South Park er en amerikansk animeret tv-serie, skabt af Trey Parker og Matt Stone til tv-netværket Comedy Central. Serien var tilsigtet et voksent publikum, hvilket også har gjort at serien er blevet berømt for sin brug af bramfrie sprog, satirisk og sorte humor, der gør grin med en bred vifte af emner. Den løbende fortælling omhandler fire drenge – Stan Marsh, Kyle Broflovski, Eric Cartman og Kenny McCormick – og deres bizarre eventyr i og omkring South Park, Colorado.

Parker og Stone, der mødtes da de gik på college, udviklede showet fra to animerede kortfilm, de lavede i 1992 og 1995. Den sidstnævnte blev en af de første virale videoer, hvilket i sidste ende betød begyndelsen på serien. South Park debuterede i august 1997 med stor succes, hvor den regelmæssigt fik den højeste vurdering af alle kabel-programmer. Senere vurderinger af serien har varieret, men den forbliver Comedy Centrals højst vurderede og længst kørende serie, med 299 afsnit vist indtil videre (Sæson 1 - 23). Den 06. August 2021 blev det offentliggjort, at der var skrevet kontrakt på yderligere seks sæsoner ("24"-30) og den var således forlænget indtil 2027.Lander vild aftale: 14 nye film på vej – Ekstra Bladet

Hver eneste afsnit, på nær det allerførste, der blev lavet ved hjælp af karton, bliver lavet ved hjælp af computersoftware, der efterligner den teknik der blev brugt til det første afsnit. Hvert afsnit bliver typisk skrevet og produceret i ugen op til den første udsendelse. Parker og Stone er fortsat med til at lægge de fleste stemmer til figurerne, og Parker er den primære forfatter og instruktør.

Serien har modtaget utallige priser, heriblandt fire Primetime Emmy Awards, en Peabody Award og er blevet rangeret som nummer tre i dokumentaren The 100 Greatest Cartoons fra 2004.

Præmis Omgivelser og figurer

Serien følger fire drenges bedrifter. De fire drenge er Stan Marsh, Kyle Broflovski, Eric Cartman og Kenny McCormick – på nær i sæson seks, hvor Kenny midlertidigt var skrevet ud af serien og erstattet af først Butters og senere Tweek. Drengene lever i den fiktive landsby, South Park, der er beliggende inde i det rigtige South Park-område i Rocky Mountains i det centrale Colorado. Byen er også hjemsted for et udvalg af hyppige figurer, såsom elever, familier, ansatte på skolen og andre forskellige beboere, der anser South Park som et halvkedeligt og stille sted at bo. Vigtige steder i serien inkluderer den lokale folkeskole, South Park Elementary, busstoppestedet, forskellige nabolag og de omkringliggende snerige landskaber, rigtige Colorado-vartegn og butikker og forretninger beliggende på byens hovedgade, alle der er baseret på udseendet på lignende lokaliteter i byen Fairplay, Colorado.

Stan er portrætteret som gruppens normale person, da showets hjemmeside beskriver ham som en "normal, gennemsnitlig, amerikansk, forvirret barn." Kyle er den enlige jøde i gruppen og hans portrættering i denne rolle bliver ofte behandlet på en satirisk måde. Stan er modelleret efter Parker, mens Kyle er modelleret efter Stone. Stan og Kyle er bedste venner og deres forhold, der skal vise det forhold, der er mellem Stone og Parker i det virkelige liv, er et almindeligt emne igennem serien. Cartman, højrystende, utålelig, manipulerende, racistisk og overvægtig, bliver ofte portrætteret som værende en antagonist, hvis antisemitiske attitude har resulteret i et altid-udviklende rivalisering med Kyle. Kenny, der kommer fra en fattig familie, bærer hans anorak-hætte så tæt, at den dækker det meste af hans ansigt og dæmper hans stemme. I seriens første fem sæsoner dør Kenny i næste alle afsnit, inden han vender tilbage i det næste afsnit, med lidt eller ingen definitiv forklaring givet. Han blev skrevet ud af seriens sjette sæson i 2002, men kom tilbage i sæsonfinalen. Siden dengang bliver Kenny sjældent dræbt. I sæson 14 bliver det afsløret at Kenny ikke kan dø, for han vil bare blive født igen. I seriens første 58 afsnit gik de fire drenge i tredje klasse. I sæson fire-afsnittet "4th Grade" (2000), startede de i fjerde klasse, hvor de har været lige siden.

Plottet er ofte sat i gang af begivenheder, vekslende fra de mere eller mindre typiske til de overnaturlige og ekstraordinære, hvilket ofte sker i byen. Drengene agere ofte fornuftens stemme, når disse begivenheder giver panik eller fornuftsstridig opførsel hos den voksne befolkning, der sædvanligvis skildres som irrationelle, godtroende og tilbøjelig til at tro på de højrøstede. Drengene er ofte også forvirrede over deres forældres og andre voksnes modsigende og hykleriske opførsel, og de opfatter dem ofte som havende et forvrænget syn på moralitet og samfund.

Temaer og stil

Hvert afsnit åbnes med en ansvarsfraskrivelse der skal tages med et gran salt:

Citatet betyder frit oversat: "Alle figurer og begivenheder i dette show – selv dem baseret på rigtige personer – er fuldstændigt fiktionelle. Alle kendis-stemmer bliver efterlignet – dårligt. Det følgende show indeholder beskidt sprog og grundet dets indhold bør det ikke blive set af nogen."

South Park var det første ugentlige program der fik en TV-MA-vurdering, og er generelt tilsigtet et voksent publikum.

Drengene og de fleste andre børnefigurer i serien bruger mange skældsord, hvoraf det kun er de mest tabubelagte ord, der bliver censureret ud med et bip i en typisk udsendelse. Brugen af sådan et sprog skal illustrere, hvordan Parker og Stone mener, at unge drenge taler, når de er alene.

South Park bruger ofte humoristiske og absurde teknikker,Johnson-Woods, pp. 89–103 flere gentagende jokes, vold, seksuelt indhold, henkaste populære-kulturelle referencer, og satiriske portrætteringer af kendte. De tidligere afsnit plejede at være shock value-orienteret og havde en mere "falde-på-halen" form for humor. Selvom social satire blev brugt i serien i starten, blev det mere fremherskende i takt med at serien udviklede sig. Serien har dog beholdt noget at sit fokus på drengenes glæde ved skatologisk humor, i et forsøg på at minde voksne seere om, "hvordan det er at være otte år gammel". Parker og Stone begyndte også på en større udvikling af andre figurer ved at give dem en større rolle i bestemte historier og begyndte at skrive plots som lignelser baseret på religion, politik og utallige andre emner. Dette giver mulighed for serien til at lave grin med begge ekstreme sider af omdiskuterede emner, mens de gør grin med både liberale og konservative synspunkter. Parker og Stone beskriver sig selv som værende "ligeværdighedssyndere", hvis hoveddagsorden er at "være sjov" og "få folk til at grine", mens de fastslår at intet emne eller gruppe af folk vil blive skånet for at blive udsat for latterliggørelse og satire.

De insisterer på at serien stadig handler mere om "børn der er børn", og om "hvordan det er at gå i grundskole i USA", og fastslog at introduktionen af et mere satirisk element til serien var et resultat af, at de to ville tilføre en form for "moralsk center" til serien, så den skulle være mindre afhængig af bare at være ondskabsfuld og chokerende i et forsøg på at fastholde publikum. Mens de er bandende, og med en tendens til nogle gange at være kyniske, bemærker Parker, at der stadig er et "underlæggende sødt" aspekt til børnenes karakterer, og Time beskriver drengene som værende "til tider ondskabsfulde, men med en kerne af uskyldighed." Ofte funderer drengene eller andre figurer over, hvad der er sket igennem et afsnit og gengiver den vigtigste lektion fra afsnittet i en kort monolog. I de tidlige sæsoner blev denne tale normalt startet med en variation af frasen "You know what? I've learned something today...",Arp and Jacoby, p. 58 hvilket betyder "Ved du hvad? Jeg har lært noget i dag...".

Oprindelse og tilblivelse thumb|South Park-skaberne Trey Parker (venstre) og Matt Stone bliver ved med at forfatte det meste, instruere og lægge stemmer til figurerne i serien.

Kort efter at have mødtes i film-klassen på University of Colorado i 1992, lavede Parker og Stone en kortfilm kaldet The Spirit of Christmas. Filmen blevet lavet ved at animere kartonudklip med stop motion og indeholder prototyperne på hovedpersonerne i South Park, heriblandt en figur der minder om Cartman – men hedder Kenny, en unavngivet figur der minder om, hvad der nu er Kenny og to næsten identiske figurer der minder om Stan og Kyle. Brian Graden, FOX-leder og ven, bad Parker og Stone om at lave endnu en kortfilm, der skulle bruges som julekort. Filmen fra 1995, den anden The Spirit of Christmas-kortfilm, ligner endnu mere stilen fra serien end den første. For at kende forskel på de to meget ens kortfilm, kaldes den første ofte Jesus vs. Frosty og den anden for Jesus vs. Santa. Graden sendte kopier af videoen til flere af hans venner, og herfra blev den kopieret og distribueret, herunder også på internettet, hvor det blev en af de første virale videoer.

Da Jesus vs. Santa blev mere populær, begyndt Parker og Stone at snakke om at udvikle kortfilmene til en tv-serie. Fox ville ikke vise serien, fordi de ikke ville vise en serie hvori karakteren Mr. Hankey, en talende stykke fæces. Interview with Jay Leno Derefter begyndte de to forhandlinger med både MTV og Comedy Central. Parker foretrak at serien blev produceret af Comedy Central, da han frygtede at MTV ville lave det til en børneserie. Da Comedy Central-lederen Doug Herzog så kortfilmen, besluttede han at den skulle laves til en serie.

Parker og Stone samlede en lille personaleflok og brugte tre måneder på at lave pilotepisoden "Cartman Gets an Anal Probe". South Park var i fare for at blive aflyst før det overhovedet blev sendt, da serien fik en dårlig publikumstest, især hos kvinder. Men kortfilmene blev stadig mere populære på internettet og Comedy Central gik med til at sende seks afsnit. South Park debuterede med episoden "Cartman Gets an Anal Probe" 13. august, 1997.Fallows and Weinstock, p. 227

Produktion Bortset fra Matt Stone og Trey Parkers afgangsprojekt fra filmskolen "The Spirit of Christmas" og pilotafsnittet, der blev produceret ved hjælp af kartonudklipsanimation, er alle afsnit af South Park lavet med hjælp fra computer software. I modsætning til piloten, der tog tre måneder at færdiggøre, og andre animerede sitcomer, der er traditionelt håndlavet af firmaer i Sydkorea, i en proces der tager omkring otte til ni måneder, tager hvert afsnit af South Park signifikant mindre tid at producere. Ved at bruge computere som animationsmetode, var seriens produktionspersonel i stand til at lave et afsnit i løbet af omkring tre uger i de første sæsoner. Nu, med en personale på omkring 70 personer, tager det typisk en uge at lave et afsnit, med nogle helt ned til tre eller fire dage. Næsten hele produktionen af et afsnit bliver lavet i et sæt af kontorer, der oprindeligt var beliggende i et kompleks i Westwood, Californien og som nu er en del af South Park Studios i Culver City, Californien. Parker og Stone har været seriens ledende producerer siden begyndelsen, mens Anne Garefino har været South Parks co-ledende producer siden den sidste del af første sæson. 20th Century Fox Chefproduktionsleder Debbie Liebling var også en ledende producer i seriens førstes fem sæsoner, hvor hun koordinerede seriens produktionsindsats mellem South Park Studios og Comedy Centrals hovedkvarter i New York City.