Harry Houdini, oprindelig Erik Weisz (24. marts 1874 i Budapest - 31. oktober 1926 i Detroit) var en amerikansk tryllekunstner og stuntman. Han er blevet kaldt "udbryderkongen", da han var særlig kendt for sine udbrydernumre.

Hans forældre emigrerede fra Østrig-Ungarn til USA i 1878, da han var fire år. Som voksen ændrede han sit navn til Harry Houdini - til ære for den franske tryllekunstner Jean Eugène Robert-Houdin (1805-1871).

Houdini vakte først opmærksomhed med sine udbrydernumre i USA og derefter som "Harry Handcuff Houdini" på en Europaturné, hvor han udfordrede politistyrker til at holde ham indespærret. Snart udvidede han sit repertoire til at befri sig fra håndjern, kæder, reb og spændetrøje, ofte mens han hang i et reb fra en skyskraber, eller mens han befandt sig under vand.

I 1904 så tusinder i London, at han forsøgte at slippe fri af nogle særlige håndjern, som var bestilt af avisen Daily Mirror. Han holdt publikum i spænding i en time. En anden gang blev han begravet levende og var kun lige akkurat i stand til at grave sig op til overfladen. Houdini var en stor showman, og han forbløffede gang på gang sit publikum med sine dristige og overraskende numre. Han bragte tryllekunsten et stort skridt fremad.

Som præsident for Selskabet for amerikanske tryllekunstnere var han ivrig efter at opretholde professionelle standarder og afsløre bedrageriske kunstnere. Han var også hurtig til at sagsøge alle, der efterlignede hans flugtnumre.

Houdini medvirkede i flere film, men stoppede som skuespiller, da hans film blev en økonomisk fiasko. Han var en ivrig flyver og blev den første mand til at flyve et motordrevet fly i Australien.

Houdini blev en plage for falske spiritister, idet han førte en kampagne mod dem for at afsløre deres bedrageriske metoder. Barndom Erik Weisz blev født i 1874 i en jødisk familie i Budapest, som dengang en del af Østrig-Ungarn. Hans forældre var Mayer Sámuel Weisz og Cecelia Steiner. Erik var det fjerde barn i en søskendeflok på syv børn.

Familien Weisz forlod Ungarn for at komme væk fra antisemitisk diskrimination.Jason Lutes, og Nick Bertozzi: Houdini: The Handcuff King. Los Angeles: Disney Hyperion. 2007. De ankom til USA i 1878, da Erik var fire år. Familien ændrede navn til den tyske stavemåde Weiss, og Erik blev til Ehrich. De boede i Appleton i Wisconsin, hvor hans far blev rabbiner for Zion Reform Jewish Congregation. Also at Biography In Context.

I 1882 blev faderen amerikansk statsborger. Efter at have mistet sit job som rabbiner i Appleton i 1882 flyttede han med familien til Milwaukee, og i 1887 til New York. Som barn debuterede Ehrich Weiss som niårig i Milwaukee som trapezkunstner, hvor han kaldte sig "Ehrich, Luftens Fyrste."

Tryllekunstnerkarriere Da Weisz som 17-årig blev professionel tryllekunstner, begyndte han at kalde sig "Harry Houdini" efter den franske tryllekunstner Jean-Eugène Robert-Houdin, hvis selvbiografi han læste i 1890. Senere i livet hævdede Houdini, at den første del af hans nye navn, Harry, var en hyldest til den amerikanske tryllekunstner Harry Kellar, som han også beundrede. Sandsynligvis var "Harry" dog afledt af "Ehri", et kælenavn for "Ehrich", som var hans navn i familien. thumb|Houdini omkring år 1900. thumb|En plakat med Houdini og hans kone Bess.

Houdini begyndte sin tryllekunstnerkarriere i 1891, men havde begrænset succes. I begyndelsen fokuserede han på traditionelle korttricks. På et tidspunkt kaldte han sig "Kortkongen". Nogle – men ikke alle – professionelle tryllekunstnere kom til at betragte Houdini som en kompetent, men ikke særlig dygtig tryllekunstner, der manglede den ynde og finesse, der kræves for at opnå ekspertise i dette håndværk. thumb|Houdini i et reklamefotografi iført kæder og hængelåse. 1899.

I begyndelsen af 1890'erne optrådte Houdini og hans bror "Dash" (Theodore) som "The Brothers Houdini". De optrådte på verdensudstillingen i Chicago i 1893, før de vendte tilbage til New York.James Randi: Conjuring.

I 1894 mødte Houdini Wilhelmina Beatrice "Bess" Rahner, som også udøvede tryllekunst. Bess blev oprindeligt kurtiseret af Dash, men hun forelskede sig i Harry, og de to blev gift. Hun erstattede Dash i et tryllenummer, som blev kendt som "The Houdinis". Bess arbejdede som Houdinis sceneassistent i resten af hans karriere.

Allerede på dette tidspunkt var Houdini begyndt at eksperimentere med udbrydernumre. Især blev han kendt for et nummer, hvor han slap fri af håndjern. Hans store gennembrud kom i 1899, da han mødte Martin Beck, som blev hans manager. Beck var blevet imponeret over hans håndjernsnummer, og han rådede Houdini til at koncentrere sig om udbrydernumre. Houdini fulgte rådet, og inden for få måneder havde han fået så stor succes, at han optrådte på landets bedste underholdningssteder.

I 1900 arrangerede Beck en Europaturné for Houdini. Efter nogle dage med mislykkede interviews i London hjalp Houdinis britiske agent Harry Day ham til at få et interview med C. Dundas Slater, der dengang var manager for Alhambra Theatre. Han gav en demonstration af sit håndjernsnummer på politihovedkvarteret Scotland Yard. Han forbløffede politiet og blev derefter hyret til Alhambra Theatre i seks måneder. Hans show blev straks en succes, og hans løn steg betragteligt.David Price: Magic: A Pictorial History of Conjurers in the Theater, s. 191.

Mellem 1900 og 1920 optrådte Houdini i teatre over hele Storbritannien, hvor han optrådte med udbrydernumre, illusioner, korttricks og udendørs stunts. Han blev en af verdens højest betalte entertainere og blev bredt kendt som "håndjernskongen". Han turnerede også i Holland, Tyskland, Frankrig og Rusland.

I hver by udfordrede han det lokale politi til at fastholde ham med lænker og låse ham inde i deres fængsler. I mange af disse udfordrende udbrydernumre blev han først klædt nøgen og ransaget. I Moskva undslap han fra en sibirisk fængselstransportvogn, idet han påstod, at hvis han ikke havde kunnet befri sig, havde han været nødt til at rejse til Sibirien, hvor den eneste nøgle blev opbevaret.James Randi: Conjuring, s. 163.

I Köln sagsøgte han en politibetjent, Werner Graff, som hævdede, at han flygtede ved at bestikke politiet. Houdini vandt sagen, da han åbnede dommerens pengeskab. (Han sagde senere, at dommeren havde glemt at låse den.) thumb|"Mine to skatte" ("My two sweethearts"). Houdini sammen med sin mor og sin kone. 1907. Med sin nyvundne rigdom købte han en kjole, der siges at være lavet til dronning Victoria, til sin mor, som han var meget knyttet til. Han arrangerede en stor reception, hvor han præsenterede sin mor, iført kjolen, for alle sine slægtninge. Houdini sagde, at det var den lykkeligste dag i hans liv.

I 1904 vendte Houdini tilbage til USA og købte et hus for 25.000 dollars (svarende til 895.833 dollars i 2025) i New York.Silverman: Houdini!!!: The Career of Ehrich Weiss: American Self-Liberator, Europe's Eclipsing Sensation, World's Handcuff King & Prison Breaker, s. 109.

Fra 1907 og op gennem 1910'erne optrådte Houdini med stor succes i USA. Han befriede sig selv fra fængsler, håndjern, kæder, reb og spændetrøjer, ofte mens han hang i et reb foran et gadepublikum. På grund af efterlignere lagde Houdini sit håndjernsnummer bag sig i 1908 og begyndte at bryde ud fra en stor låst og vandfyldt mælkejunge. Muligheden for fiasko og død tryllebandt hans publikum. thumb|Harry Houdini, før han sprang ud fra Harvard Bridge i Boston i 1908. thumb|Plakat for at promovere Houdini, der modtager udfordringen om at slippe ud af en "ekstra stærk og stor rejsekurv". thumb|Houdini og Jennie, den forsvindende elefant. 1918. Houdini udvidede også sit repertoire med et nummer, hvor han udfordrede offentligheden til at lave anordninger til at fastholde ham. Disse anordninger kunne være fastsømmede kasser (nogle gange sænket ned i vandet), nittede kedler, våde plader, postsække, og endda bugen på en hval, der var skyllet i land i Boston. Nogle bryggere i Pennsylvania udfordrede Houdini til at bryde ud fra en tønde, som de havde fyldt med øl.

Mange af disse udfordringer blev arrangeret af lokale handlende i en af de første anvendelser af markedsføring for masserne. I stedet for at fremme ideen om, at han blev hjulpet af ånder, som andre tryllekunstnere gjorde, sagde Houdinis reklamer, at han flygtede ved at dematerialisere. Houdini afviste dog, at han havde overnaturlige evner.

Houdini introducerede den kinesiske torturcelle i Berlin i 1912. Det var et nummer, hvor han hang på hovedet i et låst glas- og stålskab, der var fyldt til randen med vand. Her holdt han vejret i mere end tre minutter. Han fortsatte med at udføre dette nummer i resten af sit liv.

Houdini afslørede nogle af sine tricks i bøger, der var skrevet til magibroderskabet. I sin bog Håndjernshemmeligheder (1909) afslørede han, hvor mange låse og håndjern der kunne åbnes med almindelig, korrekt anvendt kraft. Andre gange brugte han skobånd, skjulte dirke eller nøgler. Når han var bundet fast i et reb eller en spændetrøje, kunne han vride sig løs ved ved at bruge en særlig kropsteknik.

Når han brød ud af en spændetrøje, foregik det oprindeligt bag gardiner, hvorefter han sprang frem, befriet fra spændetrøjen. Senere fjernede han gardinet, da han bror havde opdaget, at publikum blev mere imponeret, når gardinerne var fjernet, og de kunne se ham kæmpe for at komme ud.

I størstedelen af sin karriere var Houdini et hovednavn i amerikansk underholdning. I mange år var han den højest betalte kunstner i USA. En af Houdinis mest bemærkelsesværdige numre blev opført på New York Hippodrome, hvor han fik en fuldvoksen elefant til at forsvinde fra scenen.

I 1923 blev Houdini præsident for Martinka & Co., Amerikas ældste tryllekunstfirma. Han var også præsident for Selskabet af amerikanske tryllekunstnere fra 1917 til sin død i 1926. Houdini var en visionær skikkelse for tryllekunsten. Han søgte at skabe et stort samlet nationalt netværk af tryllekunstnere - både professionelle og amatører.

I de sidste to år af sit liv (1925-26) lancerede Houdini sit eget helaftensprogram, som han kaldte "Tre shows i ét: Magi, flugter og bedrageriske medier afsløret".

Kendte udbrydernumre

Daily Mirror-udfordringen thumb|"Håndjern Harry Houdini". Ca. 1905.

I 1904 udfordrede avisen Daily Mirror i London Houdini til at slippe fri af nogle særlige håndjern, som de hævdede at Nathaniel Hart, en låsesmed fra Birmingham, havde brugt fem år på at lave. Houdini accepterede udfordringen den 17. marts på London Hippodrome Theatre. Det blev rapporteret, at 4.000 mennesker og mere end 100 journalister var mødt op til det meget omtalte arrangement.

Udbrydernummeret trak ud i over en time, hvor Houdini dukkede op fra sit "spøgelseshus" (en lille skærm, der skjulte udbrydningsmetoden) flere gange. På et tidspunkt spurgte han, om manchetterne kunne fjernes, så han kunne tage frakken af. Daily Mirror-repræsentanten Frank Parker nægtede og sagde, at Houdini kunne få en fordel, hvis han så, hvordan håndjernene blev låst op. Houdini tog derefter straks en lommekniv frem og satte den mellem sine tænder, hvorefter han skar sin frakke fri af kroppen.

Omkring en time senere dukkede Houdinis kone Bess op på scenen og gav ham et kys. Mange troede, at håndjernsnøglen var i Bess' mund. Det er dog siden blevet fremhævet, at denne teori er usandsynlig, fordi nøglen var seks tommer lang. Houdini gik derefter tilbage bag gardinet. Efter en time og ti minutter kom Houdini fri. Mens han blev hyldet på skuldrene af den jublende folkemængde, brød han sammen og græd. På det tidspunkt sagde Houdini, at det havde været en af de sværeste udbrydernumre i hele hans karriere.