Ole Nydahl (født 19. marts 1941, død 18. maj 2026) var en dansk lama, der underviste i tibetansk buddhisme, også kaldet Diamantvejsbuddhisme, over hele verden.
Mødet med buddhismen
Ole Nydahl (f. 1941) og hans kone Hannah Nydahl (1946-2007) mødte buddhismen på deres bryllupsrejse til Nepal i 1968-69. Her mødte de først lamaen Lopøn Tsetju Rinpotje (1918-2003) og senere overhovedet for Karma Kadjy Skolen, H.H. den 16. Karmapa, Rangdjung Rigpe Dordje (1924-81). I Karma Kadjy Skolen praktiseres diamantvejsbuddhisme.
Ole og Hannah blev de første vestlige elever af Karmapa og studerede og mediterede under hans vejledning i Indien i tre år indtil 1972. Her sendte Karmapa dem til Vesten med besked på at starte vestlige Karma Kadjy lægmandscentre i Karmapas navn. De har siden startet over 650 centre verden over: I Europa, Rusland (inkl. øst for Kaukasus), Syd- og Nordamerika, Australien og nogle ganske få i Asien.
Lama Ole Nydahl er buddhistisk lærer (lama), yogi og lægmand. Hans foredrag og kurser henvender sig primært til lægmænd, dvs. folk som ikke er nonner/munke, men derimod lever aktive liv i samfundet.
FNs Frihedspris I juni 2015 modtog Lama Ole Nydahl FNs Frihedspris sammen med sin afdøde kone, Hannah Nydahl, for deres arbejde for frihed og fred.
Bibliografi TitelForlagÅrISBNNår Jernfuglen flyver Borgen 1983 87-418-5614-7Læren om sindets natur Rhodos 1998 87-7245-746-5The Great Seal - Mahamudra | Fire Wheel | 2004 | 0-9752954-0-3 |- |Buddha og kærligheden| Borgen | 2006 | 87-21-02858-3 |- |Over alle grænser| Sungraph | 2009 | 9788798508113 |- |Von Tod und Wiedergeburt'' Knaur MensSana, München 2011 978-3426665985
Hans bøger er oversat til mange sprog, bl.a. dansk, norsk, engelsk, tysk, hollandsk, spansk, portugisisk, italiensk, russisk, polsk, bulgarsk, ungarsk, tjekkisk og græsk.
Noter
Eksterne henvisninger
Den officielle hjemmeside for Karma Kadjy Skolen Danmark Buddhistisk Center København
Kategori:Buddhister fra Danmark