thumb|Illustration fra 1557 angiveligt af Hans Staden. Banket med servering af menneskekød. Kannibalisme (fra spansk i forbindelse med påstået kannibalisme blandt Carib-indianere) eller antropofagi (fra Græsk "menneske" og "at æde") betegner, at mennesker fortærer andre mennesker. I zoologi bruges kannibalisme om arter, som konsumerer artens medlemmer.

Neandertalere menes at have praktiseret kannibalisme.Neanderthals Were Cannibals, Bones ShowArchaeologists Rediscover Cannibals

Kannibalisme har tidligere været praktiseret af flere samfund i Europa, Sydamerika,Hans Staden Among the Tupinambas New Zealand, Nordamerika, Salomonøerne, Ny Kaledonien,cannibalism, or anthropophagy (human) -- Britannica Online Encyclopedia New GuineaSleeping with Cannibals og Fiji,Fijians find chutney in bad taste sædvanligvis under ritualer forbundet med stammekrig. Fiji var kendt som “Kannibaløerne”. Beviser på kannibalisme er fundet i Chaco Canyon i New Mexico i ruinerne efter Anasazikulturen.

thumb|En kvindelig kannibal af Leonardo Kern, 1650

Typer af kanibalisme Kannibalisme ses hovedsageligt i tre situationer:Jared Diamond, Collapse. How Societies Choose to Fail or Succeed, Penguin Books, 2006.

1. Rituel spisning af slægtninge eller stammemedlemmer (endokannibalisme)

Rituel spisning af slægtninge i Ny Guineas højland er forklaret med, at det har været et nødvendigt proteintilskud for landbrugscivilisationen, der ellers kun havde adgang til lav-protein-holdige afgrøder og små dyr som mus, edderkopper og frøer.Jared Diamond, Guns, Germs and Steel. A short history of everybody for the last 13,000 years, Vintage, 1998 Korowai stammen i det sydøstlige Papua Ny Guinea menes at være den sidste kannibalstamme i verden.

Den dødelige hjernesygdom kuru er i flere stammer spredt med fortæring af slægtninges hjerne. Sygdommen ligner Creutzfeldt-Jakobs sygdom.

2. Spisning af fjender dræbt i krig (exokannibalisme).

3. Kannibalisme i nødsituationer.

Kannibalisme i forbindelse med nødsituationer ses blandt andet ved skibbrud og under Belejringen af Leningrad under 2. verdenskrig.

I 1972 styrtede et fly ned i Andesbjergene med et hold rugbyspillere fra Uruguay. Nogle af dem overlevede flere måneder ved af spise de døde. Denne hændelse er beskrevet i bøger og film, blandt andet bogen Alive.

Historiske beretninger

Fund af marvspaltede menneskeknogler på bopladsen Dyrholmen (nær Randers) fra Ertebøllekulturen tyder på kannibalisme i dansk stenalder. I Tyskland er 1.891 tegn på kannibalisme set i hulerne ved floden Hönne ( 1000 – 700 f.Kr.). Kannibalisme er beskrevet i Biblen under belejringen af Samaria (2. Kongebog 6:25 -30): To kvinder indgik en pagt om at spise deres børn. Efter at den første moder havde kogt sit barn, spiste den anden moder det, men nægtede at gøre gengæld ved at koge sit eget barn. Næsten den samme historie bliver fortalt af Flavius Josephus under romernes belejring af Jerusalem Kannibalisme blev dokumenteret i Egypten under hungersnøden (1073–1064 f.Kr.) Sankt Hieronymus fortæller i brevet Mod Jovinianus omkring 360 om sit møde med stammen Atticoti i Gallien: De holdt i Bretagne af at spise "bagdelen fra får og brysterne fra kvinder". I 2001 fandt arkæologer fra Bristol Universitet beviser på jernalderkannibalisme i Gloucestershire.Cannibalistic Celts discovered in South Gloucestershire 7 March 2001

Kannibalisme i populærkulturen Kanibalisme har længe været et populært tema som i de klassiske vittighedstegninger med en hvid missionær, der har en sidste, vittig replik, mens han bliver kogt i stammens gryde. Fra teateret kan nævnes musicalen Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street (1979), om en barber, hvis ofre ender i kødtærter. Romanen The Silence of the Lambs (1988) handler om den menneskeædende seriemorder Hannibal Lecter. Den bedst kendte af de mange italienske kannibalfilm fra 1980'erne er Cannibal Holocaust (1980), om et dokumentarfilmhold på afveje i Sydamerika. Fra Danmark kendes den Sweeney Todd-inspirerede filmkomedie De grønne slagtere (2003).

Kendte kannibaler Gilles de Rais (1404-1440), fransk adelsmand Andrej Tjikatilo (1936-1994), kendt som "den røde ripper" Issei Sagawa (f. 1949), japansk kunstmaler og forfatter Tsutomu Miyazaki (1962–2008), kendt som "lillepigemorderen" Armin Meiwes (1961) kendt som kannibalen fra Rotenburg

Litteratur Kim Boye Holt: Mennesker på menuen – kannibaler før og nu (Carlsen, 2003) Pia Harritz: Smag på livet, artikel i Filmmagasinet Mifune nr. 22, 2007 Jesper Bo Petersen: Karrierekannibalen, artikel i Filmmagasinet Ekko nr. 46, 2009

Henvisning

Kategori:Samfund Kategori:Kødædere Kategori:Kriminalitet