Irakkrigen (Iraq War – Encyclopaedia Britannica – www.britannica.comRescue Operations in the Second Gulf War , By Whitcomb, Darrel D. | Air & Space Power Journal, Spring 2005), (20. marts 2003 – 18. december 2011) var en langvarig krig og besættelse af Irak, der begyndte med den amerikansk-ledede invasion af Irak i 2003. Den amerikanske regerings begrundelse for invasionen var, at Irak besad masseødelæggelsesvåben og udgjorde en "overhængende fare"President Bush Outlines Iraqi Threat for USA og verdenssamfundet. Denne påstand er senere blevet tilbagevist af Iraq Survey Group. Andre begrundelser var Iraks formodede forbindelse til terrorisme, befrielsen af det irakiske folk og betydningen af Iraks olieproduktion.Deputy Secretary Wolfowitz Press Availability in Singapore – US Department of DefenseWolfowitz: Iraq war was about oil – The Guardian
Krigen startede 20. marts 2003, da den amerikansk ledede koalition af villige lande med dansk deltagelse angreb Irak og væltede Saddam Husseins regering i et forsøg på at skabe en ny pro-vestlig regering. Det lykkedes dog ikke at skabe stabilitet i landet, og der har siden invasionens afslutning været et oprør i landet og en begyndende borgerkrig mellem sunnimuslimer og shiamuslimer.DoD News Briefing with Secretary Gates and Gen. Pace from Pentagon – US Department of DefenseUndeclared Civil War In Iraq Danmark havde siden invasionens afslutning haft en bataljon soldater udstationeret i det sydlige Irak. Et voksende antal af koalitionens lande har besluttede sig til at trække deres tropper ud af krigen,U.K. to begin Iraq withdrawal – Herald Tribune, 21. februar 2007 Den danske regering meddelte i februar 2007, at de danske tropper ville blive trukket hjem i august 2007 og erstattet af fire helikoptere og 50 mand.Danske soldater hjem fra Irak til august – Politiken, 21. februar 2007 5. august forlod de sidste danske landtropper Irak. Krigens årsager og konsekvenser er stadig kontroversielle.Casualties in Iraq – Antiwar.comIraq Body CountIraqi death toll estimates go as high as 150,000 – Taipei Times, 11. november 2006
2. maj 2003 erklærede George W. Bush krigshandlingerne i Irakkrigen for afsluttet. Selve krigen blev ikke erklæret for afsluttet og er således officielt stadig i gang under betegnelsen Irakkonflikten (engelsk: Conflict in Iraq). Dette indebærer blandt andet, at krigsfanger fortsat kan tilbageholdes.
Optakten til konflikten
Siden Golfkrigen i 1991 havde der fra det internationale samfund været et pres på Saddam Husseins Irak. Landet havde været ramt af sanktioner, og FN havde haft våbeninspektører i landet op til flere gange. I tiden efter terrorangrebet den 11. september 2001 og den efterfølgende krig i Afghanistan blev spørgsmålet om Iraks mulige masseødelæggelsesvåben til en central sag i USA's krig mod terror kampagne.
Allerede før 11. september var der kræfter i George W. Bushs regering, som var tilhængere af en politik, som tillod angreb mod andre stater, hvis de kunne udgøre en fare for USA's sikkerhed. Denne politik blev første gang formuleret af Paul Wolfowitz.
Efter 11. september styrkede den nykonservative gruppe i den amerikanske regering, ledet af forsvarschef Donald Rumsfeld, sin position og man formulerede den såkaldte Bush-doktrin som forandrede USA's udenrigspolitik og tillod landet at starte en forebyggende krig, et såkaldt preemptive strike, mod andre lande. I krigen mod Afghanistan var begrundelsen ikke et problem, men imod Irak var det til gengæld vanskeligere at retfærdiggøre en militær indgriben.
På trods af, at et stort antal våbeninspektører undersøgte landets militære anlæg i månederne op til krigen, blev der ikke fundet afgørende beviser for, at landet overtrådte forbuddet mod masseødelæggelsesvåben. Tyskland, Frankrig, Rusland, Kina, hele Afrika samt en lang række andre lande udtalte sig skeptisk om det rimelige i at gennemføre en militær aktion uden godkendelse i FN.
Begrundelserne for krigen
USA fremførte flere begrundelser for at invadere Irak:
at Irak havde skjulte lagre med masseødelæggelsesvåben og et hemmeligt atomvåbenprogram. at Irak støttede terroristorganisationer som al-Qaida og var villig til at forsyne dem med masseødelæggelsesvåben. at frigøre Irak fra et udemokratisk terrorregime, som havde ført en folkemordspolitik overfor den kurdiske minoritet, blandt andet ved hjælp af kemiske våben.
Det var især spørgsmålet om mulige masseødelæggelsesvåben der blev lagt vægt på, og USA arbejdede ihærdigt i FN for at få accept for en invasion. Efter krigen sendte USA Iraq Survey Group til Irak for at finde beviser på eksistensen af masseødelæggelsesvåben, men gruppens konklusion i Duelfer-rapporten Comprehensive Report of the Special Advisor to the DCI on Iraq's WMD (Duelfer-rapporten – University of Michigan Library Documents Center var, at Irak ikke havde haft et masseødelæggelsesprogram efter Golfkrigen, selv om op mod 500 masseødelæggelsesvåben af ældre dato blev fundet.Deklassificeret rapport fra U.S. House of Representatives Permanent Select Committee of Intelligence Der er heller aldrig fremkommet klare beviser på Iraks påståede forbindelse til al-Qaida.
Påståede udtalelser fra tidligere viceforsvarsminister Paul Wolfowitz om, at krigen skulle have været om olieWolfowitz: Iraq war was about oil – The Guardian, 4. juni 2003 via web.archive.org har siden vist sig at være fordrejelser af hans reelle udtalelser.London Guardian Pulls Article off Site, Kind of Retracts Another – The Memory Hole vi web.archive.org
Fordi invasionen begyndte uden eksplicit tilladelse fra FN's sikkerhedsråd mener nogle, herunder det daværende flertal i FN's Sikkerhedsråd, at den var et brud på FN-charteret.Just War in Iraq 2003 Juridisk speciale af Thomas Dyhr fra Københavns Universitet FN's generalsekretær Kofi Annan udtalte i september 2004 – "Vi og FN charteret ser invasionen som ulovlig" U.S., Allies Dispute Annan on Iraq War – Washington Post – 17. september 2004.
I sin tale til nationen 17. marts 2003 krævede præsident Bush. at Saddam Hussein og hans to sønner Uday og Qusay skulle forlade Irak inden 48 timer. Dette krav blev afslået.Iraq Rejects US Demand That Hussein Leave – Associated Press 18. marts 2003
Hans Blix var en af krigens hårdeste kritikere. Blix var udsendt som våbeninspektør i regionen og var imod Bush-administrationens såkaldt præventive krig, og han mente ikke, at Irak var nogen trussel mod sine naboer efter Golfkrigen, hvilket man kan læse om i hans bog Afvæbningen af Irak (2004). Han ved giver dog i selv samme bog, at have fundet beviser på at der på et tidspunkt havde været masseødelæggelsesvåben i Irak, men han fandt ikke beviser for deres fortsatte tilstedeværelse.
Den danske beslutning om deltagelse i krigen I 2003 mente den danske regering, at et dansk bidrag til en multinational indsats i Irak ville medvirke til at fjerne truslen mod den internationale fred og sikkerhed i regionen.. Derfor fremsatte udenrigsminister Per Stig Møller den 18. marts 2003 beslutningsforslag B 118 gående ud på, at Folketinget skulle beslutte at danske styrker skulle indgå i en multinational styrke i Irak. Beslutningsforslag B 118 med titlen "Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak havde følgende indhold:
"Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak."B 118 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak
I bemærkningerne til beslutningsforslaget fremsætter regeringen sin begrundelse for at anvende militære magtmidler mod Irak. Det nævnes bl.a., at Irak tidligere har anvendt masseødelæggelsesvåben mod militære og civile mål, og at Irak tidligere har ignoreret FN's Sikkerhedsråds krav om at nedruste. Det nævnes desuden at Irak ikke har overholdt kravene i rådets resolution 1441 fra 2002 om at samarbejde med FN's våbeninspektører i landet. Endelig pointerer regeringen, at en afvæbning af Irak er nødvendig for at "fjerne truslen mod den internationale fred og sikkerhed i regionen".
Efter en længere debat ved forslagets første- og andenbehandling, blev beslutningsforslaget vedtaget den 21. marts.
Forslaget blev, som alle andre beslutningsforslag, vedtaget ved simpelt flertal med følgende stemmefordeling:
Parti For Imod Fraværende Venstre, Danmarks Liberale Parti 37 0 18 Socialdemokraterne 0 31 21 Dansk Folkeparti 15 0 7 Det Konservative Folkeparti 9 0 7 Det Radikale Venstre 0 5 4 Socialistisk Folkeparti 0 9 3 Enhedslisten – De Rød-Grønne 0 2 2 Kristeligt Folkeparti 0 2 2 Tjóðveldisflokkurin 0 0 1 Inuit Ataqatigiit 0 0 1 Siumut 0 1 0 Uden for partierne 0 0 2 I alt 61 50 68 Bemærk: Det store antal fraværende skyldtes clearing.
Debat om baggrunden for Danmarks deltagelse i Irak-krigen Baggrunden for Danmarks krigsdeltagelse er sidenhen blevet genstand for en omfattende debat. I slutningen af 2012 blev Irak-kommissionen nedsat, der skulle undersøge grundlaget for dansk deltagelse i krigen i Irak. Desuden skulle den belyse den danske politik angående fanger under både Irak-krigen og Krigen i Afghanistan. 13 mænd, herunder tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, skulle i efteråret 2015 og foråret 2016 have været afhørt om det juridiske grundlag for at gå i krig i Irak.
Lars Løkke Rasmussens nye V-mindretalsregering har dog i sit regeringsgrundlag besluttet at nedlægge Irak-kommissionen.
Invasionen
thumb|Satellitfoto af Baghdad 2. april 2003. Byen er dækket af røg fra brændende olie, for at mindske angribernes overblik. En taktik, der har været brugt siden middelalderen Den 20. marts 2003 kl. 02:30 GMT startede fly- og raketangreb mod mål i Irak. Rusland, Frankrig og Kina fordømte angrebene. Kurdiske bjergtropper i samarbejde med specialstyrker og flystøtte fra koalitionen angreb regeringsstyrkerne fra nord, mens britiske styrker startede landkrigen i syd ved at angribe al-Faw-halvøen.
De første dage mødte koalitionen stærk modstand, særlig i kampen om havnebyen Umm Qasr, men også i større byer som Basra og Nasiriyah. Alligevel var koalitionsstyrkerne så overlegne, at amerikanske styrker i begyndelsen af april stod ved "Bagdads porte". 4. april optrådte Saddam Hussein på fjernsyn sidste gang som præsident, men det er usikkert, om det var en tidligere optagelse. Ellers forsvandt det irakiske regime og forsvar, efterhånden som styrkerne nærmede sig hovedstaden, og snart så det ud til, at kun informationsministeren var tilbage for at forsvare regimet. 9. april blev den store statue af Saddam Hussein i Bagdad centrum nedrevet i, hvad som senere er bevist at være en orkestreret begivenhed med ganske få deltagere.The day Saddam's statue fell | World news | The Guardian
I nord rykkede kurdiske styrker hurtigt frem, ofte flygtede regeringsstyrkerne uden kamp. 10. april rykkede kurdiske peshmergas ind i Kirkuk, dagen efter tog kurderne magten i Mosul, og 13. april indtog amerikanske styrker Saddams hjemby Tikrit. 1. maj landede George W. Bush på hangarskibet USS Abraham Lincoln nær San Diego,Commander in Chief lands on USS Lincoln – CNN.com, 2. maj 2003 og erklærede, at hoveddelen af de militære operationer var afsluttet.President Bush Announces Major Combat Operations in Iraq Have Ended – whitehouse.gov
Besættelsen Den iscenesatte nedrivning af Saddam-statuen skulle overfor medierne symbolisere afslutningen på 30 års terrorregime, men symboliserede også sammenbruddet i landets administration og ordensmagt. Besættelsesstyrkerne havde ikke tilstrækkelige styrker til at holde orden og ønskede heller ikke at benytte Iraks tidligere politi og militær. I anarkiet, som opstod, startede omfattende plyndringer, ødelæggelser og uroligheder. Mest kendt er plyndringen af nationalmuseet, men sygehuse og andre vigtige offentlige bygninger blev også ramt.