Mette Mathilde Bondo (født 30. januar 1956 i Odense) er en dansk sanger, musiker og komponist, kendt under navnet Mathilde. Hun er gift med Lasse Helner.

Hun sang og spillede violin med Hvalsøspillemændene i perioden 1973-75. I 1975 debuterede hun som solist, med pladen Pigesind, med tekster af Tove Ditlevsen og musik af Lasse Helner. Samarbejdet med Lasse Helner førte til dannelsen af duoen Lasse & Mathilde.

Tom Waits skrev sangen "Tom Traubert's Blues (Four Sheets To The Wind In Copenhagen)" efter at have mødt Mathilde i København i 1976. Lange Lone som Kim Larsen synger om i "Østre Gasværk", er også baseret på Mathilde.

Mathilde komponerer musik til film og til egne udgivelser.

Diskografi Pigesind (1975) Rødt & Hvidt (1) (1980-81) Rødt & Hvidt (2) (1980-81) Mathilde synger Julesalmer (1984)

Lasse og Mathilde Lasse & Mathilde (1977) Her og Nær (1978) Fyn (1979) Små Giganter (1980) Fyn er fin (1980) Maskebal (1982) Det er Nu – Det er Her (1987) Det lysner (1988) Varm Magi (i New Orleans) (1997) Fantasistykker (2000) Fyn er Fin Forever (compilation) Lasse & Mathilde 30 års jubilæumsudgivelse (2005) Spor af Piet Hein (2007) Alle de Bedste - 35 års jubilæumsudgivelse (2010) Verden Venter (2013)

Referencer

Kategori:Musikere fra Danmark