Bernhard Laurits Frederik Bang (7. juni 1848 i Sorø – 22. juni 1932 i København) var en dansk dyrlæge.

Han blev født i Sorø som søn af lærer Jacob Henrik Bang og Laura Louise Marie Josephine Moth.

I 1874 blev han gift med Anna Elisabeth Elise Klee, med hvem han fik børnene Edel, den senere overlæge Jacob Henrik, den senere dyrlæge Oluf og den senere ingeniør Axel Frederik.

Han opdagede Brucella abortus i 1897, senere kendt som Bang's bacille. Bangs bacille er årsag til den smitsomme Bangs sygdom (nu kendt som Brucellose), som kan forårsage abort hos køer (kalvekastning) og kalvekastningsfeber hos mennesker.

Bang blev cand.med. i 1880 og begyndte at undervise på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Senere blev han rektor for højskolen.

Sammen med A.W. Mørkeberg afsluttede Bang H.V. Stockfleths store værk Haandbog i Veterinærkirurgien.

1899 blev han medlem af Videnskabernes Selskab og i 1921 blev han bl.a. æresdoktor ved universitetet i Utrecht. Han var Storkorsridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

En vej på Frederiksberg, Bernhard Bangs Alle, er opkaldt efter ham.

Referencer "Bang, Bernhard Lauritz Frederik." Encyclopædia Britannica. 2005. Encyclopædia Britannica Premium Service. 23 Nov. 2005 "Summary of articles published in Argos #20 (1999), the bulletin of the Dutch Veterinary History Society." 23 Nov. 2005 Hans Larsen & Ivan Katic, "Breve fra Skandinavien 1881-1913 til Bernhard Bang", s. 8-135 i: Dansk veterinærhistorisk årbog, 35. bind, 1992.

Eksterne henvisninger

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Kategori:Videnskabsfolk fra Danmark Kategori:Ansatte ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Personer fra Sorø Kategori:Medlemmer af Videnskabernes Selskab Kategori:Dyrlæger fra Danmark Kategori:Storkors af Dannebrog Bernhard Kategori:Æresdoktorer Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon