Klaus Jesper BondamEkstra - Portræt af Klaus Bondam - YouTube (født 19. november 1963 i Aakirkeby) er skuespiller, lydbogsindlæser, radikal politiker og tidligere borgmester i København for først Teknik- og Miljøforvaltningen og senere Beskæftigelses- og Integrationsområdet samt medlem af Økonomiudvalget. Han har efterfølgende været Institutleder ved Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles. Fra 2014 til 2022 var han direktør i Cyklistforbundet.

Opvækst og uddannelse Klaus Bondam er født i Aaker ved Aakirkeby på Bornholm men flyttede tidligt med sin familie til Frederikssund på Sjælland. Allerede i gymnasietiden var Bondam politisk aktiv i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Han blev uddannet skuespiller på Odense Teater i perioden 1988-1992.

Karriere Efter nogle år som skuespiller i forskellige sammenhænge, blev han chef for Grønnegårds Teatret i 1996. Han fortsatte som chef for Folketeatret i 2003 men fratrådte i 2005 for at hellige sig kommunalpolitik.

Bondam meldte sig ind i Det Radikale Venstre i 1997 og blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation ved kommunalvalget i 2001. Ved kommunalvalget i 2005 blev han genvalgt, og ved konstitueringsforhandlingerne blev han borgmester for Teknik- og Miljøforvaltningen. I 2010 fik han nyt ansvarsområde som Beskæftigelses- og Integrationsborgmester og medlem af Økonomiudvalget.

Han var i årene 2004 - 2006 formand for Krogerup Højskole.

Klaus Bondam stoppede som borgmester ved udgangen af 2010, idet han den 1. januar 2011 flyttede til Belgien og tiltrådte en stilling som institutleder ved Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles, der dækker Belgien, Holland og Luxembourg. I februar 2014 vendte han hjem til Danmark, hvor han blev ny direktør i Dansk Cyklist Forbund, som i oktober samme år skiftede navn til Cyklistforbundet.

I forbindelse med at Klaus Bondam stillede op ved Folketingsvalget 2022, blev der indgået en aftale med Cyklistforbundet om at afslutte samarbejdet.

Privatliv Han er oldebarn af Axel Jarl.

Han er gift med landskabsarkitekten Jacob Kamp og bosat i Odsherred.

Filmografi Festen (1998) – Toastmasteren Mimi og madammerne (1998) – Betjent 2 Mifunes sidste sang (1999) – Præst Den eneste ene (1999) – Præst/Vikar Slip hestene løs (2000) – Advokat Et rigtigt menneske (2001) – Ulrik Monas verden (2001) – Don J En kort en lang (2001) – Præsten Lykkevej (2003) – Henrik Inkasso (2004) – Sune Madame Ida (2024) – Harald

Tv-serier Taxa, afsnit 5 (1997) – Børsmægler Lex & Klatten (1997) – Speaker Edderkoppen (2000) – Gylling Skjulte spor, afsnit 5-6 (2000) – Simon Jul på Kronborg (julekalender) (2000) – Kommunaldirektør Karl Gustafsen Nikolaj og Julie, afsnit 20-21 (2003) – Teaterdirektør Langt fra Las Vegas (2001-2003) – Niels Buckingham Rejseholdet, afsnit 31-32 (2003-2004) – Hagested, Justitsminister Krøniken, afsnit 1-2 (2004) – Lærer Arne Dupont Klovn, sæson 3, afsnit 8 (2006) – Klaus Bondam

Tegnefilm Villa, Volvo & Vicki (2004) – Sven Den grimme ælling og mig (2005) – Esmeralda Der var engang..., afsnit 3 og 15 (2004-2005) – Forskellige stemmer Helt Vildt (2006) – Niller Rejsen til Saturn'' (2008) – Kurt Maj

Tv-reklamer KiMS – Frank Frigaard, marketingchefKampagne. markedsforing.dk, 31. oktober 2006. Hentet 8. april 2025.

Priser og hædersbevisninger 2000: Modtager af Kaj Wiltons Hæderslegat 2002: Modtager af Jørgen Buckhøjs Hæderslegat 2003: Nomineret til Årets homo ved LGBT Danmarks LGBT-priser 2005: Nomineret til Årets politiker ved LGBT Danmarks LGBT-priser

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Personer fra Aakirkeby Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Tidligere medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation fra Det Radikale Venstre Kategori:Lydbogsindlæsere Kategori:Borgmestre i København Kategori:Teaterledere fra Danmark Kategori:Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation i 2000-tallet Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Borgmestre fra Det Radikale Venstre Kategori:Politikere der er LGBT-personer Kategori:Studenter fra Det Frie Gymnasium