thumb|Fetaljebrødrenes stationer.
Fetaljebrødre, vitaliebrødre eller viktualiebrødre var en gruppe løst organiserede kapere fra nordtyske hansabyer, især Rostock og Wismar, som senere gik over til sørøveri. De påvirkede søhandelen i både Nordsøen og Østersøen i 1300-tallet. Piraten in Norddeutschland (Birgit Bachmann und Stefan R. Müller)
De blev oprindeligt hyret i 1392 af hertugerne af Mecklenburg til at støtte deres kamp mod dronning Margrete 1. af Danmark, som belejrede Stockholm. De fik navn efter det latinske ord ('forsyninger'), fordi deres opgave var at forsyne byen med varer. I begyndelsen havde de støtte fra størstedelen af Hanseforbundet med undtagelse af Lübeck. Med tiden blev de berygtede sørøvere og angreb kystbyer omkring Østersøregionen, så søhandelen i Østersøen stort set brød sammen. På højdepunktet af deres magt i 1394 overtog de øen Gotland. Deres indflydelse i Østersøområdet aftog, efter at Den Tyske Orden fordrev dem fra Gotland i 1398.
Efter fordrivelsen fortsatte de tilbageværende vitaliebrødre deres sørøveri under navnet Likedeelers ('ligedelere'), fordi de delte byttet indbyrdes, og udvidede deres aktiviteter til Nordsøen og Atlanterhavskysten, hvor de gennemførte plyndringstogter så langt væk som Frankrig og Spanien. Deres mest berømte leder var Klaus Störtebeker. Likedeelerne fortsatte deres angreb ind i begyndelsen af 1400-tallet, heriblandt et større angreb på Bergen i 1429.
Baggrund thumb|Simon af Utrecht nedkæmper Klaus Størtebeker og fetaljebrødrene i 1401.
Da dronningens folk belejrede Stockholms slot, åbnede den mecklenburgske adel og byerne Rostock og Wismar i 1391 havnene for "hver den, som af egen vilje vil skade Danmarks rige." En overenskomst mellem Margrethe og Albrecht i 1395 indebar at Albrecht blev løsladt, og Stockholm pantsat til hanseaterne. Dermed havde fetaljebrødrene mistet levebrødet, og greb i stedet til piratvirksomhed i Østersøen og Vesterhavet. I 1392 gik de til angreb på Lübeck, der var den eneste hansaby der gav sin støtte til Danmark. I 1394 havde de erobret Malmø og Visby, og med Gotland og den finske kyst ved Åbo som base, plyndrede de danske og andre nordiske købstæder under kampråbet: "Guds venner og alles fjender!" Men de angreb lige så gerne skibe tilhørende den oprindelige opdragsgiver, Hansaen. Den tyske orden under stormester Konrad von Jungingen fordrev dem fra Visby i 1398 og sikrede dermed østersøhandelen. Efter at fetaljebrødrene i slutningen af 1300-tallet var blevet fordrevet fra Gotland og Østersøområdet, skaffede de sig støtte fra høvdingerne i Øst-Frisland; lederen Klaus Størtebeker blev ovenikøbet gift med en datter af høvdingen Keno ten Brooke.
Bergen Bergen blev flere gange plyndret af fetaljebrødrene, første gang 22. april 1393, midt i påsken, da de stævnede 900 mand stærke ind i byfjorden med 18 skibe, og gik i land på næsset Nordnes. Anført af "kaptajn Enis" og "kaptajn Mækinborg" gik de mod Bergens centrum, Vågsbunden, hvor de kom i kamp med bymænd og hærfolk fra fæstningen på Holmen. Ved franciskanerklosteret, omtrent hvor Bergens katedralskole ligger i dag, stødte de på en flok bymænd. I kampen faldt kaptajn Mecklenborg, og blev begravet på stedet, hvor han faldt. Den døde udstyret med en enorm Zweihändler (et tohåndssværd), fundet under restaureringen af Bergens domkirke 1880-83, kan have været kaptajn Mækinborg. "Ovenpaa Liget laa et Sværd...Under Liget laa et ca ½" tykt Lag af gulgraa Aske. Askelaget strakte sig ikke udenfor Ligets Dimensioner. Der fantes intet Spor af Træværk, Sten, Metal eller andet. Liget var nedlagt lige i den naturlige Grund, Sanden, paa Askelaget, og Sanden var fylt over igjen. Resterne af Ligets Længde vare 5' og 8"," noterede arkitekt Peter Blix. Historikeren Anders Bugge mente derimod at sværdtypen kan tidsfæstes til sidst i 1400-tallet. thumb|Hovedskal fra en henrettelse i Hamburg omkring 1400, genfundet i 1878, da Speicherstadt blev rejst, og udlagt som tilhørende Klaus Størtebeker. Bergen blev igen angrebet i 1428, 1429 og 1432. Det alvorligste overfald var i 1429, hvor der i første omgang kom 400 mænd på 7 kogger, ledet af Bartholomeus Voet. Ledingsflåden blev udkaldt (i øvrigt det sidste udkald i den norske ledings historie), men Voet fik 10 skibe fra Wismar som forstærkning, og lykkedes med at plyndre og nedbrænde byen. Både Bergens kongsgård og bispegården på Holmen nedbrændte.
Nederlaget I 1401 klarede en flåde fra Hanseforbundet, anført af Simon af Utrecht, at nå Størtebekers flåde ud for Helgoland og slå denne i et slag 22. april. Ifølge enkelte historier var Størtebekers skib påført skade af en forræder, der havde hældt flydende bly på kæden, der holdt styreroret. Størtebeker og hans mandskab blev overmandet og ført til Hamburg, hvor de blev dømt til døden og halshugget 20. oktober. I Østersøen blussede sørøvervirksomheden op igen under krigen mellem Erik af Pommern og greverne i Holsten, og de mecklenburgske havne slap igen kaperne ind. Under kong Eriks ophold på Gotland i 1438/39 blev øen atter base for fetaljebrødre, frem til Erik var fordrevet.
Noter
Litteratur Hugo Yrwing: "Vitalianer" (KLNM, bind 20, sp. 197-200)
Kategori:Kapere Kategori:Danmark i 1300-tallet Kategori:Bergens historie Kategori:Lübecks historie Kategori:Hamborgs historie Kategori:Mecklenburg-Vorpommerns historie