thumb|Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd. Maleri af Albrecht Altdorfer (ca. 1480-1538). thumb|Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet. Troen på julenissen stammer fra troen på nisser, husguder af samme type som romernes lares. Jul er en årlig højtid for fejring af Jesu fødsel.jul | Gyldendal - Den Store Danske Selve juledag er den 25. december og er en helligdag.
I Danmark påbegynder den evangelisk-lutherske kirke fejringen af jul aftenen før juledag (juleaften, den 24. december). Liturgisk er juledag (den 25. december) en højtid.
Juletiden i folkelig forstand omfatter i Danmark tiden fra lillejuleaften (23. december) til 2. juledag (26. december). Forud for julen ligger advent, som er en stille forberedelsestid, der starter 4. søndag før juledag. Liturgisk ligger juletiden fra den 24. december om aftenen til og med helligtrekongersdag den 6. januar.
Katolikker fejrer Jesu fødsel den 25. december.Den katolske kirke i Danmark - kirkeåret. Hentet den 26. december 2014. Liturgisk begynder Herrens fødsel den 24. december sidst på eftermiddagen. Ved midnat mellem den 24. og 25. er der midnatsmesse.catholic365.com: Pope St Telesphorus Citat: "...Telesphorus is said to have begun the tradition of midnight Mass at Christmas, which is not likely because the first celebration is not mentioned until Clement of Alexandria in about 200..." Den 25. december (juledag) er der højmesse.aquinasandmore.com: The Tradition of Midnight Mass Citat: "...The celebration of Epiphany on January 6 had previously been the major Christmas-like celebration, but once December 25 became the widely agreed-upon date of Christmas the celebrations moved to that date as well..."
I den koptiske kirke, den ortodokse kirke og den armenske kirke fejres julen den 6. januar.
I de tidligste skriftlige vidnesbyrd beskrives julefejringen med udtrykket "at drikke jul", der stammer fra førkristen tid. Vikingetidens jul indbefattede fejringer med store mængder mad og mjød. Som et led i indførslen af kristendommen i Norden lod kirken hedningene beholde deres æde- og drikkegilde, men overtalte dem til at drikke for Jesusbarnet og ikke for Odin og Thor.Julen er en hedensk drukfest, videnskab.dk Hentet 05-12-2016Jul, fra hendenske skikke til kristen højtid, Religion.dk Hentet 05-12-2016
Ordet "jul" stammer fra den førkristne tid i Norden. Ordet brugtes som en betegnelse for nogle fester, der blev afholdt om vinteren.Danmarkshistorien.dk | Hentet 06/12/18 Den nøjagtige datering af de førkristne julefester er uklar og omdiskuteret blandt forskere. Nogle forskere mener, at de foregik i januar, hvor dagene begyndte at blive længere, mens andre forskere mener, at de foregik omkring vintersolhverv i december.
Snorre beskriver i Hákonar saga góða, hvordan den tre dage lange fest begyndte på "Midvinternat" i januar. Den svenske religionshistoriker Andreas Nordberg foreslår, at julen blev fejret på fuldmånen i den anden julemåned i den tidlige germanske kalender (den måned, der startede ved den første nymåne efter vintersolhverv). Julens fejring kunne således variere fra 5. januar til 2. februar. Nordberg placerer midvinternætterne fra den 19. januar til den 21. januar.
Etymologi Ordet jul stammer fra det hedenske jól eller jólablót (da det drejede sig om et blot). Det kan dreje sig om et proto-germansk ord, jehwlą (= fejring).jul – Store norske leksikon I det førkristne Skandinavien fejredes midvinteren med store mængder sul, øl og mjød.Julen er en hedensk drukfest fra vikingetiden Festerne hed jól (oldnordisk), Yule (engelsk), juovla (samisk) og joulu (finsk). Det er til tider blevet foreslået, at ordet er beslægtet med "hjul", på baggrund af magen lyd. Sproghistorisk forskning indikerer dog, at ordene ikke er beslægtede, og at "jul" stammer fra en indoeuropæisk rod, betydende "vittighed" og/eller "leg".Wiktionary.org | Hentet 06/12/18 I Haraldskvadet fra omkring år 900 taler hirdskjalden Torbjørn Hornkløve i strofe seks da også om, at "ude (på havet) vil han (kong Harald) drikke jul...og tage Frejs leg op".
Juhla er måske afledt af det latinske joculus, der betyder "fest". Det er blevet diskuteret, om det engelske ord jolly (= glad, munter) oprindeligt er afledt af oldnordisk jól,Wiktionary.org | Hentet 06/12/18 og ligeså fransk joli (= kønt, rart); men det latinske ord gaudere (= at glæde sig) regnes som et mere sandsynligt ophav til begge.https://www.etymonline.com/word/jolly
Historie Det er usikkert, hvornår Jesus blev født. Clemens af Alexandria skrev i Stromata 1:21, at fra Jesu fødsel og frem til kejser Commodus' død 31. december i år 192 gik der 194 år, 1 måned og 13 dage. Ved brug af den romerske kalender lander man på 18. november år 3 f.Kr. Clemens' oplysning bekræftes ikke af nogen anden kilde. Hvis han har benyttet den egyptiske kalender, der ikke medtog skudår, og man tæller baglæns fra Commodus' død med 365 dage hvert år, en måned på 30 dage og dertil 13 dage, får man datoen 6. januar i år 2 f.Kr. Et anonymt dokument, der menes at være skrevet i Nordafrika omkring år 243, fastsatte Jesu fødselsdag til 28. marts.
thumb|Midvintersblot. 1915. Vægmaleri af Carl Larsson i Nationalmuseets trappehal i Stockholm. Julen som en førkristen fest har en lang historie, der strækker sig tilbage til en fællesgermansk fortid."Jul i vikingetiden og den tidlige middelalder". Danmarkshistorien.dk | Hentet 06/12/18 Den ældste bevarede norrøne omtale af julen findes i en hyldest til Harald Hårfager, digtet af Torbjørn Hornkløve og med en skildring af slaget i Hafrsfjord. dansk oversættelse nederst
Allerede i 300-tallet optræder ordet "jul" i det gotiske sprog i navnet på en måned, fruma jiuleis.Simek (2007:379) Også angelsakserne fejrede jul, kaldet geola (senere yule), hvilket ligesom hos goterne også var navnet på en måned. Julen var en midvinterfest, hvor folk bad om solens genkomst og om frugtbarhed i det nye år."jul". Store Norske Leksikon | Hentet 06/12/18 Mange traditioner fra den nutidige jul har deres rødder i den førkristne fest, såsom julegildet, alkoholindtagelsen,Hollander (2007:106) julegaver, samt muligvis nytårsforsætter. Sidstnævnte viser sig i form af Sonargölteren, et vildsvin, der blev ofret hver jul.Raudvere, Catharina og Schødt, Peter Jens: More than Mythology, Nordic Academic Press, 2012, s. 74. Folk lagde hånden på vildsvinets børste og aflagde ed.Saga Heiðreks konungs ins vitra, kapitel 10 fra Heimskringla.no
Den romerske kejser Aurelian genindførte fejringen af guddommen Sol Invictus i år 274, således at fejringen kom til foregå hvert år den 25. december.Tim Jensen, lektor og religionsforsker ved Syddansk Universitet. Video, se tid 1:02 Fejringen af guddommen Sol Invictus blev inspiration for de kristne, hvor de i 300-tallet e.Kr. begyndte at fejre deres guddoms fødselsdag, Jesu fødselsdag, den 25. december.Tim Jensen, lektor og religionsforsker ved Syddansk Universitet. Video, se tid 1:14
Da kristendommen blev udbredt til det nordlige Europa, lå festen nogenlunde, hvor vinterens kulmination i forvejen blev fejret.Tim Jensen, lektor og religionsforsker ved Syddansk Universitet. Video, se tid 1:30 Den nye kristne elite ønskede i begyndelsen at ændre festens navn til Kristmesse (jævnfør engelsk Christmas), men i størstedelen af Europa lykkedes det aldrig for det nye navn at trænge igennem blandt befolkningen.Videnskaben.dk
I Danmark fejrer den evangelisk-lutherske kirke juleaften, den 24. december (udover juledag og anden juledag). Den katolske kirke i Danmark begynder også fejringen af Jesu fødsel den 24. december (se øverst). Internationalt fejres Jesu fødselsdag den 25. december.
Symbolik Juletræ
thumb|Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Juletræet har sin oprindelse i Tyskland, hvor de første lokale historier om juletræer dukker op i løbet af 1500-tallet fra byer som Bern, Freiburg og Strasbourg.juletræets historie - Dansk Skovforening. Hentet den 19. december 2014. Juletræets oprindelse er af nogle forskere blevet knyttet til hellige træer i den førkristne periode, heriblandt Verdenstræet, men dette er usikkert."BBC Religion & Ethics – Did the Romans invent Christmas?" . BBC Religion & Ethics. 17/12/12. Opbevaret fra den oprindelige 07/12/16 | Hentet 14/09/16 Det moderne juletræ har som sagt sin oprindelse i Tyskland, hvor dets forgængere blev brugt som rekvisitter i skuespil for at repræsentere et "paradistræ"."Christmas tree". Encyclopædia Britannica. | Hentet 06/12/18 Fra det vestlige Tyskland spredte juletræet sig på kort tid rundt i den vestlige verden, og i 1808 blev det først dokumenterede juletræ sat op på Holsteinborg Gods på Sjælland."Juletræets historie". historie-online.dk | Hentet 06/12/18
Juletræspynt Først i 1900-tallet blev det almindeligt at fæste en juletræsstjerne i toppen; den symboliserer Betlehemsstjernen. Øverst i træet benyttede man i stedet en engel, et lys eller et spir, mens stjerner blev hængt på grenene. Grethe Brandsø: "Pynt med indhold", Drammens Tidende, 27, december 2009 I Danmark og Norge pyntes træet også med landets flag. Desuden kan juletræet pyntes med kræmmerhuse og julehjerter, der symboliserer, at julen er hjerternes fest.Finn Stefansson (2009) Symbolleksikon. Side 220.
Julemanden
Julemanden er en mystisk figur i julemytologien, skabt på baggrund af mange indflydelser. En af de primære og mest ofte nævnte er den kristne helgen Sankt Nicolaus. Han levede i byen Myra i Anatolien (det nuværende Tyrkiet) mellem 200-tallet og 300-tallet. Sankt Nicolaus var kendt som en gavmild mand og en gavegiver, der bl.a. gav tre poser guld til en forgældet far, således at han kunne betale sine døtres medgift og de ikke behøvede at blive prostituerede."From St. Nicholas to Santa Claus: the surprising origins of Kris Kringle". National Geographic. Udgivet 06/12/16 | Hentet 06/12/18 I middelalderen begyndte mange lande at fejre en helligdag i hans navn den 6. december, hvor man blandt andet uddelte gaver.
Sankt Nicolaus var dog overvejende en Syd- og Centraleuropæisk tradition, og blev aldrig kendt som gavegiver i Norden. I stedet blev han blandet med flere skikkelser fra den lokale folketro, der derefter dannede grundlaget for de nordiske juletraditioner."julenissen". Store Norske Leksikon. | Hentet 06/12/18 Julenissen er et eksempel på dette, et andet er Julebukken.Schager, Karin. Julbocken i folktro och jultradition, Rabén & Sjögren, 1989.
Det formodes ofte, at julegavetraditionen udelukkende stammer fra Sankt Nicolaus, men dette er tvivlsomt, da norrønne kilder nævner konceptet af julegaver ('jólagjafir') helt tilbage til Vikingetidens slutning. Flere af julemandens træk kan angiveligvis spores tilbage til guden Odin, der var særligt forbundet med midvinter og julen.Ellis-Davidson, Hilda Roderick. 1964. Gods and Myths of Northern Europe. s. 148. Dette inkluderer julemandens kappe, det lange hvide skæg og hætten, der alle er karakteristiske træk for den gamle Julemand.Baker, Margaret. Discovering Christmas Customs and Folklore: A Guide to Seasonal Rites Throughout the World. Osprey Publishing. 1962. s. 62.
Også julemandens natrytteri (på en hest i den oprindelige tradition, senere rensdyr (importeret fra Amerika"How did Santa’s reindeer get their names?" Oxford Dictionaries | Hentet 06/12/18)) svarer til Odins hest Sleipner, som han red på gennem luften. At Odin er forbundet med julen fremgår også af, at han var kendt som Jólnir og JauloherraPrice, Neil S. The Viking Way: Religion and War in Late Iron Age Scandinavia. 2002. s. 246., begge betydende noget i retningen af "Julens Herre". Et andet af Odins julerelaterede navne var JólfaðrGuðbrandur Vigfússon (1874:326)., der muligvis er videreført i et af julemandens ældre navne, Julefader."Julefader". Supplement til ODS, 1992-2005. | Hentet 06/12/18
Julenissen