thumb|right|Et øjebliksbillede fra et baneløb i Marymoor Park i Redmond, Washington. Banecykling er en sportsgren, hvor der køres rundt på en specialbygget bane. Der køres på banecykler, der har fast nav og ingen bremser.
Discipliner Banecykling dækker over et bredt spektrum af discipliner, men kan groft opdeles i to grupper: Sprint og udholdenhed.
Sprintdiscipliner Disse discipliner omfatter normalt mellem tre og otte omgange, hvor fokus alene er på sprintevner og taktik for at besejre modstandere på et lille antal omgange. Sprint: To ryttere kæmper mod hinanden, og efter at have set hinanden an i begyndelsen sætter de fart på til sidst for at nå først over stregen Keirin: En gruppe af ryttere starter sammen med pace fra en motorcykel, der gradvis øger hastigheden og forlader banen et stykke før mål, hvorpå deltagerne kæmper om at komme først Tidskørsel: Kun én rytter er på banen ad gangen, og denne kører så hurtigt som muligt den fastlagte distance. Distancen er 1000 m for mænd og 500 m for kvinder. Sprint for hold: Egentlig en tidskørsel for hold à to-tre ryttere
Udholdenhedsdiscipliner I disse discipliner kører rytterne længere end i sprintdisciplinerne, og derfor er udholdenheden i fokus. Derudover er også taktiske evner og fart vigtige. Individuelt forfølgelsesløb: To ryttere dyster mod hinanden, idet de starter på hver sin side af banen. Der køres en fast distance (4 km for mænd og 3 km for kvinder), og den af de to ryttere, der kommer først, vinder løbet Holdforfølgelsesløb: Som det individuelle forfølgelsesløb, men her kører to hold à fire ryttere imod hinanden. Holdets resultat afgøres af den næstsidste rytters tid Pointløb: Her kører et felt af ryttere en længere distance, og der uddeles point med mellemrum, hvor de første i feltet får fra fem point og ned, ligesom der gives ekstra point ved afslutningen af løbet. Desuden kan der opnås point ved at vinde en omgang fra feltet, og der tabes point, hvis man kommer en omgang bagud. Parløb (også kaldet madison): Her kører rytterne som par i et løb over en vis distance eller tid, og det gælder for et par om at nå så mange omgange som muligt. Rytterne skiftes til at køre med fuld fart og at køre langsomt for at genvinde kræfterne. Scratch: Disciplinen ligner pointløb, idet der ikke uddeles point undervejs; det er udelukkende den sidste spurt, der afgør løbet. Ryttere, der taber en omgang, udgår, mens ryttere, der vinder en omgang, altid besejre de øvrige ryttere ved afslutningen. Udskilningsløb eller elimineringsløb: Et felt af ryttere starter samlet, og for hver eller hver anden omgang udgår den bageste rytter, og der fortsættes, indtil der blot er en rytter tilbage. Omnium: En kombinationsdisciplin bestående af et antal almindelige discipliner kørt over en eller to dage. Disciplinerne ved todagesudgaven er: Scratch, individuelt forfølgelsesløb, udskilningsløb, tidskørsel, flyvende start og pointløb, mens endagesudgaven omfatter scratch, tempoløb, udskilningsløb og pointløb.
Historie
Dansk banecykling Banecykling var tidligere en stor sport i Danmark, og der er stolte danske traditioner:
Thorvald Ellegaard vandt 925 løb på 153 forskellige cykelbaner verden rundt. Han blev verdensmester i sprint i årene 1901, 1902, 1903, 1906, 1908 samt 1911. Hans-Henrik Ørsted var et stort navn i individuelt forfølgelsesløb i 1980'erne med flere VM titler. Dan Frost OL guld i 1988 i pointløb. Danmark fik bronze ved OL 1992 i Barcelona i holdforfølgelsesløbet. Peder Pedersen vandt VM i sprint for professionelle i 1974. Ole Ritter og Gert Frank gjorde deres på vinterbanerne for at cykelsporten blev hvermandseje. Gert Frank's sejrsliste er selv i dag af en imponerende størrelse. Ole Ritter's verdensrekorder: Hans første var i 100 km på tid og i 1967 satte han timerekorden. Den skulle senere Eddy Merckx slå. Niels Fredborg er den mest vindende i nyere tid, med tre gange VM guld, en gang OL guld samt både sølv og bronze i 1000 meter på tid.
Nutidig dansk banecykling TVs dækning af sportsbegivenheder har affolket tribunerne på cykelbanerne, og det skiftende vejr har heller ikke gjort det lettere, men permanente indendørsbaner i Ballerup og Odense har gjort banecykling populært i Danmark igen.
Ind i 00'erne har dansk banecykling været præget af ryttere som fx Alex Rasmussen, Kasper Jessen, Marc Hester, Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv. Lasse Norman Hansen vandt OL-guld i Omnium i 2012 og herfra tog det igen fart med de internationale resultater for både mænd og kvinder i dansk banecykling.
På herresiden: Michael Mørkøv har vundet guld ved OL i parløb i 2020 samt fem guldmedaljer ved VM i perioden 2009-2021 (i disciplinerne parløb og 4000 meter holdforfølgelsesløb). Lasse Norman Leth har foruden guld i omnium ved OL 2012 vundet guld ved OL i parløb i 2020 samt 4 guldmedaljer ved VM i perioden 2020-2025 (i parløb og 4000 meter holdforfølgelsesløb) Frederik Rodenberg Madsen har vundet guld fem gange i 4000 meter holdforfølgelsesløb ved VM i perioden 2020-2025. Rasmus Lund Pedersen, Julius Johansen, Tobias Hansen, Niklas Larsen og Rasmus Lund Pedersen har alle været med til at vinde et VM i 4000 meter holdforfølgelsesløb i 2020 eller 2025.
På kvindesiden
Her har særligt Amalie Dideriksen og Julie Leth gjort sig gældende på den internationale cykelbane. Således har de fx sammen vundet guld ved VM i parløb i 2024. Herudover har de hver især vundet en række af andre medaljer ved EM og VM. Sammen vandt de sølv i parløb ved OL i 2020 (afholdt i 2021).
Cykelbaner i Danmark Nuværende Indendørs Ballerup Super Arena 2001- Thorvald Ellegaard Arena Odense 2014- Udendørs Hobro Cykelbane i anlægget 'Alt på Hjul' ved Rosendal Idrætsforum (cementbane) 2026-
Nedlagte thumb|Aarhusbanen på Vejlby Fed, 1898 Svendborg Cykelbane 1886-? Rudkøbing Cykelbane 1887-? Cykelbanen på markedspladsen ved Heden i Odense 1887-1893 Ordrupbanen 1888-2000 Aahus Cyklebane på Galgebakken 1893 Clubben Cyclistens træbane i Bernstorffsgade 1893-1904 Aarhusbanen (Vejlby Fed) 1894-1899 Cykelbanen i Fruens Bøge 1894-1910 Cykelbanen i Slagelse 1894-? Cykelbanen i Maribo 1894-? Cykelbanen i Næstved 1895-1998 Esbjerg Cykelbane (1895) 1949-1960 Cykelbanen i Aalborg 1895-? Helsingør Cykelbane 1895-1906 (cementbane) Cykelbanen i Horsens (bag traktørstedet Sølyst tæt på Stensballe Sund) 1896-1904 (cementbane) Cykelbanen i Nakskov 1896-1904 Cykelbanen i Rønne 1897-? Almindingen Cykelbanen i Hareløkkerne i Almindingen (Bornholms Travbane) ?-? Cykelbanen i Robbedale i Almindingen ?-? Cykelbanen i Kolding 1898-1909 Jordbanen ved Hammel ?-? Sabrobanen 1917-? Cyklebanen ved Aarhus Idrætspark "Gryden" 1922-1940 Aarhus Cyklebane 1940-2025 (cementbane) - sidste løb 24. august 2024 Odense Cyklebane 1948-2013
Provisoriske Brøndby Hallen Seksdagesløb 1998 Forum København Seksdagesløb 1934-1997 Messecenter Herning Seksdagesløb 1974-1983 og 1995-1998 Århus Hallen Seksdagesløb 1954-1961
Planerede Indendørs Cykelbanen i Silkeborg træbane i de tidligere Sanistål-bygninger.
Referencer
Kilde DBC 1881 - 1981 - 100 års jubilæumsskrift