Autisme er en medfødt neurologisk udviklingsdivergens og anderledeshed, som menes at optræde hos rundt regnet 1 procent af befolkningen,Psykiatrifonden: Autisme, hentet 10/12/2023. og som kan komme til udtryk på meget forskellig vis. Autisme giver sig ofte udslag i anderledes former for social interaktion og kommunikation, samt i et øget fokus på detaljer, repetitive adfærdsmønstre, heriblandt selvstimulerende adfærd (stimming), og intens dyrkelse af bestemte interesser. Specialpsykologen Christian A. Stewart-Ferrer har skrevet dette offentligt tilgængelige paper om især højere fungerende autismespektrumforstyrrelser Endvidere kommer autisme ofte til udtryk i form af en øget sansepåvirkning. Autismens ætiologi er ukendt, men har en klar genetisk komponent; dog kan miljømæssige forhold muligvis også have en indflydelse. For familier, som allerede har et autistisk barn, er sandsynligheden for, at det næste barn også bliver autistisk, op mod 5 %, mod omkring 0,6 % for familier i almindelighed.{kilde mangler}
Autisme opfattes almindeligvis som et spektrum med forskellige varianter, heriblandt infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom samt GUA. Dog er man i dag ved at gå bort fra at skelne mellem disse og i stedet bruge diagnosen autismespektrumforstyrrelse (ASF).Hvad er autisme, hentet 10/12/2023. For at diagnosen infantil autisme kan stilles, skal de autistiske træk have vist sig, inden barnet fylder tre. Hvis trækkene først viser sig senere, kan diagnoserne være atypisk autisme, Aspergers Syndrom eller GUA. Diagnosen Aspergers syndrom har traditionelt været stillet i forbindelse med normalt til højt begavede mennesker uden eksempelvis sproglige vanskelighederAutismeforeningen.dk, Hvad er Autisme Spektrum Forstyrrelse?, hvorimod man i dag gerne stiller diagnosen infantil autisme uanset vedkommendes niveau af intelligens.Bennedbæk, Malou, 2023: Ross, Rachel og Joey: TV-serier har hjulpet Johann med hans autisme. Tv2kosmopol.dk. Hentet 10/12/2023.
Autisme har traditionelt været betragtet som en mental forstyrrelse, men på baggrund af nyere forskning samt en voksende indflydelse fra autismerettighedsbevægelsen, er tendensen i de senere år gået i retningen af at se autisme som én ud af flere menneskelige neurologier med sine styrker såvel som svagheder (se: neurodiversitet)., og dermed ikke som en personlig defekt, som kan eller skal kureres. I en autistisk sammenhæng omtales ikke-autistiske mennesker ofte som neurotypiske (denne betegnelse bruges dog også i modsætning til andre divergerende neurologiske tilstande"Neuroptypical" (på engelsk). Hentet 10/12/2023.).
Omkring tre ud af fire diagnosticerede autister er drenge. Man har tidligere ud fra et klinisk synspunkt antaget, at autisme blot optrådte oftere hos drenge end hos piger, men ny forskning antyder at det ofte blot er sværere at diagnosticere piger end drenge.Flickor ges fel diagnoser – Vetenskap & miljö | Sveriges Radio
Der har de sidste årtier været en voldsom stigning i antallet stillede autismediagnoser. Årsagerne debatteres både inden og uden for forskningen. Nogle mener, at stigningen skyldes en reel vækst i forekomsten af autisme, andre at stigningen blot skyldes at disse mennesker tidligere fik andre diagnoser. En anden forklaring er den øgede fokus på sociale færdigheder, større klasser i folkeskolen og generelt øget vægtning af sociale færdigheder, hvilket gør, at autister i højere grad skiller sig ud.
Historie Ordet autisme er afledt af det græske ord αυτος (autos), som betyder "selv" (som i "mig selv"). Det blev i 1912 anvendt af den schweiziske psykiater Eugen Bleuler til at beskrive skizofrenes problemer med at kontakte andre mennesker.
En medicinsk klassificering af autisme kom først i 1943, da psykiateren dr. Leo Kanner fra Johns Hopkins Hospital i Baltimore beskrev 11 børnepatienter med slående ligheder i adfærd. Han introducerede begrebet tidlig infantil autisme. Betegnelsen sigtede på, at børnene tilsyneladende ikke virkede interesserede i andre mennesker. Næsten alle de kendetegn, Kanner beskrev, betragtes stadig som typiske for autismespektrumforstyrrelser.
Næsten samtidigt med Kanner gjorde en østrigsk børnelæge og psykiater, dr. Hans Asperger, lignende iagttagelser. Anerkendelse af Aspergers arbejde blev dog udsat på grund af 2. verdenskrig, og størstedelen af hans arbejder blev først læst i bredere kredse efter 1997. Han lægger i dag navn til Aspergers syndrom.
Den engelsk psykiater (og mor til en pige med autisme) Lorna Wing introducerede i 1979 ideen om "triaden af psykologiske forstyrrelser": Forstyrret social interaktion, forstyrret kommunikation samt repetitiv, stereotyp adfærd. Wing lancerede også begrebet "det autistiske spektrum" for at beskrive det forhold, at triaden af psykologiske forstyrrelser kan genfindes hos mennesker, som i andre henseender er ekstremt forskellige, i særdeleshed med hensyn til intelligens.Lorna Wing (1997) Det autistiske spektrum: en vejledning for forældre og fagfolk. Hans Reitzels forlag.
Kendetegn Selv om der er meget stor variation i autisters evner og adfærd, kan der peges på en række generelle træk:
Problemer med gensidigt, socialt samspil Normalt er spædbørn sociale væsener: få uger gamle udviser de interesse for ansigter, vender sig mod stemmer, griber om en finger og smiler. I modsætning hertil foretrækker mange børn med autisme genstande frem for ansigter, de søger sjældent øjenkontakt, og kan virke passive eller fjerne. Andre kan virke direkte pågående socialt, men mangle fornemmelsen for uskrevne grænser og regler, f.eks. ved at være fysisk pågående eller tale usædvanlig højt. Et af de tidligste tegn på autisme er ofte, at barnet ikke peger. Børn med autisme leger sjældent med andre børn og knytter sjældent venskaber. Ofte reagerer de upassende på andres følelser, f.eks. ved at grine højt når et andet barn græder, eller ved at virke helt upåvirkelige af forældrenes vrede eller hengivenhed. Nogle børn med autisme kan passivt acceptere knus og omfavnelser uden at gengælde dem, andre udviser direkte aversion mod den form for opmærksomhed.
Problemer med sprog og kommunikation Som treårige har børn almindeligvis passeret flere sprogmæssige milepæle; en af de tidligste er pludren. Ved sin første fødselsdag vil et almindeligt barn sige ord, vende sig når det hører sit eget navn, pege når det vil have et stykke legetøj, og når det tilbydes noget som ikke smager godt, signalerer det klart at svaret er "nej". Udvikling i tale for børn med autisme er meget anderledes. Omkring halvdelen af alle autister forbliver stumme hele livet, med eller uden evnen til at kunne skrive og læse. Nogle spædbørn som senere viser tegn på autisme kan pludre i de første måneder af deres liv, for så at ophøre med det. Andre kan være forsinkede, og nogle gange først udvikle sproglige færdigheder i teenageårene.
De, som udvikler sprog, bruger ofte sproget på usædvanlige måder og mange har svær ekspressiv dysfasi. Nogle bruger kun enkelte ord, mens andre gentager den samme sætning igen og igen. Nogle opsnapper sætninger fra samtaler, eller fra film og fjernsyn, og gentager dem i en uendelighed, en tilstand kaldet ekkolali.
Nogle børn med autisme udviser kun en meget let forsinkelse i sprogudvikling. De kan endda have et højtudviklet ordforråd på et meget tidligt stadium i livet, men alligevel have meget svært ved at indgå i almindelig samtale. Ofte kan de begynde på monologer vedrørende deres yndlingsemner, uden at give andre muligheden for at komme med bemærkninger. Ligesom "neurotypiske" (mennesker uden autisme) har problemer med at forstå autisters kropssprog, tale- eller udtryksmåder, har autister også svært ved at forstå andre menneskers ditto. Særligt har mennesker med autisme en tendens til at være meget bogstavelige; derfor kan de have svært ved at forstå ironi, metaforer og underforståede budskaber. Denne type sproglige og kommunikative vanskeligheder er nogle gange det første tegn på autisme, der bliver opdaget, og det fører så i første omgang til en henvisning til en tale-/høre-pædagog - hvor vanskelighederne beskrives med udtrykket semantisk-pragmatisk sprogforstyrrelse.
Mennesker uden autisme tillægger ofte det, autister siger, skjulte betydninger, eller forventer, at autisten bør fornemme sådanne skjulte betydninger i deres egne ord.
Manglende talesprog betyder ikke nødvendigvis, at autister er uintelligente eller uvidende. Under de rigtige omstændigheder kan nogle ofte konversere i flere timer, og kan ofte findes i online chatrum, på diskussionsfora eller websider.
Begrænset, repetetiv og stereotyp adfærd Skønt mennesker med autisme som regel virker fysisk normale og har god motorisk kontrol, udviser de ofte nogle usædvanlige, ensformige bevægelser som flappen med hænderne, rysten med hovedet eller rokken frem og tilbage med overkroppen. Denne adfærd kaldes selvstimulation eller "stimming", og både børn og voksne med autisme kan hengive sig til den i timevis. Børn med autisme kan have som foretrukne leg at stille deres dukker, legetøjsbiler eller -tog op på snorlige rækker, eller lægge brikker i mønstre i stedet for at lege med dem på en "relevant" måde. Nogle børn udviser en særlig interesse for legetøj med lyd, som de aktiverer igen og igen, knirkende døre eller lignende. De kan ønske at se den samme film igen og igen, eller måske den samme scene i en film igen og igen, og lære at recitere dialogen fuldstændig præcist. Endeløs gentagelse af et enkelt ord eller en sætning, endda gentaget et specifikt antal gange, kan også blive en del af barnets daglige rutine.
Autistiske børn kan aggressivt afvise nyt legetøj eller nye aktiviteter, hvis det ikke lige netop taler til deres særlige interesse. Nogle med autisme har særprægede, snævre interesser de dyrker med stor intensitet. For eksempel kan barnet være besat af at lære alt om bestemte dyr, computere, busruter, fyrtårne eller elektriske pærer. Børn med et udviklet sprog kan tale om disse interesser i timevis og bruge enhver anledning til at dreje en samtale i denne retning. Højere begavede autister kan udvikle stor interesse for fremmedsprog, matematik, symboler, naturvidenskab og andre emner med en systematisk karakter.
Lorna Wing taler i sin oprindelige formulering om funktionsforstyrrelser om forbindelse med tendensen til sterotyp og repetetiv adfærd om manglende forestillingsevne eller manglende evne til forestillingsleg ("pretend play"). Det er ikke ualmindeligt at se dette fremstillet som en af autismens definitioner, men en række studier har vist at børn med autisme ikke som sådan har ringere evne til at lege forestillingslege end normale børn på tilsvarende udviklingstrin, blot synes de sjældent at gøre det spontant.V Lewis, J Boucher (1988) instructed and elicited play in relatively able autistic children. British Journal of Developmental Psychology 6, p. 325 – 339.Christopher Jarrold (2003) A Review of Research into Pretend Play in Autism, Autism, Vol. 7, No. 4, 379-390.
Andre symptomer Sanseforstyrrelser