FC Fyn (forkortet FCF) var en dansk fodboldklub, hjemmehørende i Odense, som blev grundlagt som en overbygningsklub på B1909, B1913 og Dalum IF den 1. juli 2006. FC Fyn omfattede et divisionshold på herreseniorniveau, som afviklede alle deres hjemmebanekampe på Odense Stadion, mens træningen foregik på Gillested Park ved B1909s anlæg. Desuden var FC FYN repræsenteret via Dalum IF's 1. hold (FC Fyns reservehold) samt i divisionerne for U19, U17 (DBU's talentlicens) og U15. Divisionsholdet spiller i 2012-13-sæsonen i den næstbedste danske fodboldrække, 1. division, under Dansk Boldspil-Union (DBU).

Klubben meddelte den 31. januar 2013 at den indstiller alle aktiviteter med øjeblikkelig virkning.FC FYN indstiller aktiviteterne FC Fyn, 31. januar 2013FC Fyn konkurs Børsen, 31. januar 2013 Klubben blev derefter af Dansk Boldspil-Union dømt som tabere af alle deres kampe i 1. division med 3-0.Konsekvenser ved FC Fyn-konkurs Dansk Boldspil-Union, 1. februar 2013

Historie Tidligere overbygningsforsøg Et samarbejde omkring et fælles professionelt storhold på Fyn mellem to eller flere odenseanske divisionsklubber havde tidligere været til debat, men i hvert enkelt tilfælde var forsøgene enten forblevet ved tanken eller hurtigt strandet på grund af modstand fra den ene parts medlemmer.

Allerede før Dansk Boldspil-Union tillod de professionelle tilstandes indtog i dansk fodbold i 1978, eksisterede der et samarbejde mellem Odense Boldklub, B 1913, B1909 og Odense KFUM (tilsluttede sig samarbejdet lidt senere) omkring fællesholdet Odense Stævnet (stiftet i 1927), dannet med hensigt på at tiltrække kampe mod internationale klubhold og andre danske byhold til Odense. Inden samarbejdet ophørte, nåede Odense Stævnet at deltage én enkelt gang som repræsentant for byen Odense i den daværende Messeby-turnering (Inter-Cities Fairs Cup) i 1962/63-sæsonen – forløberen til UEFA Cuppen.

I slutningen af 1980'erne blev medlemmerne i B1909, B 1913, Odense Boldklub for første gang positivt stemt overfor en reelt fælles fynsk eliteklubsamarbejde under navnet "Odense United", som i sidste ende ikke blev sat på skinner, da Odense Boldklub (klubben blev Danmarksmestre i 1989-sæsonen) alligevel ikke ville afgive sin licens til det fælles hold. OKS var her for en kort stund inde i billedet omkring eliteklubben, men valgte at sige fra.Fællesholdet FC Fyn, den 24. september 2006. I begyndelsen af 1990'erne (godt halvandet år efter det forrige forsøg) luftedes endnu engang muligheden for en overbygning mellem de tre historisk mest succesrige hold; Odense Boldklub, B1909 og B 1913 – med samlet fem danske mesterskaber og fem pokaltitler – under navnet "F.C. Odense" (ikke at forveksle med serieklubben af samme navn, som officielt stiftedes i 2000). Projektet blev lanceret og havde stor støtte af de professionelle ledelser i både Odense Boldklub og B1909. Ved begge ekstraordinære generalforsamlinger i Odense Boldklub og B1909 stemte medlemmerne ja til en fælles fynsk eliteklub, mens B 1913s medlemmer imidlertid endte med at stemme nej. Da der skulle være opbakning fra alle tre klubber, faldt planerne herefter til jorden, og ressourcerne koncentrerede man i stedet på Odense Boldklub.

Forslaget om et fælleshold var løbende oppe at vende flere gange i den lokale presses spekulationer (herunder Fyens Stiftstidende) om de lokale holds fremtid samt blandt klubbernes egne medlemmer, når de enkelte hold leverede dårlige resultater på grønsværen. I slutningen af 1990'erne tog B 1913 og Odense Boldklub således kontakt til hinanden i kølvandet på begge førsteholds nedrykninger fra deres respektive rækker (i 1997/98-sæsonen), men det mundede ikke ud i noget konkret. I 2003 gjorde B1909 så tilnærmelser til Odense Boldklub på seniorplan og til Fjordager I.F. (fodboldafdelingen) på ungdomsplan, men B1909s sportslige nedrykning fra 1. division i 2002/03-sæsonen svækkede mulighederne for et tættere samarbejde.

Tiden op til den formelle overbygning De første drøftelser omkring etableringen af FC Fyn skete på et møde mellem lederne fra en række odenseanske klubber om aftenen den 3. november 2005, hvilket fulgte efter Dalum I.F.s nedrykning fra 1. division i 2004/05-sæsonen. Nedrykningen medførte, at alle de næstbedste fynske fodboldklubber i den kommende sæson var at finde i den tredjebedste danske fodboldrække. Denne realitet skulle vise sig at være tilstrækkelig for at bestyrelserne i de tre fynske 2. divisionsklubber; de to ærkerivaler gennem næsten et århundrede,B 1913 (en enkelt pokaltitel og tre gange DM-sølvvindere) og B1909 (to danske mesterskaber og to gange pokalmestre) begyndte sammen med Dalum I.F., som først kort før årtusindskiftet opnåede divisionsstatus, i løbet af efteråret 2005 at tale sammen – bl.a. på initiativ af B1909s daværende bestyrelsesformand Poul Lübbert. Bestyrelserne blev enige om, at klubbernes individuelle organisation og det økonomiske grundlag til spillernes løn og den daglige drift ikke kunne bære til ambitionsniveauet, der hed toppen af 1. division og med et ønske om yderligere avancering til Superligaen. Divisionskollegerne havde på dette tidspunkt hver 15-20 fodboldspillere ansat på betalte amatørkontrakter, hvilket var ensbetydende med, at hver spiller havde arbejde ved siden af.Ambitioner førte til fynsk fodboldfusion Nyt fra CVU Fyn, marts 2006. Tre klubber samlet under et tag med en professionel ledelse ville derimod give større muligheder for et hold, der kunne være med blandt de bedste, frem for at kæmpe om de samme ressourcer – menneskeligt og økonomisk – for at holde niveauet i 2. division eller i bunden af 1. division – en opgave der ville blive vanskeligere med tiden.

Dalum I.F., som i to omgange havde været i den næstbedste række, men i begge tilfælde var rykket ned efter blot en enkelt sæson, mente ikke længere, at klubben ville være i stand til at nå videre end 2. division med egne midler og erkendte, at en ny eliteoverbygning i divisions-sammenhæng (en konstruktion, hvor moderklubberne stadig ville bestå) var uundgåelig, såfremt fynsk fodbold skulle have et hold mere på et højere niveau (ud over OB) inden for en overskuelig årrække.Dalum: Vi kan ikke alene Fyens Stiftstidende, den 2. december 2005. Daværende bestyrelsesformand for B1909s professionelle afdeling udtalte efter en erkendelse af klubbens begrænsninger i moderne fodbold, at man ved et fremtidigt samarbejde ville få nye muligheder ved at samle kræfterne i en fælles overbygning, og det var den eneste vej frem til sportslig succes og en placering blandt Danmarks 20 bedste hold.Julehilsen fra Poul Lübbert Bestyrelsesformand i B1909 A/S, den 22. december 2005. Det umiddelbare første mål var at finde sammen og etablere et fodboldhold, der kunne klare sig i den bedste halvdel af landets næstbedste række, men på længere sigt ønskede man at skabe endnu et fynsk Superligahold og en større lokal konkurrent til Odense Boldklub, der havde markeret sig som "øens hold" i landets bedste række de seneste par år.OB byder FC Fyn velkommen fyn.dk, den 1. december 2005. Projektets arbejdstitel blev fra start "FC Fyn", hvilket styregruppen i februar 2006 som det første punkt på dagsordenen besluttede sig for at videreføre som det egentlige klubnavn, da man vil repræsentere Fyn bredt og ikke kun promovere Odense.FC Fyn hedder FC Fyn bold.dk, den 18. februar 2007. Det var i øvrigt første gang i dansk fodbold, at tre divisionsklubber gik sammen om en eliteoverbygning.Overbygninger er tit en succes Fyens Stiftstidende, den 8. marts 2006. I samarbejdsaftalen åbnede man dog op deltagelse af flere fodboldklubber og på længere sigt andre sportsgrene.FC Fyn holder fast i navnet Fyens Stiftstidende, den 17. februar 2006.

Poul Jensen (daværende bestyrelsesformand for B 1913's professionelle afdeling) blev i denne forbindelse valgt som talsmand for fodboldprojektets styregruppe og blev senere indsat som FC Fyns første bestyrelsesformand. Offentliggørelsen om fremtidsplanerne for overbygningsprojektet af klubbernes førstehold (alene 1. herresenior) skete over for pressen den 1. december 2005 samtidig med at Dansk Boldspil-Union orienteredes om den afgørende målsætning (at holdet var en realitet fra og med den kommende sæson). På dette tidspunkt var projektet stadig på tegnebrættet, men den nedsatte styregruppe med ledere fra de tre divisionsklubber fik grønt lys af de enkelte bestyrelser til at arbejde mere intensivt med ideen.FC FYN – nyt storhold på vej bold.dk, den 1. december 2005. Pressemødet blev fulgt op af en stram tidsplan januar 2006, så man hurtigst muligt kunne få afklaret hvor vidt projektgruppen fik mandat til at arbejde videre imod det fælles hold.FC Fyn: Et spændende forår med mange opgaver B1909, den 6. januar 2006. Det skete med afholdelsen af en række medlemsmøder i starten af måneden (B1909: 9. januar), hvor medlemmerne gennem en åben dialog fik svar på deres spørgsmål inden de respektives klubbers ekstraordinære generalforsamlinger i slutningen af januar – aftenerne på henholdsvis den 19. januar (Dalum I.F.), den 23. januar (B1909) og den 24. januar 2006 (B 1913), hvor eliteoverbygningen blev endeligt vedtaget af moderklubbernes stemmeberettigede.FC Fyn er en realitet bold.dk, den 25. januar 2006. I tilfælde af et nej fra den ene af aftaleparterne havde styregruppen på forhånd besluttet, at man i så fald ikke ville gå videre med fusionsklubben i denne omgang.Interview med Poul Jensen TV 2/Fyn, den 23. januar 2006.9erne er vilde med FC Fyn bold.dk, den 23. januar 2006.Stort ja til FC Fyn fra Dalum bold.dk, den 20. januar 2006. Medlemmerne i Dalum I.F. gav – som den første involverede klub – en positiv tilbagemelding med 88,9 pct. (40 for – 1 blank – 5 imod) for at tilslutte sig FC Fyn, B1909s medlemmer stemte med 89,6 pct. (86 for – 1 blank – 9 imod) ligeledes ja til projektet, mens 76 pct. (95 for – 0 blank – 30 imod) af de fremmødte hos B 1913 sagde ja, hvorefter FC Fyn var en realitet.Massivt flertal for FC FYN i B1909 B1909, den 23. januar 2006. Godkendelsen efterfulgtes hurtigt af en større mængde møder, kontakter til sponsorer, forretningsforbindelser og fodboldfolk, der skulle være med til at sikre det nødvendige ansøgningsmateriale for endnu en godkendelse af DBU indenfor fodboldforbundets tidsfrist den 1. marts 2006.

Om eftermiddagen den 1. juni 2006, dagen før åbningskampen ved VM i Tyskland, afvikledes et "FC Fyn Kick Off"-arrangement for omkring 300-500 klubmedlemmer og gæster med tilknytning til odenseansk fodbold i et af de store lokaler på Odense Congress Center (OCC) forud for holdets formelle ikrafttrædelse den 1. juli 2006.FC FYN sparket godt i gang FC Fyn, den 8. juni 2006. Poul Jensen og konferencier Leo Jensen præsenterede på mødet visionen og strategien bag FC Fyn-initiativet – med sloganet (et såkaldt pay-off) "Sammen er vi bedst" for at illustrere fællesskabsfølelsen på tværs af klubberne.Idegrundlag FC Fyn, hentet den 17. september 2007. Ved arrangementet informeredes de tilstedeværende om de forskellige beslutninger, der var blevet truffet i løbet af foråret 2006 såsom den fremtidige geografiske placering af FC Fyns administration (og sportsligt) hos B1909's hjemsted på Gillestedvej i bydelen Vollsmose, hvor spillernes træning ville foregå, FC Fyns kommende samarbejdspartnere (herunder hovedsponsoren Sparekassen Faaborg) samt udnævnelsen af den nye sjællandske 46-årige direktør for aktieselskabet bag holdet, Kim Lundshøj, med sine rødder på Sydfyn og sportslig erfaring som aktiv og som leder. Det skal bemærkes, at Odense Congress Center A/S og Odense Boldklub A/S (FC Fyns kommende rival) senere på sommeren fusionerede til underholdnings- og oplevelseskoncernen Odense Sport & Event A/S.ODENSE Sport & Event A/S er en realitet Odense Sport & Event A/S, den 29. august 2006.