Frits Clausen (født 12. november 1893 i Aabenraa, død 5. december 1947 i København) var læge og fra 1933 til 1944 fører for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP).
Familie Frits Clausen var søn af købmand Friedrich Christian Emil Clausen (1850-1893) og Anna Christine Clausen (1858-1938), født Petersen, der begge var dansksindede.Kirkebog for Aabenraa Sogn
Han blev gift 24. august 1923 i Aabenraa med Ebba Clausen, født Larsen 8. januar 1892 i København.Ebba Clausen med datteren Inge på arkiv.dk
Ægteparret fik 14. marts 1927 en datter, der havde lidelsen Downs syndrom.Fødte kvindekøn i kirkebog for Varnæs SognSide 210 i Christensen, C.B., Poulsen, N.B. og Smith, P.S.: ”Nazismens danske soldater. Danskere i Waffen-SS fra besættelse til efterkrigstid”, Lindhardt og Ringhof (2025)
Familien var bosiddende i Sønderjylland, i landsbyen Bovrup, 12 km nord for Gråsten og 14 km sydøst for Aabenraa.Folketælling 1925 Bovrup i Varnæs SognFolketælling 1930 i Bovrup SognFolketælling 1940 i Bovrup Sogn
Baggrund Frits Clausen blev student fra Flensborg i 1913 og studerede derefter medicin ved universitetet i Heidelberg.
Han blev i 1914 indkaldt til tysk krigstjeneste på østfronten under første verdenskrig, men blev efter kun få ugers tjeneste taget til fange i 1915 og sad som russisk krigsfange indtil 1918 i nærheden af Moskva, hvor han blev leder af en lejr for de dansksindede sønderjyske krigsfanger.Clausen, H.C:: "Kejserinde Dagmar. Finlands og sønderjydernes faste ven" (1991), side 62-73
Efter krigen blev han hædret af kejserinde Dagmar.
I 1918 kom han til København for at studere medicin. I 1923-24 tog han embedseksamen, hvorefter han blev praktiserende læge i Aabenraa og Bov. I 1924 overtog han en lægepraksis i Bovrup. Nyere forskning tegner billedet af Frits Clausen som en afholdt og socialt engageret læge og privatperson.
Clausen var i 1920'erne stærkt national og tilhænger af et Danmark til Ejderen. Indtil 1931 var han medlem af det Konservative Folkeparti.
9. marts 1931 blev han medlem af det nyoprettede DNSAP. Fra 1933 til 1944 var han partifører for DNSAP og fra 1939 til 1945 medlem af Folketinget for partiet.
Sin og DNSAP's holdning fremlagde han bl.a. med en politisk tale i Studenterforeningen i København 16. januar 1935. I talen gav han udtryk for nationalsocialisternes skarpe afstandtagen fra den udbytning af den arbejdende befolkning, som angiveligt blev spist af med billige erstatningspræparater og med armod, elendighed, uvirksom lediggang og utryghed af grådige, jødiske kapitalspekulanter i en uhellig alliance med en forløjet kommunisme uden nationale rødder og fædrelandskærlighed, som – blinde for den farlige internationale, jødiske spekulationskapital – udelukkende prædikede en marxistisk internationalisme i form af et materialistisk fællesskab mellem proletarer i alle lande, der lagde alle nationale værdier øde. Han tilkendegav i fortsættelse heraf, at nationalsocialisterne undsiger demokratiets parlamentariske statsform, som med sit evindelige kævleri kun har ført til den splittelse, som har grebet folket, hvor alle står imod alle, hvor folket skulde stå samlet alle for én, og at nationalsocialisterne kræver, at dette erstattes af et diktatorisk statsstyre, som kræver den enkeltes ubetingede indordning under Danmark og det arbejdende danske folk som øverste princip – den samme vej, som Adolf Hitler har vist sit folk.Tale i Studenterforening 16. januar 1935 på dansketaler.dk De samme holdninger havde han fremlagt i sit skrift "Den Nationale Socialisme", der var udkommet året før.Clausen, Frits: "Den Nationale Socialisme. Idé, Program, Organisation" (1934), Hasselbalchs Forlag
I 1939 medvirkede han som partifører i flere sekvenser af propagandafilmen SA-skolefilmen.SA-skolefilmen på Det Danske Filminstitut
Werner Calm-sagen I september 1938 beskyldte Clausen på møder i Lunderskov og Holbæk justitsminister K.K. Steincke for "at smugle jødiske, kommunistiske provokatører ind i landet".
En dansk gift, jødisk flygtning havde i februar bedt Steincke om asyl for sin bror, den tyske jøde Werner Calm, der var flygtet til Sovjetunionen og der blevet fængslet for spionage og truet med udvisning. I første omgang afslog Steincke, da Calm var uden tilknytning til Danmark og næppe befandt sig i livsfare; men søsteren opsøgte så personligt ministeren for at understrege at der kun var tale om et midlertidigt ophold, da hendes bror tænkte sig videre til Sydamerika. Der var midler til at dække hans ophold i Danmark og rejsen videre; dertil forsikrede den jødiske hjælpeorganisation "Komitéen af 4. maj 1933" om sin bistand. Indrejsetilladelse blev så givet efter de gældende regler for asyl, men kom aldrig til anvendelse, da Calm formentlig ikke slap ud af sit sovjetiske fangenskab. Men den nazistiske presse havde fået nys om sagen og anstillede egne undersøgelser, hvorefter det forlød at Calm var involveret i en drabssag i Tyskland; denne oplysning har dog ikke ladt sig bekræfte. Lone Rünitz: Danmark og de jødiske flygtninge 1933-45 (s. 63-64), I stedet blev der rejst tiltale mod Clausen for bagvaskelse og ærekrænkelse. Han blev idømt en bøde på 200 kroner for ærekrænkelse, men frikendt for anklagen om bagvaskelse.
Imidlertid bad Henning Hasle i Folketinget Steincke om forklaring på hvordan Calm kunne få indrejsetilladelse, når han angiveligt var eftersøgt for drab i Tyskland og sigtet for spionage i Sovjet. Til sammenligning blev der givet afslag på asylansøgninger fra jødiske flygtninge med pletfri baggrund og familie i Danmark. Steincke forsvarede sig med regelværket, hvorefter Calm var "politisk" flygtning med ret til asyl. Det var de andre ikke. Hans Sode-Madsen: I Hitler-Tysklands skygge,
Folketingsmedlem Ved folketingsvalget 16. november 1932 opstillede DNSAP alene i Sønderjylland (Haderslev m.fl. Amters Amtskreds) og fik i alt kun 756 stemmer ud af de i alt 74.397 afgivne sønderjyske stemmer svarende til godt 1 procent. Heraf opnåede Frits Clausen i personlige stemmer 76 procent af alle partiets stemmer.Folketingsvalget 1932 på dst.dk
På nationalt plan deltog DNSAP første gang i folketingsvalget 22. oktober 1935, men opnåede ikke repræsentation i Folketinget. Frits Clausen var opstillet i Haderslev m.fl. Amters Amtskreds og opnåede 1.502 personlige stemmer, hvilket var mere end dobbelt så mange som nogen anden af partiets 61 kandidater. Partiet opnåede i alt godt 16.000 stemmer svarende til knapt 1,0 procent af samtlige afgivne stemmer (1.651.132). Folketingsvalget 1935 på dst.dk
Ved folketingsvalget 3. april 1939 var Frits Clausen igen opstillet i Haderslev Amtskreds, hvor han blev valgt som den ene ud af partiets tre mandater og opnåede 2.315 personlige stemmer, hvilket igen var langt flere end nogen anden af partiets 87 kandidater. Partiet opnåede i alt godt 31.000 stemmer svarende til godt 1,8 % af samtlige afgivne stemmer (1.709.556).Folketingsvalget 1939 på dst.dk
Ved folketingsvalget 23. marts 1943 genopstillede han i Haderslev m.fl. Amters Amtskreds, hvor han blev genvalgt med 2.446 personlige stemmer, hvilket igen var langt flere end nogen anden af partiets 116 kandidater. Partiet opnåede i alt godt 43.000 stemmer svarende til godt 2,1 procent af samtlige afgivne stemmer (2.040.583), hvilket uændret gav partiet tre mandater. Folketingsvalget 1943 på dst.dk I betragtning af, at partiet siden folketingsvalget i 1939 næsten havde firdoblet sit medlemstal, var den beherskede fremgang ved folketingsvalget i 1943 en overraskelse og skuffelse for partiet. Gads Leksikon om besættelsestiden, side 93
Det vidner om Frits Clausens store popularitet, at DNSAP ved alle tre folketingsvalg opnåede en langt højere stemmeprocent i Sønderjylland end i nogen anden landsdel – højest i 1943 med 4,5 procent af de stemmeberettigede mod 1,8 procent i resten af landet.Djursaas ”DNSAP: Danske nazister”, bind 1 side 63
Besættelsestiden Regeringsstormen 1940 En første optakt til regeringsstormen viste sig dagen efter Danmarks besættelse, hvor DNSAP’s avis, Fædrelandet, opfordrede til at undsige Stauning-regeringen for i stedet at slutte op om DNSAP og kræve, at landets styre nu blev betroet Frits Clausen.Avisen Fædrelandet, 10. april 1940 Denne agitation fortsatte de følgende måneder uanset, at Frits Clausen og andre ledende kræfter i partiet godt var klar over, at der ikke umiddelbart var grobund for en nationalsocialistisk magtovertagelse, ikke mindst fordi besættelsesmagten foreløbig foretrak den siddende samlingsregerings samarbejdspolitik, og dermed indtil videre alene holdt Frits Clausen og DNSAP i baghånden som en mulig trussel mod regeringen, som man forudså i løbet af nogle måneder ville have kørt landet økonomisk i sænk.
Sideløbende hermed indledte forskellige kredse - politikere fra DNSAP, Landbrugernes Sammenslutning (L.S.) og Bondepartiet, varierende repræsentanter for besættelsesmagten, ledende erhvervsfolk, højtstående officerer samt visse adelige - bag kulisserne uformelle overvejelser, forhandlinger og sonderinger med følere til kongehuset og til statsministeren om dannelse af en ny regering. Den 14.-15. august 1940 var hofjægermester Jørgen Sehested vært for et møde på sit fynske gods, Broholm, hvor repræsentanter for besættelsesmagten og DNSAP – forgæves – gjorde et forsøg på at få repræsentanter for L.S. og Bondepartiet til at acceptere Frits Clausens ledende rolle i arbejdet for en tyskvenlig regering. I forløbene cirkulerede i disse kredse forskellige udkast til ministerlister med DNSAP-deltagelse - herunder én med L.S.-formand Knud Bach som statsminister, en anden med Sehested som statsminister og Frits Clausen som indenrigsminister, en tredje med Frits Clausen som statsminister og en fjerde med generalløjtnant Erik With som statsminister uden deltagelse af Frits Clausen. Imidlertid førte ingen af disse forsøg til noget resultat.
thumb|DNSAP's parade ved Den lille Hornblæser på Rådhuspladsen d. 17. november 1940