nord for byområdet ligger bygderne Tønsvik, Vågnes og Skittenelv. Det højeste fjeld på halvøen er Hamperokken (1.404 moh). Stuoranjarga afgrænses i øst af Ullsfjorden. Langs vestsiden af Ullsfjorden ligger bygderne Oldervik, Breivikeidet og Sjursnes. Øst for fjorden ligger Lyngenhalvøen med bygderne Lakselvbukt, Olderbakken og Jøvik. På grænsen mellem Tromsø og Lyngen kommune ligger Lyngsalpan og Troms fylkes højeste bjerg, Jiehkkevárri (1.833 moh.). Den nord-østlige del af Malangshalvøya, i området omkring Vikran, ligger i Tromsø kommune.
Delområder
Tromsø kommune er inddelt i 20 statistiske delområder fordelt sådan (indbyggertal 2012): På Tromsøya: Tromsø centrum (6784) Sommerlyst (7283) Nordre Tromsøya (7477) Mortensnes (9046) Søndre Tromsøya (5498) Centralt på fastlandet: thumb|Kroken Kirke og Tromsø Døvekirke ligger centralt på fastlandet i TromsøKroken (3549) Tomasjord (5356) Tromsdalen (4905) Reinelva-Hundbergan (2983) Sentralt på Kvaløya: Kvaløybyen (8710) Øvrige på fastlandet: Fastlandet nord (509) Ramfjordområdet (1185) Malangshalvøya (287) Ullsfjord (791) Øvrige på øyene: Kvaløya sydøst (817) Malangskjeften (606) Kattfjord (312) Ersfjord-Røssholmdjupta (435) Kvaløya nordvest (605) Øyene nord (658) Bosted ikke opgivet (173)
Historie thumb|Fund fra Tromsøbegravelsen fra vikingetiden.
Arkæologiske fund viser bosættelser 9.000 år tilbage i tiden. I Tønsvika lige ved Tromsøya er der blevet fundet omfattende spor efter bosættelser fra ældre stenalder.Unike steinalderfunn, Nordlys.no I nogle af fjordområderne omkring byen har der eksisteret samiske bopladser.
Høvdingen Ottar fra Hålogaland, som levede i slutningen af 800-tallet, er antaget at have boet syd for dagens Tromsø kommune. Han omtalte sig selv som boende "længst nord af alle nordmænd".Ottar fortalte om det ukjente «Norge», Dagbladet.no I det islandske saga Rimbegla fra 1100-tallet hedder det sig at Malangen skilte norrøn fra samisk bosættelser, men der har også været nogle spredte norrøn bosættelser nord for dette - blandt andet finder man både samiske og norrøne spor fra jernalderen på søndre Kvaløya.Sør-Kvaløya - fornminner, Kulturminneløypa.no
Kirkested og norsk udpost thumb|Skansen er en middelalderborg midt i Tromsø centrum.
I 1252 byggede Håkon Håkonsson kirke på Tromsøya, da verdens nordligste kirke, Ecclesia Sanctae Mariae de Trums juxta paganosDiplomatarium Norvegicum b.1 nr.112 Pavebrevet (latinsk original) som først nævner Troms (Sankta Maria nær hedningene), for at markere at dette var norsk land. 'Hedningene' som her var omtalt, var dog samerne. Denne kirke findes ikke længere, men den har muligvis været en enkel stavkirke. En madonnafigur som nu står i Elverhøy Kirke, har muligvis prydet denne første kirke. Kirken var også en af landets 14 kongelige kapeller, som var kongens ejendoms, og ikke kirkens.
thumb|Elverhøy Kirke
Fra omkring samme tid stammer Skansen i Tromsø, en middelalderborg af tørv og sten til beskyttelse mod karelernes og russernes hærgen.
thumb|Eidis Hansen bar for 200 år siden denne stenen op fra kystlinjen til et værtshus angivelig fordi han blev nægtet servering
Tromsø var udover i middelalderen og i nyere tid et kirkeligt centrum. På grund af kirken har folk kommet roende fra et stort område for at deltage i gudstjeneste, hvilket som regel også betød handel. For at kunne overnatte, havde folk etableret kirkestuer nedenfor kirken på Prostneset. I en svært tyndt befolket region blev Tromsø et lokalt mødested. Det var også på denne tid en norsk udpost i et område beboet stort set af ikke-nordmænd, men også et grænsefort mod et uafklaret territorium - helt op i 1300-tallet havde russerne skatteret langs kysten til Lyngstuva og indlandet til Skibotnelva eller Malangselva, mens Norge havde skatteret til og med Kolahalvøya. I løbet af de næste par århundreder blev Norges nordøstlige grænse forskudt langt ind mod Kolahalvøen, sådan at Tromsø mistede sin karakter som udkantsby.
Bygrundlæggelse I 1789 blev det bergenske handelsmonopol ophævet, og folk i Nord-Norge kunne handle med hvem de ville. Dette år blev også Tromsøs ældste hus, Tollbua på Skansen, bygget for at administrere skatter og afgifter fra den nye handel. Byerne Hammerfest og Vardø blev grundlagt samme år. Man ville også have en tredje by i Nord-Norge, men striden stod om, hvor den skulle ligge. Kandidater var Gibostad på Senja samt Gausvik og øen Kjøtta ved Harstad. Valget faldt til slut på Tromsø, og byen fik købstadsprivilegier undertegnet af Christian VII i 1794. På dette tidspunkt boede der ca. 80 mennesker i Tromsø.
thumb|Perspektivet Museum, oprindelig bygget af handelsmanden Mack i 1838.
1800-tallet Byen gik trange tider i møde, fordi Norge blev viklet ind i Napoleonskrigene. I 1812 blev byen angrebet af engelske styrker, men i slaget ved Pølsehamna (nord for broen) satte den lille dansk-norske garnison sig så kraftig til modværge at englænderne ikke vovede at gå ind i selve byen. Angrebet skete den 2. august 1812, og datoen er fortsat en mærkedag i det danske søværn.Søværnets mærkedage i august måned Det værdifulde kornlager på Skansen blev reddet. I disse vanskelige år blev handelsforbindelsen med pomorerne i Nordvestrusland stadig vigtigere.