Edmund Strother Phelps (født 26. juli 1933 i Illinois, død 15. maj 2026) var en amerikansk professor i økonomi ved Columbia University, som i 2006 modtog Nobelprisen i økonomi for sit arbejde med inflationsforventninger og den strukturelle arbejdsløshed.

Phelps' arbejde førte op til 1980'erne til et opgør med den traditionelle Phillipskurve, idet han introducerede et ledighedsniveau, som er foreneligt med stabil inflation (NAIRU – Non-Accelerating Inflation Rate of Unemployment). En økonomi vil ikke i længden kunne fastholde en beskæftigelse over dette niveau, uden at inflationen stiger, hvilket atter fører til, at forventningen til inflationen stiger ("den forventningsudvidede Philips-kurve"). Phillipskurven er i dag et centralt begreb i mainstreamøkonomien. Tankegangeng binder det korte sigt (konjunkturudsving) og det mellemlange sigt (økonomiens tilstand i en konjunkturneutral situation, der svarer til dens strukturelle niveauer) sammen.

Referencer

Eksterne henvisninger Phelps' hjemmeside

Kategori:Økonomer fra USA Kategori:Nobelprismodtagere i økonomi Kategori:Nobelprismodtagere fra USA Kategori:Ansatte ved Columbia University Kategori:Personer fra Illinois