Köping var i Sverige et ældre juridisk udtryk for et byområde, der havde visse funktioner som handelsplads, men til forskel fra staden (købstad) ikke havde stadsprivilegium. Udtrykket har haft forskellig betydning i forskellige perioder. Det svenske köping svarer omtrent til Hertugdømmet Slesvigs flække.
Fra begyndelsen betegnede udtrykket kort og godt en handelsplads, men fra 1600-tallets begyndelse blev det også et særskilt juridisk udtryk for et sted, der fungerede som "stadsfilial". I 1620 fik Kalmar købstad ret til at oprette köpinger ved Borgholm, Brömsebro, Linneryd og Mönsterås. I disse köpinger havde kun borgere i Kalmar ret til at øve handel, og håndværkerne skulle tilhøre lav i Kalmar. Samme år oprettedes der köpinger i Bjurvik, Gamleby, Locknevi og Ed (alle under Västerviks købstad), Hellestad (under Norrköpings købstad), Ullasjö, Fållinge, Horn, Moheda og Värnamo (under Jönköpings købstad). I 1647 fik både Söderköping og Västervik ret til at holde köping i Valdemarsvik, men på forskellige steder og tidspunkter. Mellem 1723 og 1727 havde også Norrköping köpingret i Valdemarsvik. En anden delt köping var Strömstad, som fra og med 1667 var delt mellem Göteborg, Marstrand og Uddevalla. I 1686 oprettedes Ronneby og Kristianopels köpinger under Karlskrona. Nogle af disse ældre köpinger, som også kaldes lydköpinger, var kun åbne på visse tidspunkter i årets løb, og kan da også beskrives som en art markedsplads med særskilte juridiske regler.
I Gustav IIIs regeringstid blev der skabt en helt ny form for köping, der ikke hørte under en købstad og hvis indbyggere ikke skulle rette sig efter handelsregler eller lavordninger. De første af disse köpinger var Tammerfors (1779; i det nuværende Finland) og Malmköping (1784); i 1811 fulgte Arvika og Töcksmark, og i 1820 Motala og Mörbylånga. Disse köpinger kaldtes også for friköpinger.
Med kommunalforordningen af 1862 kom de fleste kopinger til at udgøre egne kommuner, mens et mindre antal, som ikke blev egne kommuner, i princippet blev ligestillede med municipalsamhällen (municipalsamfund, også kaldet municipalköping). I köpinger var nogle vedtægter obligatoriske mens andre var frivillige. Der gjaldt også en forordning om kommunalbestyrelser på landet, hvilket adskilte dem fra byerne.
De köpinger, som udgjorde egne kommuner, bestod i de fleste tilfælde frem til kommunalreformen i 1971, hvor et "ensartet kommunebegreb" blev indført, mens de sidste municipalköpinger ophørte ved udgangen af 1955.
Sveriges köpinger efter 1862 Indbyggertal pr. år 2000. Sted Fra Til Indbyg. Bemærkning Blekinge län Kristianopel 80 nu i Karlskrona kommun, municipalköping Olofström 1. jan. 1941 31. dec. 1970 7.429 blev kommune Ronneby 1686 30. nov. 1882 11.857 blev købstad Gotlands län Slite 1. jan. 1936 31. dec. 1970 1.617 optaget i Gotlands kommun Gävleborgs län Björkhamre 1. jan. 1923 31. dec. 1941 optaget i Bollnäs købstad Bollnäs 1. jan. 1906 31. dec. 1941 12.726 blev købstad Ljusdal 1. jan. 1914 31. dec. 1970 6.149 blev kommune Sandviken 1. jan. 1927 31. dec. 1942 23.028 blev købstad Storvik 1. jan. 1952 31. dec. 1970 2.293 optaget i Sandvikens kommun Göteborgs och Bohus län (indgår nu i Västra Götalands län) Grebbestad 1. jan. 1929 31. dec. 1951 1.265 optaget i Tanums kommun Hallands län Oskarström 1. jan. 1947 31. dec. 1970 3.867 blev kommune; fra 1974 i Halmstads kommun Jämtlands län Frösö 1. jan. 1948 31. dec. 1970 optaget i Östersunds kommun Sveg 1. jan. 1937 31. dec. 1970 2.724 blev kommune; fra 1974 i Härjedalens kommun Jönköpings län Anderstorp 1. jan. 1953 31. dec. 1970 5.116 blev kommune; nu i Gislaveds kommun Bodafors 1. jan. 1930 31. dec. 1970 2.008 optaget i Nässjö kommun Gislaved 1. jan. 1949 31. dec. 1970 10.373 blev kommune Huskvarna 31. dec. 1907 31. dec. 1910 21.243 blev købstad; fra 1971 i Jönköpings kommun Mariannelund 1. jan. 1928 31. dec. 1970 1.608 optaget i Eksjö kommun Norrahammar 31. dec. 1943 31. dec. 1970 optaget i Jönköpings kommun Skillingaryd 1. jan. 1952 31. dec. 1970 3.700 blev kommune Tranås 1. jan. 1882 31. dec. 1918 14.037 blev købstad Vaggeryd 1. jan. 1952 31. dec. 1970 4.694 blev kommune Vetlanda 1. jan. 1909 31. dec. 1919 12.559 blev købstad Värnamo 1620 31. okt. 1920 17.627 blev købstad Kalmar län Emmaboda 1. jan. 1930 31. dec. 1970 5.071 blev kommune Figeholm 1. jan. 1878 31. dec. 1951 839 optaget i Misterhults kommune, nu i Oskarshamns kommun; før 1878 municipalköping Gamleby 2.976 municipalköping Hultsfred 1. jan. 1927 31. dec. 1970 5.386 blev kommune Mönsterås 1620 31. dec. 1970 4.924 blev kommune Mörbylånga 1881 31. dec. 1951 1.788 blev kommune; før 1880 municipalköping Nybro 25. apr. 1879 31. dec. 1931 12.322 blev købstad; forinden municipalköping fra 1865 Pataholm municipalköping Påskallavik 1.144 municipalköping Virserum 1. jan. 1956 31. dec. 1970 2.066 blev kommune Kopparbergs län (har ændret navn til Dalarnas län) Avesta 1. jan. 1907 31. marts 1919 14.847 blev købstad Borlänge 1. jan. 1898 31. dec. 1943 39.640 blev købstad Krylbo 1. jan. 1919 31. dec. 1966 optaget i Avesta købstad Ludvika 1. jan. 1915 31. dec. 1918 14.410 blev købstad Mora 1. jan. 1959 31. dec. 1970 10.797 blev kommune Morastrand 1. jan. 1908 31. dec. 1958 optaget i Mora köping Smedjebacken 1. jan. 1918 31. dec. 1970 5.660 blev kommune Kristianstads län (indgår nu i Skåne län) Bromölla 1. jan. 1942 31. dec. 1970 7.333 blev kommune Båstad 1. jan. 1937 31. dec. 1970 4.683 blev kommune; før 1937 municipalköping Hässleholm 1. jan. 1901 31. dec. 1913 17.289 blev købstad Klippan 1. jan. 1945 31. dec. 1970 7.402 blev kommune Osby 1. jan. 1937 31. dec. 1970 6.903 blev kommune Perstorp 1. jan. 1947 31. dec. 1970 5.321 blev kommune Tomelilla 1. jan. 1921 31. dec. 1970 5.946 blev kommune Vinslöv 1. jan. 1934 31. dec. 1970 3.818 blev kommune; fra 1974 i Hässleholms kommun Åhus 1. jan. 1905 31. dec. 1970 8.681 optaget i Kristianstads kommun Åstorp 1. jan. 1946 31. dec. 1970 8.007 blev kommune Kronobergs län Almundsryd se Ryd Alvesta 1. jan. 1945 31. dec. 1970 7.743 blev kommune Hovmantorp 1. jan. 1952 31. dec. 1970 3.500 delt mellem Lessebo og Växjö kommuner Lenhovda 1. jan. 1957 31. dec. 1970 1.741 optaget i Uppvidinge kommun Lessebo 1. jan. 1939 31. dec. 1970 2.692 blev kommune Ljungby 14.485 municipalköping Markaryd 1. jan. 1916 31. dec. 1970 3.862 blev kommune Ryd 1. jan. 1958 31. dec. 1970 delt mellem Tingsryd og Älmhult kommuner Tingsryd 1. jan. 1921 31. dec. 1970 3.096 blev kommune Traryd 1. jan. 1952 31. dec. 1970 711 optaget i Markaryds kommun Åseda 1. jan. 1943 31. dec. 1970 2.500 optaget i Uppvidinge kommun Älmhult 1. jan. 1901 31. dec. 1970 blev kommune Malmöhus län (indgår nu i Skåne län) Bjuv 1. jan. 1946 31. dec. 1970 6.228 blev kommune Eslöv 1. jan. 1875 31. dec. 1910 20.000 blev købstad Furulund 1. jan. 1952 31. dec. 1968 3.517 optaget i Kävlinge köping Hörby 1. jan. 1900 31. dec. 1970 6.421 blev kommune Höör 1. jan. 1939 31. dec. 1970 7.176 blev kommune Kävlinge 1. jan. 1946 31. dec. 1970 8.006 blev kommune Limhamn 1. jan. 1906 31. dec. 1914 30.000 optaget i Malmö købstad Lomma 1. jan. 1951 31. dec. 1970 8.373 blev kommune Sjöbo 1. jan. 1952 31. dec. 1970 6.270 blev kommune Skurup 1. jan. 1914 31. dec. 1970 6.615 blev kommune Svedala 1. jan. 1919 31. dec. 1970 9.085 blev kommune Trelleborg 25. okt. 1844 31. maj 186724.850 købstad til 1619; blev friköping 25. okt. 1844, municipalköping 1. jan. 1863, købstad 1. jun. 1867 Norrbottens länÄlvsbyn 1. jan. 1948 31. dec. 1970 8.277 blev kommune Skaraborgs län (størstedelen indgår nu i Västra Götalands län) Grästorp 1. jan. 1900 31. dec. 1951 3.002 blev kommune Götene 1. jan. 1952 31. dec. 1970 4.655 blev kommune Tibro 1. jan. 1947 31. dec. 1970 7.938 blev kommune Tidaholm 1. jan. 1895 31. dec. 1909 7.938 blev købstad Töreboda 1. jan. 1909 31. dec. 1970 4.236 blev kommune Vara 1. jan. 1894 31. dec. 1970 3 688 blev kommune Stockholms län Danderyd 1. jan. 1946 31. dec. 1970 9.932 blev kommune Djursholm 1. jan. 1901 31. dec. 1913 8.856 blev købstad; fra 1971 i Danderyds kommun Hässelby Villastad 1. jan. 1926 1. jan. 1948 17.087 optaget i Stockholms købstad Lidingö 1. jan. 1910 31. dec. 1925 30.107 blev købstad Nynäshamn 1. jan. 1911 31. dec. 1945 12.983 blev købstad Saltsjöbaden 1. jan. 1909 31. dec. 1970 8.606 optaget i Nacka kommun Sollentuna 1. jan. 1944 31. dec. 1970 blev kommune Stocksund 1. jan. 1910 31. dec. 1966 optaget i Djursholms købstad; fra 1971 i Danderyds kommun Sundbyberg 1. jan. 1888 31. dec. 1926 33.816 blev købstad Täby 1. jan. 1948 31. dec. 1970 57.834 blev kommune Södermanlands län Gnesta 1. jan. 1955 31. dec. 1970 9.981 blev kommune Malmköping 1784 31. dec. 1970 2.049 optaget i Flens kommun Uppsala län Tierp 1. jan. 1920 31. dec. 1970 5.147 blev kommune Värmlands län Arvika 1811 31. dec. 1910 14.116 blev købstad Grums 1. jan. 1948 31. dec. 1970 5.213 blev kommune Hammarö 1. jan. 1950 31. dec. 1970 blev kommune Munkfors 1. jan. 1949 31. dec. 1970 3.376 blev kommune Storfors 1. jan. 1950 31. dec. 1970 2.542 blev kommune Sunne 1. jan. 1920 31. dec. 1970 4.850 blev kommune Säffle 1. jan. 1882 31. dec. 1950 9.316 blev købstad Årjäng 1. jan. 1941 31. dec. 1970 3.224 blev kommune Västerbottens län Holmsund 1. jan. 1947 31. dec. 1970 blev kommune; fra 1974 i Umeå kommun Lycksele 1. jan. 1929 31. dec. 1945 8.691 blev købstad Vilhelmina 1. jan. 1947 31. dec. 1970 3.844 blev kommune Vännäs 1. jan. 1928 31. dec. 1970 4.192 blev kommune Åsele 1. jan. 1959 31. dec. 1970 2.080 blev kommune Västernorrlands län Skön 1. jan. 1952 31. dec. 1964 optaget i i Sundsvalls købstad Sollefteå 1. jan. 1902 31. dec. 1916 8.712 blev købstad Timrå 1. jan. 1947 31. dec. 1970 10.365 blev kommune Ånge 1. jan. 1946 31. dec. 1970 3.057 blev kommune Örnsköldsvik 6. dec. 1842 30. juni 1894 28.765 blev købstad Västmanlands län Hallstahammar 1. jan. 1943 31. dec. 1970 10.376 blev kommune Kungsör 1. jan. 1907 31. dec. 1970 8.287 blev kommune Norberg 1. jan. 1952 31. dec. 1970 4.644 blev kommune Älvsborgs län (indgår nu i Västra Götalands län) Bengtsfors 1. jan. 1926 31. dec. 1970 3.351 blev kommune Herrljunga 1. jan. 1953 31. dec. 1970 3.783 blev kommune Kinna 1. jan. 1947 31. dec. 1970 14.312 optaget i Marks kommun Lilla Edet 1. jan. 1951 31. dec. 1970 4.910 blev kommune Mellerud 1. jan. 1908 31. dec. 1970 3.832 blev kommune Skene 1. jan. 1951 31. dec. 1970 optaget i Marks kommun Svenljunga 1. jan. 1946 31. dec. 1970 3.405 blev kommune Örebro län Degerfors 1. jan. 1943 31. dec. 1970 7.897 blev kommune Frövi 1. jan. 1955 31. dec. 1970 2.568 optaget i Lindesbergs kommun Hallsberg 1. jan. 1908 31. dec. 1970 7.262 blev kommune Hällefors 1. jan. 1950 31. dec. 1970 5.128 blev kommune Kopparberg 1. jan. 1908 31. dec. 1961 3.310 optaget i Ljusnarsbergs köping Laxå 1. jan. 1946 31. dec. 1970 3.641 blev kommune Ljusnarsberg 1. jan. 1962 31. dec. 1970 blev kommune Östergötlands län Boxholm 1. jan. 1947 31. dec. 1970 31.990 blev kommune Finspång 1. jan. 1942 31. dec. 1970 12.796 blev kommune Motala 1820 31. dec. 1880 30.136 blev købstad Valdemarsvik 1. jan. 1914 31. dec. 1970 2.954 blev kommune; før 1914 municipalköping; ældste köpingrettigheder fra 1647 Åtvidaberg 1. jan. 1947 31. dec. 1970 7.066 blev kommune
Litteratur
Bo Öhngren: "Urbaniseringen i Sverige 1840-1920", i: Grethe Authén Blom (red.): Urbaniseringsprosessen i Norden 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø; (svensk)
Se også Kaupang Norske købstæder Købstad Köping (by) Köpings kommun
Eksterne henvisninger
Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan (1885), bind 9, sp. 435-437; opslag: Köping (svensk) Nordisk Familjebok, Uggleupplagan (1911), bind 15, sp. 673-674; opslag: Köping (svensk)
Kategori:Bebyggelsestyper Kategori:Tidligere subnationale enheder i Sverige