Treja (dansk) eller Treia (tysk) er en landsby og kommune beliggende midtvejs mellem Husum og Slesvig by i et skovområde ved Trenen på den slesvigske midtslette. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Arns Herred kommunefællesskab (Amt Arensharde). Landsbyen er sogneby i Treja Sogn. Sognet lå i Treja Herred og delvis i Arns Herred (Gottorp Amt, Sønderjylland), da området tilhørte DanmarkM. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 449. Tidligere hørte landsbyen under Sønder Gøs Herred.
Geografi Landsbyen er beliggende på gesten med flere skov- og mosestrækninger. Selve landsbyen deles i en vestre og østre del.
Til kommunen hører også BregnrødJohannes Kok: Det Danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 96 (Brekenrühe), Grøft (Grüft)Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. Bind, København 1867, side 160, Gejlvang (Geilwang), Gromsholm eller Grumsholm, Gøsholt (Goosholz)Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. Bind, København 1867, side 155, Harenborg (Harenburg), Hjørdel (Jordle), Ibland (Ipland)Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 203, Krog (Krau), Nedervad (Nedderwatt) og Svinholt (Schwienholz). Blandt skovene kan nævnes (den op til 1864 kongelige) Bremsborg Skov (Bremsburger Wald) og Kærlo Skov (Kerlöh). Grænsen til nabokommunen Sølvested markeres på en del gennem Eskebæk (Rumbrandenau). Nord for Treja munder den lille Bojeså (Grumsholm Bæk) ud i Trenen.
Etymologi Byen omtales første gang 1262 som Traeaa i Annales Slesuicenses. Treja var dengang biskopsborg. Stednavnet er afledt af Trene-floden, som løber gennem byen. Flodnavnet kendes i 1323 som Trea, 1462 som tho der Trya og 1544 som inn die Treen. Flodnavnet føres tilbage til træ eller til trægh (≈træg, doven)Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 654. Betydningen kunne så være den trægt, langsomt flydendeJohn Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne. 7. bind, København 1989, s. 109.
Ibland er første gang 1462. Forleddet Ib- henføres måske til oldnordisk efja (gada. æfia) for dynd og mudder eller til mandsnavn IbJohannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 203. Efterleddet er afledt af oldn. lendi eller gada. lænde som betegnelse for et et landstrøgWolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. udgave, Neumünster 1992, s. 359.
Grøft er første gang nævt 1462. Stednavnet Grøft henviser til oldnordisk grǫf (sml. fællesnordisk grøft), der ikke blot betyder grav, men også begravelse, måske har der i oldtiden været et begravelsested. Gejlvang er første gang nævnt 1590. Navnet er afledt af plantenavnet (spansk) gyvelWolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 268.
thumb|left|Treja kirke. Historie
Treja var i middelalderen i biskoppen i Slesvigs besiddelse, og denne opretholdt et befæstet slot her. Samtidig opkrævede biskoppen i Treia to slags told:Kommunale Wappenrolle Schleswig-Holstein. Broafgift på landruten mellem Slesvig og Husum (transport i øst-vestlig retning) Toldafgift for skibe på Trenen (transport i nord-sydlig retning).Uwe Nagel: Landschaftsanalyse Treene zwischen Oeversee und Friedrichstadt. Ministerium für Ernährung, Landwirtschaft und Forsten Schleswig-Holstein, Kiel 1987, s. 189
Stabelholm-vejen, der forbandt Hærvejen ved Oversø med Ejderen ved Sønder Stabel som en historisk handelsrute, passerede også gennem Treja. Den stenbro, som i 1800-tallet forbandt byens to dele over Trenen kaldtes tidligere Frederik 7's Bro, og der måtte betales bropenge for passagen over denM. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 449.
Landsbyens kirke er fra 1300-tallet. Kirken er tilegnet til Sankt Nikolaus, bådmændenes skytshelgen. Så det antages, at Treja-kirken også blev bygget på et tidspunkt, hvor Trenen stadig var sejlbar. Kirkesproget var i årene 1851 - 1864 blandet dansk-tyskM. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 450.
Det tidligere slot Harreborg (også Friserborg) blev bygget i 1415 af kong Erik af Pommern som et tårnbjergsborg og ødelagt året efter af friserne. Ved samme lejlighed døde også den danske borgherre væbner Reimer Ottossohn von Sehestedt af Måslev. En nærliggende gård blev opkaldt efter ham.
Undervisningssproget var indtil 1864 dansk. I byen findes i dag både en dansk og tysk skole i Treja.
Noter
Eksterne henvisninger
Treja Kommune Om navnet
Kategori:Byer i Kreis Slesvig-Flensborg Kategori:Byer i Slesvig-Holsten