Pierre Dørge (født 28. februar 1946 i København) er en dansk guitarist, komponist, orkesterleder og musikmager. Han er blandt andet kendt for jazzgruppen New Jungle Orchestra, der var statsensemble fra 1993-1996.

Karriere Dørge havde bassisten Erik Moseholm som lærer i skolen, og siden blev saxofonisten John Tchicai en anden afgørende inspiration for Dørges udvikling.Facebook - Pierre Dørge & New Jungle Orchestra Dørge dannede allerede som 14-årig sin egen gruppe, Copenhagen Jazz Quintet, og har siden dels spillet med vidt forskellige grupper som Leonardo Pedersens Jazzkapel, Cadentia Nova Danica, John Tchicais Kvartet, C M Musictrain, Hos Anna, Totalpetroleum og Svend Asmussens String Swing, og har selv haft en lang række forskellige orkestre: Padderok, Tubaba Troup, Thermænius og New Jungle Orchestra.

I 1980 dannede Dørge New Jungle Orchestra, som har levet siden og spillet i over 50 lande i verden. Gruppen var i perioden 1993-96 statsensemble og fulgte Dronningen på flere rejser rundt i verden.Information - Festivitas med Dørges Globetrotters (28. september 2005) Pierre Dørge & New Jungle Orchestra har gennem årene haft en række store musikere og sangere som gæstesolister, og orkestret har spillet på nogle af de de fineste og største festivaler og klubber i verden.Vinterjazz 2017 Sideløbende har Dørge turneret med trioen Dørge-Becker-Carlsen med Dørges hustru, Irene Becker, på tangenter og Morten Carlsen på taragot og saxofon.

Pierre Dørge blander Duke Ellington-musik fra 1920'erne med dansk musiktradition og stærk afrikansk rytmik. Som guitarist har Dørge både taget til sig fra jazzen, rocken og den afrikanske musik og har derigennem udviklet en stærk personlig solospillestil. Gennem årene har Dørge haft en stor interesse for europæisk kompositionsmusik og har i forbindelse hermed arbejdet sammen med bl.a. dirigenten Bo Holten, og korene Ars Nova Copenhagen og Atelas.ARS NOVA Copenhagen - Pierre Dørge Pierre Dørge har også komponeret musik til en række teaterforestillinger og film og har i perioder arbejdet tæt sammen med teatermageren Peter Langdal.KODA - Musikkosmopolitten Pierre Dørge – alt er tilladt, og alt kan lade sig gøre (15. august 2017)

New Jungle Orchestra (8-12 musikere) har også ladet sig inspirere på alle de mange rejser, orkestret har haft til bl.a. Bali, Kina, Indien, Grønland, Vietnam og Sibirien.New Jungle Orchestra

Pierre Dørge har modtaget en række priser for sin musik: JASA-prisen (1986), DJBFA's Hæderspris (1987), Statens Kunstfonds livsvarige ydelse (1998), H.C. Lumbye-prisen (2000), Ridder af Dannebrog og Django d'Or-prisen (The bandleader of Excellence) (2002),New Jungle Orchestra - Lineup - Pierre Dørge danskefilm.dk ligesom han har været nomineret til Nordisk Råds Musikpris (2003).

Diskografi i udvalg John Tchicai & Cadentia Nova Danica: Afrodiciaca (1969) Carsten Meinert: CM Musictrain (1970) John Tchicai Trio med NHØP: Real Tchicai (1977) Pierre Dørge & Walt Dickerson: Landscape with Open Door (1978) Thermænius: Live (1979) Pierre Dørge Quartet med John Tchicai, NHØP & Billy Hart: Ballad Round the Left Corner (1979) David Murray & Pierre Dørge’s New Jungle Orchestra: The Jazzpar Prize (1991) Dørge-Becker-Carlsen: The Skagen Concert (2007)

Med Pierre Dørge & New Jungle Orchestra Pierre Dørge & New Jungle Orchestra (1982) Brikama (1984) Even the Moon Is Dancing (1985) Carlsen feat. Marilyn Mazur: Canoe (1986) Johnny Lives (1987) Different Places - Different Bananas (1988) Peer Gynt (1989) Live in Chicago (1990) Absurd Bird (1994) Music from the Danish Jungle (1995) China Jungle (1997) Giraf, November-December (1998) Live at Birdland (1999) Zig Zag Zimfoni (2000) Negra Tigra (2001) Dancing Cheek to Cheek (2003) Jazz Is Like Bananas (2007) Whispering Elephants (2008) At The Royal Playhouse (2008) Pierre Dørge Presents NJO (2010) Sketches of India (2011)

Videodokumentationer med Pierre Dørge Film om New Jungle Orchestra: "Bandleader" - VHS (instr. Frederik von Krusenstjerne) (1996) "Pierre Dørge & New Jungle Orchestra" DVD (Filmforsyningen) (2007)

Galleri Fotos: Hreinn Gudlaugsson

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Kunstnere på finansloven Kategori:Jazzmusikere fra Danmark Kategori:Guitarister fra Danmark Kategori:Deltagere ved Dansk Melodi Grand Prix 1979 Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Riddere af Dannebrog