Tiselholt er en dansk herregård i Vejstrup Sogn på Sydøstfyn, omtrent 10 km nordøst for Svendborg. Gårdens historie kan følges tilbage til begyndelsen af 1500-tallet, mens stednavnet kendes fra 1473. Den nuværende hovedbygning, opført 1874–1876 efter tegning af Ludvig Peter Fenger, står på et voldgravsomgivet anlæg øst for voldstedet Tislot, hvor den ældre gård lå.Morten Johan Funder: »Tiselholt«, Lex – Danmarks Nationalleksikon, senest ændret 13. juli 2021.»Tiselholt«, Dansk Center for Herregårdsforskning, Danske Herregårde.
Tiselholt har tilhørt slægterne Brockenhuus, Baad og Valkendorf. I 1600-tallet havde gården en direkte forbindelse til Glorup: Axel Valkendorf, der erhvervede Tiselholt i 1649, var søn af Henning Valkendorf til Glorup og Margrethe Blome.Keld Bøge Henriksen: Vejstrup Bys historie, Lokalhistorisk Forening Gudme, afsnittene »Tiselholt hovedgård« (s. 26–27) og »Enevælden« (s. 54–55).
Historie
Tislot og gårdens ældste historie Navnet Tiselholt er sammensat af plantebetegnelsen tidsel og ordet holt, som betyder en mindre skov. Formen Tizelholth er kendt fra 1473. Stedet omtales som landsby, før der foreligger sikre oplysninger om en hovedgård. Tiselholt optræder som hovedgård i kilder fra 1525.
Den ældre gård lå vest for den nuværende hovedbygning, på et befæstet anlæg, som kaldes Tislot. Voldstedet består af en oval borgbanke på omkring 40 × 25 meter, omgivet af to vandfyldte voldgrave med en mellemliggende jordvold. En fredningsregistrering beskriver broforbindelser over gravene fra øst. Det middelalderlige voldsted er fredet som fortidsminde og er særskilt registreret med fredningsnummer 40188.»Borg/Voldsted, mv., Tidselholt gl. voldsted«, Slots- og Kulturstyrelsens registrering i Fund og Fortidsminder, gengivet af Trap Danmark/Lex; fredningsnummer 40188.
Kjeld Hansen, Dorothea Akeleye og Grevens Fejde Omkring 1525 tilhørte Tiselholt Kjeld Hansen, der i ældre kilder også betegnes Baad. Efter hans død indgik gården i arve- og ægteskabsforhold, hvor Dorothea Mikkelsdatter Akeleye og landsdommeren på Fyn Jakob Brockenhuus spillede en væsentlig rolle. Jakob Brockenhuus skrev sig til Tiselholt i 1535 og var landsdommer fra 1537 til sin død i 1546.C. T. Engelstoft: »Den gamle Danske Adelsslægt Brockenhuuss«, Historisk Tidsskrift, 4. række, bd. 5 (1875–1877), især s. 119–127 og 162–163.
Under Grevens Fejde (1534–1536) blev den gamle sædegård ødelagt. Ifølge Dansk Center for Herregårdsforskning blev gården brændt af en gruppe borgere fra Svendborg, som støttede kampen for at genindsætte Christian 2.. Den ældre kildehistorie er særlig interessant, fordi et kongebrev fra 1535 omtaler, at Jakob Brockenhuus' sædegård var nedbrændt og nedbrudt »for kongens skyld«. Som kompensation fik han kongelig tilladelse til at besidde en gård i Vejstrup, der var inddraget fra Svendborgs borgmester Hans Skriver. Kongebrevet er registreret i Tegnelser over alle lande, nr. 1 (1535), fol. 67a; teksten er gengivet i den lokalhistoriske fremstilling.
Efter krigen blev herregårdsanlægget flyttet østpå. De ældre beskrivelser angiver ikke en sikker detaljeret rekonstruktion af bygningerne på Tislot.
Arv, retssager og Baad-slægten Gårdens tidlige ejerskab var ikke så enkelt som en ubrudt række af ene-ejere. Den historiske undersøgelse, som C. T. Engelstoft offentliggjorde i 1870'erne, fremhæver, at Jakob Brockenhuus' rådighed over gården var knyttet til hustruens og stedfamiliens arveparter. En landstingsdom fra 1542 pålagde ham at afgive forvaltningen af sin steddatters fædrene gods. Spørgsmålet indgik senere i en sag ved kongens retterting den 7. marts 1573, da Jens Baad rejste et krav mod Jakob Brockenhuus' arvinger vedrørende midler fra sin hustru Karens arv. En arveaftale fra 1543 indgik i sagens dokumenter.
Dorothea Mikkelsdatter Akeleyes datter Karen Kjeldsdatter kom i besiddelse af Tiselholt og var gift med Jens Baad. Efter Jens Baads død i 1585 fik børnene Kjeld, Birgitte og Inger Baad andele i herregården. Birgitte Baad var gift med Peder Galt, mens Inger Baad var gift med Hans Urne. Deres efterkommere videreførte arveparter i gården, som derfor i en periode var delt mellem flere familier.
Blandt de senere beboere nævnes Karen Urne, gift med Isak Pedersen Maaneskiold. En ældre fremstilling i Historisk Tidsskrift omtaler et alvorligt opgør i 1620'erne: Karen Urne søgte tilflugt hos Claus Brockenhuus på Broholm, og en sag mod Isak Pedersen Maaneskiold førte i 1626 til hans fængsling på Dragsholm. Beretningen bygger på historikeren C. T. Engelstofts gennemgang af de ældre kilder og bør ikke forveksles med stedets senere spøgelsessagn.
Valkendorf, Glorup og Klingstrup I 1649 erhvervede Axel Valkendorf (1616–1675) Tiselholt og samlede de tidligere adskilte ejerandele. Han var søn af Henning Valkendorf (1595–1658) til Glorup og Margrethe Blome, der efter tabet af Glorup kom til at bo på Bjørnemose. Gården indgik dermed i den samme slægts ejendomshistorie som Glorup, Klingstrup og Bjørnemose.Hans H. Fussing: »Henning Valkendorf«, Dansk Biografisk Leksikon/Lex.
Axel Valkendorf lod opføre en firfløjet hovedbygning i bindingsværk, omgivet af vandfyldte grave. Den blev siden revet ned og er afløst af 1800-tallets bygning. Ved hans død i 1675 overgik gården til hans arvinger. Jørgen Henning Valkendorf (1661–1724) til Klingstrup, som var søn af Axel Valkendorfs yngre bror Henning Valkendorf, optrådte som formynder for børnene. Han afhændede Tiselholt i 1690 til den tidligere forpagter Henning Hansen Scheel. Den almindeligt gengivne ejerrække med Jørgen Henning Valkendorf som ejer for 1675–1690 må derfor læses med det forbehold, at kilderne udtrykkeligt kalder ham formynder og sælger på arvingernes vegne.
1700-tallet: godsudvidelser og kvindelige ejere Efter Henning Hansen Scheels død sad enken Anne Kirstine Trochman med Tiselholt. I 1719 udvidede hun godset ved køb af tidligere ryttergods fra kronen. Samme år indgik hun et nyt ægteskab med Daniel Kellinghuusen, som derved fik tilknytning til gården. I 1740 solgte Kellinghuusen Tiselholt til Niels Pedersen Brinck (død 1755), der havde været amtsskriver og senere blev herredsfoged. Han gennemførte bygningsforbedringer og erhvervede Vejstrup Kirke. I kirkens kor findes en gravsten over Niels Pedersen Brinck fra 1755.
Ved en auktion i 1756 overtog Claus Plum Tiselholt. Han solgte den i 1766 til Edele Margrethe von Pultz, født baronesse Gyldenkrone (død 1803). Hun var enke efter ritmester Peder von Pultz til Rygård, som hun solgte efter hans død. Derefter bosatte hun sig på Tiselholt og beholdt gården til sin død. At hun var den selvstændige ejer, fremgår også af folketællingen fra 1801, hvor hun er registreret som »Eierinde af Tidselholt«.
Efter hendes død blev gården solgt på auktion i 1804 til Ulrik Christian von Schmidten og Hans Cramer Winding. Sidstnævnte havde haft en administrativ karriere i Christiansted på Sankt Croix.
1800-tallet: Jørgensen-familien, arkitektur og jernbane I 1813 købte grossereren Johan Frederik Zinn Tiselholt. I 1839 blev gården overtaget af den tidligere forpagter Carl Ulrich Jørgensen (1804–1861), som forbedrede driften, indhegnede jorder og skove og istandsatte fæstegårdene. Hans søn Hans Wogensen Jørgensen (død 1912) videreførte arbejdet med dræning, haveanlæg og bebyggelse.
thumb|Ludvig Peter Fenger tegnede Tiselholts nuværende hovedbygning, opført 1874–1876.
Hans Wogensen Jørgensen lod i 1874–1876 opføre den nuværende hovedbygning efter tegninger af Ludvig Peter Fenger. Han engagerede sig også i etableringen af Svendborg-Nyborg-banen. Gudme Lokalhistoriske Arkiv opbevarer skrivelser fra Hans Wogensen Jørgensen om banen fra 1882–1884. Jernbanen blev officielt åbnet 1. juni 1897; et af dens første lokomotiver fik navnet Tiselholt.»Tiselholt: Korrespondance, avisudklip, ejerliste, fotos, historisk oversigt m.m.«, Gudme Lokalhistoriske Arkiv, arkivnummer A151, via arkiv.dk (registrering af bl.a. jernbanekorrespondance 1882–1884 og en sagntekst fra 1873).»Svendborg – Nyborg Banen«, Jernbanen.dk, historisk oversigt.»Svendborg-Nyborg Banen«, historisk materialesamling med uddrag fra Svendborg Avis 1897.
thumb|Carl Frederik Tietgen blev i 1855 gift med Laura Charlotte Jørgensen, datter af godsejeren på Tiselholt.
Tiselholt havde også betydning for Carl Frederik Tietgens familiehistorie. Han blev den 8. august 1855 gift med Laura Charlotte Jørgensen (1835–1917), datter af Carl Ulrich Jørgensen til Tiselholt. Ægteskabet er beskrevet i den historiske biografi C. F. Tietgen og hans Samtid.C. F. Tietgen og hans Samtid. Den unge Tietgen, s. 137: vielsen 8. august 1855 og Laura Charlotte Jørgensens tilknytning til Tiselholt.
1900-tallet og nyere tid Efter Hans Wogensen Jørgensens død i 1912 overtog sønnen Flemming Garde-Jørgensen gården. Han havde en militær karriere og gjorde senere tjeneste i den franske Fremmedlegion. Tiselholt blev i 1925 solgt til Jens Christian Breum og i 1928 til Poul Herbert Teisen. Efter 1955 fulgte nye ejerskifter, blandt andre skibsreder Adolf Eiler Sørensen. Den eksisterende ejeroversigt anfører Kirsten Gro Pedersen fra 1982, og Dansk Center for Herregårdsforskning omtaler hende som ejer i 2021. Senere ejerforhold er ikke dokumenteret af disse oplysninger.
Bygninger og anlæg
Hovedbygning Tiselholts nuværende hovedbygning er en teglstensbygning i to etager over en høj kælder. Den har en nord-sydgående hovedfløj, to korte tværfløje og et ottekantet trappetårn midt for østfacaden. Gavlene er kamtakkede, og facaderne i røde mursten deles af lyse vandrette bånd. Bygningens udformning viser tidens historicisme og er blevet karakteriseret som nyrenæssance med nygotiske indslag.
thumb|Lystrup på Sjælland, vist i en tegning fra 1861. Ludvig Peter Fenger brugte dette renæssanceanlæg som forbillede for Tiselholts hovedbygning.
Arkitekten tog især udgangspunkt i den sjællandske herregård Lystrup. Tiselholts H-formede grundplan og facadekomposition minder nøje om Lystrups renæssancebygning. Kamtakkerne markerer imidlertid et af de elementer, der adskiller nyopførelsen fra forbilledet.»Ludvig Fenger«, Trap Danmark/Lex, arkitekturhistorisk biografi med omtale af Tiselholt og Lystrup.
Hovedbygningen ligger på en rektangulær banke, omtrent 40 × 75 meter, med vandfyldte grave mod nord, øst og syd. Fredningsregistreringen angiver, at de nordlige og sydlige grave er cirka 15 meter brede og den østlige cirka 22 meter bred. Gravene er registreret som fredet fortidsminde under nummer 40189. Bygningen og gravene er derfor ikke det samme som det ældre, særskilt fredede voldsted Tislot.»Vandfyldt grav, Tiselholt«, Slots- og Kulturstyrelsens registrering i Fund og Fortidsminder, gengivet af Trap Danmark/Lex; fredningsnummer 40189.
Avlsgård og landskab På østsiden af voldgraven ligger avlsgården. Hovedparten af det trelængede avlsanlæg blev opført i 1881, og anlægget blev senere ændret og udvidet, blandt andet i 1955 og 1998. Hovedbygning og avlsbygninger er ifølge Dansk Center for Herregårdsforsknings opgørelse fra 2021 ikke bygningsfredede. Gården har en park og en allé, som fører mod kysten.
Omtrent 1½ km nordøst for Tiselholt ligger Elsehoved. Et ældre arealtal for Tiselholt Gods er 253,3 hektar; andre beskrivelser opgiver et andet areal, hvorfor dette tal ikke uden videre kan behandles som en aktuel matrikulær opgørelse.»Tiselholt«, Kroneborg.dk, historisk og bygningsmæssig beskrivelse med arealopgørelse.
Sagn og overleveringer
Niels Brincks eftermæle