Nora Malkeko () er en af de mange bifigurer til Mickey Mouse, som blev skabt i de tidlige tegnefilm. I modsætning til f.eks. Fedtmule blev hun aldrig en hovedfigur, men hun holdt længe som bifigur i tegneserierne. Hun startede med at gå på alle fire med yver og spise græs, men hun blev snart gjort til en oprejst figur som de andre.

Hun spillede en vigtig rolle i de tidlige Anders And-serier af Al Taliaferro i 1930'erne, hvor hun gør en indsats for at forbedre den på det tidspunkt meget ondskabsfulde og puerile and. I de tidlige Mickey-serier, tegnet af Floyd Gottfredson, er hun kæreste med Klavs Krikke. Hun udviser en alternativ intelligens, som roder hende ud i den ene knibe efter den anden, som Mickey må redde hende ud af.

Den karakter bibeholder hun også i senere serier, hvor hun især dukker op som en veninde til Minnie Mouse. Hun kan stadigvæk gæsteoptræde i andeuniverset som veninde til Andersine And. Hun var på et tidspunkt gode venner med Fedtmule og lidt forelsket i hans alter ego, Supermule.

I Danmark lægger Pauline Rehné stemme til Nora Malkeko.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Anders And-figurer