thumb|Trelleborge i vikingetidens Danmark

Trelleborgene er ringborge, som blev opført med et formodet militært formål i det danske område i vikingetiden. De er dateret til sidste halvdel af 900–tallet og har en ensartet grundplan: En præcist udformet cirkulær vold, en port i hvert af de fire verdenshjørner, en borgplads, som er opdelt i fire ens dele af to veje, der var vinkelrette gennem borgenes centrum, samt bygninger, der er udformet som firelængede gårde. Andre typer ringborge kan også være forsynet med volde, men er ikke fuldstændigt cirkulære af form med porte placeret i verdenshjørnerne.

De fem danske ringborge Trelleborg ved Slagelse, Aggersborg, Nonnebakken, Borgring og Fyrkat blev 17. september 2023 optaget på listen over verdensarv. Arbejdet med at få optaget borgene på UNESCOs Verdensarvsliste begyndte allerede i 2007.Unesco optager fem danske ringborge på Verdensarvslisten 17. september 2023 på nyheder.tv2.dk hentet 18. september 2023

Borgene var kun i brug i kort tid, og efter at være blevet genopdaget i midten af 1900-tallet har de givet anledning til en række spørgsmål om baggrunden for og formålet med deres opførelse.

Trelleborge thumb|Trelleborg ved Slagelse. thumb|Aggersborg set fra luften.

Aggersborg ved Aggersund på nordsiden af Limfjorden Borgeby ved Kävlinge i Skåne Borgring ved Køge Fyrkat ved Hobro Nonnebakken i Odense Trelleborg ved Slagelse Trelleborg ved Trelleborg i Skåne Af disse antages i hvert fald Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg ved Slagelse at være opført af samme bygherre og på samme tidspunkt, ca. år 980.

Trelleborg i Skåne er formentlig opført omkring år 800 med en anderledes bebyggelsesstruktur. Den er derfor efter den skarpeste definition ikke en "Trelleborg". Udgravningerne peger på, at den skånske borg har været en såkaldt "tilflugtsborg", som ikke har været permanent beboet, men kun taget i funktion, når befolkningen har været truet af fjender, der kom fra østersøområdet Olesen, Martin Borring, Trelleborg eller ej? KUML 2000 – årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. Borgring har heller ikke efterladt tegn på bebyggelse, hvilket peger på, at borgene kan have haft forskellige funktioner.Vikingeborg ved Køge mystificerer arkæologer, Videnskab.dk Hentet de 25, juni 2019

Borgenes størrelse og bebyggelse

Skematisk fremstillet er borgenes indbyrdes målestoksforhold således:

Navn Indre diameter Voldbredde Antal huse Husenes længde Aggersborg 240 m 11 m 48 32,0 m Borgeby 150 m 15 m    Borgring 122 m ca. 11 m     Fyrkat 120 m 13 m 16 28,5 m Helsingborg i Skåne Ca 270 m Nonnebakken i Odense 120 m       Trelleborg ved Slagelse 136 m 19 m 16 29,4 m Trelleborg i Skåne 125 m      

Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg ved Slagelse indeholder 16 langhuse, fire i hver del af borgen. Aggersborg er bebygget med 48 langhuse, 12 i hver sektion. Alle langhusene var orienteret mod portene. Ved Trelleborg er der spor af 15 langhuse, som er bygget uden for volden, men alligevel orienteret i retning mod borgens center. Vejene er ført gennem volden, således at portene har været overdækkede.

Trelleborg er forsynet med en forborg, hvor der er fundet 135 gravpladser.Ingen af de øvrige borge har spor efter en forborg. Umiddelbart øst for Fyrkat er der 30 gravpladser, som ifølge Roesdahl bærer præg af hedensk begravelsesskik. Fundet af norsk keramik og andre genstande af høj status tyder på, at der blandt borgenes beboere og brugere har været en relativ stor velstand.

Fundhistorien

Trelleborg ved Slagelse blev udgravet i perioden 1934–1942, efter at en lokal motorcykelklub havde anmodet om tilladelse til at bruge terrænet til en motocrossbane. At der havde ligget et forsvarsanlæg på stedet var velkendt, men de efterfølgende arkæologiske undersøgelser afslørede for første gang i Danmark en cirkelborg. Udgravningen, registreringen af fund og en rekonstruktion af bygningsværket blev offentliggjort i 1948 i en stor, videnskabelig afhandling affattet af Poul Nørlund.Poul Nørlund (1948) Trelleborg

Samme år var fundet af Aggersborg blevet offentliggjort af arkitekten C. G. Schultz, og Nørlund havde selv efter et besøg på området ved Fyrkat afsløret muligheden for, at der her var endnu et borganlæg. Dette anlæg blev udgravet og rekonstrueret. Der foreligger en omfattende afhandling om dette arbejde.Olsen, Olaf og Roesdahl, Else (1977). Aggersborg blev registreret, men henlå blot som en svag skygge på marken, indtil ¾ af volden blev rekonstrueret i 1992.

thumb|Rekonstruktion af vikingehus ved Fyrkat

Nonnebakken blev i stort omfang gravet bort som led i Odenses byudvikling i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, bl.a. ved opførslen af Odd Fellow-palæet på lokaliteten. Da Nonnebakken er bebygget, er der ikke foretaget systematiske udgravninger af området.

Borgene i Trelleborg og Borgeby i Skåne blev opdaget i hhv. 1988 og 1995. Fundet af disse borge og forskellige supplerende materialer på de eksisterende anlæg i det nuværende Danmark har foranlediget til projektet ”Kongens borge”, hvor der foretages omfattende undersøgelser af Trelleborg, Aggersborg og Fyrkat. Projektet startede i 2007 og gennemføres i et samarbejde mellem Moesgård Museum, Nationalmuseet og en række andre institutioner med særlig ekspertise på området.Om projektet. Se: Kongens Borge Det er allerede påvist, at Trelleborg i Skåne er opført ca. 800 og derfor ingen sammenhæng kan have med "kongeborgene", mens anlægget i Borgeby ikke er tilstrækkeligt udforsket til at konkludere ud fra.

Borgring nær Lellinge blev først i september 2014 officielt betegnet som en vikingetidsringborg, selv om der tidligere var gjort fund fra dette anlæg, men de var ikke præcist defineret af arkæologer.

Dateringen

Poul Nørlund daterede borgene til at være opført i sidste halvdel af 900–tallet, en opfattelse, Else Roesdahl støttede i sin gennemgang af Fyrkat. I 1979 lykkedes det dendrokronologer at datere træstykker fra Trelleborg (Slagelse), som dels var fundet i broen over den ydre voldgrav, dels i en palisade i bunden af den indre voldgrav, til at være fældet i juni eller juli 980. Da træstumper fra Fyrkat kunne dateres til omtrent samme tidspunkt, ser opførelsestidspunktet ud til at være sikkert. Udgravningen her tyder i øvrigt på, at opbygningen af volden ikke er helt tilendebragt, men at den eksisterende del af volden er anlagt i samme arbejdsgang.

Aggersborg og Nonnebakken er kulstof 14-dateret til omtrent samme tid som de to andre borge, men denne dateringsmetode er forbundet med en vis usikkerhed. Alligevel anses de i størsteparten af faglitteraturen for at være bygget samtidigt med de to andre borgeBenito Scocozza og Jensen, Grethe (1999) s. 47, er blot én af mange fremstillinger, der drager denne konklusion., fordi voldgraven har V-form, med en smal spids bund, en form som er sjælden.

Bygherren

Allerede i Nørlunds redegørelse blev bygherren udpeget som enten Harald Blåtand eller Sven Tveskæg. Stort set alle forskere, der har kommenteret dette spørgsmål, er enige om, at det må være samme, der står bag alle borgene. Et af de væsentligste argumenter er den præcise geometri i anlæggets hovedlinjer og fællestrækkene i den håndværksmæssige udførelse. Et andet er de store ligheder i indretningen af anlæggene. På denne baggrund konkluderer Olaf Olsen, at det stort set kun er i størrelse, at borgene adskiller sig fra hinanden Olsen 1977, bd. I, (s. 86 ff.) De dendrokronologiske dateringer fra Trelleborg og Fyrkat peger på Harald Blåtand som bygherre, selv om ræsonnementet om én ophavsmand strengt taget kun behøver at gælde bygmesteren. Historikerne har tidligere været uenige om bygherrens identitet, men er bl.a. foranlediget af dateringen af Trelleborg og Fyrkat i store træk enige om at pege på Harald.fx Busck (red) (2002) Danmarks Historie – i grundtræk], s.29 I sammen periode ca. 979 opførte Harald Blåtand Ravningebroen og den ydre store ringvold omkring Aarhus.

Selve opførelsen må have krævet en klar organisation af arbejdsgangen. En mulighed er, at bønder eller trælle under militært opsyn af kongen har stået for opførelsen. Navnet Trelleborg har givet anledning til en formodning om, at borgene var opholdssted for trælle, eller slaver. Denne formodning er blevet tilbagevist med henvisning til, at trel på oldnordisk har betydningen tømmer, og derfor henviser til selve byggeriets konstruktion.

En anden mulighed, som foreslås er, at den militære organisation alene havde kapacitet til at bygge anlæggene.Aksel E. Christensen (1970) Dette synspunkt har siden udgravningen af Fyrkat været det dominerende.

I 2003 lancerede Niels Hybel en nytolkning af borgene og de andre store vikingetidsanlæg fra ca. 965-980. Pointen i den meget komplekse argumentation er, at borgene er anlagt af den tyske kejsermagt som led i en europæisering af Danmark.Hybel (2003). Andre historikere har afvist denne teori som ren spekulation.Se f. eks. ; anmeldelse af Anders Bøgh i Historisk Tidsskrift.

Ibrugtagen og anvendelse

Litteraturen om borgene går ud fra, at de er taget i anvendelse umiddelbart efter opførelsen; men der kan formentlig ikke påvises noget sikkert herom. Ligeledes er det ikke ud fra fundmaterialet muligt at drage sikre konklusioner om, hvorvidt voldene er opført før bygningerne på borgpladsen.Det forekommer logisk at denne rækkefølge er fulgt, men det er ikke underbygget gennem dateringen. Der er fundet en del enkeltsager, som peger på et civilt element i beboelsen, og gravpladserne indeholder knogler fra begge køn og fra børn. På grundlag af, at der ikke er fundet spor efter reparationer og studier af de fundne genstande, har forskerne draget den slutning, at cirkelborgene kun har været i anvendelse i få år, og at anlæggene er forladt senest omkring år 1000. Skønnene giver en margen på mindst fem og højst ca. 20 år.

Skriftlige kilder

Der er ikke fundet samtidige skriftlige kilder, hvori borgene direkte nævnes. De kendte skrifter, der er tættest på begivenhederne, er biskop Thietmar af Merseburgs krønike skrevet 1013-18 og en unavngiven munk fra St. Omers hyldest til Knud den Stores enke skrevet ca. 1040.Cnutonis regis gesta sive Encomium Emmae Reginae, auctore Monacho Sancti Bertini Heri er der en mulig henvisning til Trelleborgene, idet det hedder, at Sven Tveskæg befæstede sit rige med borge, som skulle udgøre et værn mod de fjender, der var trængt ind og havde besat [landet].Cnutonis regis, kap.1,1. Teksten er på latin og lyder: Castris muniebat, quod hostibus si adessent nullatenus fortasse resisteret

Adam af Bremens værk fra ca. 1070, Descriptio insularum Aquilonis, belyser en række forhold om den danske vikingetid, men en omtale af cirkelborgene er ikke påvist. De danske krøniker fra middelalderen har heller ingen direkte referencer til disse bygningsværker. Sven Aggesen har i sin krønike et særskilt kapitel om Sven Tveskæg og Saxo har i Gesta danorum præsenteret en kongerække, der skal påvise det danske kongedømmes lange historie og storslåede karakter. Som kilder til begivenhederne omkring 980 er disse værker tendentiøse. Det er bemærkelsesværdigt, at de ikke nævner borgene, som vel kunne have underbygget kongemagtens storslåede karakter. Derfor må det antages, at disse skribenter ikke har kendt til borgenes eksistens. Dette er et indicium for borgenes korte levetid.

Forskningsdebatten De oprindelige teorier om borgene thumb|Rekonstruktion