thumb|Sankt Ambrosius 4. april er dag 94 i året i den gregorianske kalender (dag 95 i skudår). Der er 271 dage tilbage af året.
Dagens navn er Ambrosius. Dagen er opkaldt efter Den hellige Ambrosius, som døde påskeaften den 4. april år 397 (født i Trier i Gallien, det nuv. Tyskland, ca. 339). Ambrosius udviklede sig til en af de store kirkefædre, efter at han blev salvet til en af de vigtigste poster (både politisk, økonomisk og religiøst) i det vestromerske rige efter kejseren, nemlig som biskop i Milano. Ambrosius komponerede og indførte hymner som fast folkeligt middel til lovprisning i kirkelige ritualer. Ambrosius er skytshelgen for Milano, Bologna, biavlere, vokslysstøbere samt for bier og husdyr.
04. april