Odinstårnet var et 177 meter højt tårn på Bolbro Bakke i Odense, opført 1935 af resterende materiale fra konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro af ingeniøren Theobald Weber. Tårnet blev sprængt i 1944.Med 200 kilo sprængstof jævnede nazisterne Nordeuropas højeste tårn med jorden i Odense, DROdinstårnet. Historiens Hus Odense
Første udsigtsplatform på 324 m² lå 106 meter over havets overflade. 110 meter over havet var den stjerneformede hovedrestaurant med plads til 160 spisende gæster. Næste udsigtsplatform på 160 m² var 176 meter over havet. Herfra kunne man ad vindeltrappe komme helt op til 'Konkyliebaren', hvorfra der var udsigt til både Jylland, Sjælland og Samsø.
I sin korte levetid var Odinstårnet det næsthøjeste tårn i Europa, kun overgået af Eiffeltårnet i Paris.Odinstårnet var Europas næsthøjeste | Fyens.dk
Weber skabte desuden Manzanatårnet, der kun stod nogle få år, da træet det var bygget af, gik i forfald.Manzanatårnet. Svendborg Historie
Historie
Odinstårnet blev indviet den 29. maj 1935 af daværende kronprins Frederik (9.).SE FYN FRA ODINS TAARN. Danmark på film Tårnet stod på et 625 m² stort fundament og bestod af cirka 30 tons stål og 2.700 tons beton. Positionen var 36 meter over havoverfladen, hvorfra tårnets spids i alt rakte 213 m. op.
Som "schalburgtage"-handling sprængte danske nazister med Henning Brøndum i spidsen d. 14. december 1944 tårnet som hævn for den stigende sabotage mod tyskerne i Odense.
Nuværende model Den 29. maj 2004 blev en 12 meter høj model af Odinstårnet opført som minde dér hvor tårnet oprindelig stod. Modellen blev produceret af elever ved smedeafdelingen på Odense Tekniske Skole.
Galleri
Foreningen Odinstårnet
Foreningen Odinstårnet er en forening, der blev startet i 1991. for at "udbrede kendskabet til det oprindelige Odinstårn og arbejde for, at der bygges et nyt Odinstårn, samt søge at skaffe kapital til dette formål." Foreningen vil finansiere byggeriet med fonde og private investorer.
Forslag til et nyt Odinstårn
Der fremsættes med jævne mellemrum forslag om genopførelse af et nyt spektakulært Odinstårn. I 2014 blev der fremsat et forslag om et 240 meter højt tårn ved det nuværende OUH som en moderne udgave af det gamle tårn med kontor, lejligheder og en roterende cafe og restauranter ien kugle øverst oppe i tårnet.70 år siden: Nu skal Odinstårnet genopstå. TV2fyn 2014Odense skal have landets højeste tårn. DR
Referencer
Kategori:Odenses historie Kategori:Nedlagte tårne i Danmark