Lyngbykredsen

thumb|Lyngby-Taarbæk Kommunes Rådhus. Rådhuset fungerer som en af valgstederne i Lyngbykredsen thumb|upright|Hanne Agersnap. Kandidat for SF fra kredsen i 2007. thumb|upright|Charlotte Dyremose. Kandidat for Det Konservative Folkeparti fra kredsen i 2007. thumb|upright|Pia Boisen, opstillet for Enhedslisten ved Folketingsvalget 2015. Lyngbykredsen er en opstillingskreds i Københavns Omegns Storkreds. I 1849-1920 var kredsen en valgkreds.

Kredsen blev oprettet 1. januar 2007 ved udskillelsen af Søllerød Kommune fra den gamle Lyngbykredsen og består således kun af Lyngby-Taarbæk Kommune.

Kredsen overtager flg. valgsteder fra den tidligere kreds: Engelsborg Fuglsanggård Hummeltofte Kongevej Lindegård Lundtofte Lyngby Midt Taarbæk Trongård Virum

Blandt opstillingskredsens folketingsmedlemmer i 2000'erne var Charlotte Dyremose fra Det Konservative Folkeparti og Hanne Agersnap fra SF, der begge var kandidat fra kredsen i 2007.

Historie Kredsen blev oprettet i 1849 som en af 100 enkeltmandsvalgkredse til Folketinget. Det officielle navn var Københavns Amts 2. Valgkreds. Ved oprettelsen bestod kredsen af følgende kommuner:En tabellarisk Oversigt over de Valgberettigede ved Folkethingsvalg i Kongeriget Danmark og over Valgrettens Afbenyttelse sammesteds i Aaret 1849 i Statistisk Tabelværk ny Række, andet Bind, København 1851, side 126 Gladsakse-Herlev Kommune (adskilt i Gladsaksee Kommmune og Herlev Kommune i 1910) Gentofte Kommune Lyngby Kommune (navnet ændret til Lyngby-Tårbæk Kommune i 1909) Søllerød Kommune Værløse Kommune Ballerup-Måløv Kommune

Valgkredsens valgsted var i Lyngby.

I 1895 skiftede Lyngbykredsens officielle navn til Københavns Amts 4. Valgkreds,Danmarks Statistik: Folketingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Supplerings- og Omvalg 1892—1897 i Statistiske Meddelelser 4. Række 3. Bind 4. Hæfte, Statens statistiske Bureau, København 1898, side 27 da der blev oprettet 2 nye valgkredse i Københavns Amt.

Lyngbykredsen blev ændret i 1918. Gentofte Kommune blev udskilt til en ny valgkreds, Gentoftekredsen, og Ballerup-Måløv Kommune blev flyttet til Roskildekredsen. Til gengæld blev kredsen udvidet med Dragør Kommune, Store Magleby Kommune og Tårnby Kommune som tidligere været i Valbykredsen. Efter omlægningen af valgkredse i 1918 var kredsens officielle navn igen Københavns Amts 2. Valgkreds.Danmarks Statistik: Rigsdagvalgene April—Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915—18 i Statistiske Meddelelser 4. Række 57. Bind 1. Hæfte, Det Statistiske Departement, København 1918, side 14

Lyngbykredsens folketingsmænd Der er anført kildehenvisninger i parentes som angiver bind og sidetal i værket Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948 4. december 1849 – 25. juli 1850: J.C. Drewsen, kammerråd, fabrikant (Bondevennernes Selskab) (nedlagde mandatet) (I, s. 127-128) 12. september 1850 – 4. august 1852: Julius greve Raben, godsejer (Højre) (suppleringsvalg) (II, s. 142) 4. august 1852 — 1. december 1854: C.J.H. Kayser, læge, professor (De Nationalliberale) I, s. 285-286) 1. december 1854 — 14. juni 1858: Aron David, proprietær (De Nationalliberale) (I, s. 119) 14. juni 1858 — 14. juni 1861: O.H. Lütken, orlogskaptajn (Højre) (II, s. 33) 14. juni 1861 — 7. juni 1864: Wilhelm Sophus Andreas von Rosen, distriktslæge, dr. med. (Uafhængig, nærmest bondeven som slutter sig til det Tscherningske Venstre) (II, s. 165) 7. juni 1864 — 12. oktober 1866: Carl Holstein, proprietær (Først venstremand senere nærmest konservativ) (I, s. 222) 12. oktober 1866 — 22. september 1869: Peder Hansen, gårdejer (moderat konservativ) (I, s. 202-203) 22. september 1869 — 20. september 1872: C.V. Rimestad, redaktør (Venstremand, som senere tilhørte Mellempartiet) (II, s. 162-163) 20. september 1872 — 25. april 1876: Peder Hansen (igen) 25. april 1876 — 7. december 1891: Carl von Rosen, kammerherre (Højre) (døde i embedet) (II, s. 164-165) 5. januar 1892 — 5. april 1898: Johan Georg Frederik Colding, oberstløjtnant (Højre) (suppleringsvalg) (I, s. 109) 5. april 1898 — 3. april 1901: Emil Piper, proprietær (Højre) (II, s. 135-136) 3. april 1901 — 16. juni 1903: Johan Wilmann, forretningsfører, sognerådsformand (Socialdemokratiet) (II, s. 268-269) 16. juni 1903 — 29. maj 1906: Emil Piper (igen) 29. maj 1906 — 25. maj 1909: Johan Wilmann (igen) 25. maj 1909 — 20. maj 1910: Albert Abrahamsen (Højre) (I, s. 3-4) 20. maj 1910 — 20. maj 1913: Johan Wilmann (igen) 20. maj 1913 — 22. april 1918: Albert Abrahamsen (igen, Det Konservative Folkeparti, fortsat i Gentoftekredsen) 22. april 1918 — 21. april 1920 Johan Wilmann (igen, fortsat i Københavns Amtskreds)

Folketingsmedlemmer opstillet i Lyngbykredsen efter 1920 1975-1994: Poul Schlüter (Det Konservative Folkeparti) 2015-: Rasmus Jarlov (Det Konservative Folkeparti)

Opstillinger ved 2007 Simon Pihl Sørensen (A) Trine Nebel Schou (B) Charlotte Dyremose (C) Hanne Agersnap (F) Tove F. Buch (K)."Her er spidskandidaterne fra Lyngby-Taarbæk," Det Grønne Område, 26. oktober 2007. Kristian Niebuhr (O) Søren P. Rasmussen (V) Pia Boisen (Ø)

Valgresultater 2007 Ved folketingsvalget i 2007 fordelte de 33595 afgivne stemmer sig således: Parti Stemmer % Socialdemokratiet 6.782 20,3 Det Radikale Venstre 2.976 8,9 Det Konservative Folkeparti 6.269 18,8 SF - Socialistisk Folkeparti 4.040 12,1 Kristendemokraterne 152 0,5 Dansk Folkeparti 3.261 9,8 Venstre 7.513 22,5 Ny Alliance 1.601 4,8 Enhedslisten 779 2,3 Løsgængere 6 0,0 Stemmeprocent: 89.4

I 2010 var valgbestyrelsen bestående af borgmester Søren P. Rasmussen (V) (født formand), Rolf Aagaard-Svendsen (C), Henrik Brade Johansen (B), Simon Pihl Sørensen (A), Morten Normann Jørgensen (F).

Opstillinger ved 2011 Martin Empacher (A)Socialdemokraterne, Socialdemokraterne – Martin Empacher, Jakob Engel-Schmidt, (V)Venstre, Lyngby ,

Folketingsvalget 2015 Op til Folketingsvalget 2015 var følgende opstillet i kredsen: Rasmus Jarlov, Det Konservative FolkepartiJarlov ny folketingskandidat i Lyngby Helge Vagn Jacobsen, Radikale Venstre Morten Normann Jørgensen, Folketingskandidater for Socialistisk Folkeparti Anette Skafte, Dansk Folkeparti Jakob Engel-Schmidt, Venstre

Opstillingskredsen havde da 38.547 stemmeberettigede og med 34.236 optalte stemmer blev stemmeprocent 88.81%. Blandt partierne fik Socialdemokraterne flest stemmer. Af kandidaterne der kunne stemmes på i opstillingskredsen fik Mette Frederiksen og Pia Kjærsgaard flest stemmer, henholdsvis 2.016 og 1.754.Folketingsvalg 2015 - Lyngbykredsen Af opstillingskredsens kandidater blev Rasmus Jarlov valgt ind. Folketingsvalgresultater

Folketingsvalg i 2020'erne Folketingsvalget 2026 Partier Stemmer Stemmer % + / - Socialdemokratiet 5.430 15,79 -3,27 Konservative 5.357 15,58 +5,22 Radikale Venstre 4.135 12,03 +4,30 SF 4.105 11,94 +1,35 Moderaterne 4.102 11,93 -1,60 Liberal Alliance 3.217 9,36 -1,04 Venstre 2.309 6,72 -6,06 Dansk Folkeparti 2.225 6,47 +4,31 Enhedslisten 1.823 5,30 +0,70 Alternativet 1.132 3,29 -0,61 Danmarksdemokraterne 285 0,83 -0,97 Borgernes Parti 261 0,76 Nyt I alt 34.381 Kilde Folketingsvalget 2022 Partier Stemmer Stemmer % + / - Socialdemokratiet 6.551 19,06 +1,07 Moderaterne 4.650 13,53 Nyt Venstre 4.390 12,77 -7,11 SF 3.641 10,59 +1,62 Liberal Alliance 3.575 10,40 +6,75 Konservative 3.560 10,36 -4,92 Radikale Venstre 2.655 7,72 -7,64 Enhedslisten 1.582 4,60 -1,42 Alternativet 1.343 3,91 +0,71 Dansk Folkeparti 743 2,16 -2,29 Nye Borgerlige 739 2,15 +0,12 Danmarksdemokraterne 619 1,80 Nyt Frie Grønne 208 0,61 Nyt Kristendemokraterne 74 0,22 -0,61 Jovan Tasevski 34 0,10 Nyt Henrik Vendelbo Petersen 7 0,02 Nyt I alt 34.371 Kilde

Folketingsvalg i 2010'erne Folketingsvalget 2019 Partier Stemmer Stemmer % + / - Venstre 6.776 19,88 +1,48 Socialdemokratiet 6.131 17,99 -5,35 Radikale Venstre 5.235 15,36 +6,36 Konservative 5.209 15,28 +8,31 SF 3.057 8,97 +4,39 Enhedslisten 2.051 6,02 -0,58 Dansk Folkeparti 1.518 4,45 -7,92 Liberal Alliance 1.244 3,65 -8,87 Alternativet 1.092 3,20 -2,58 Nye Borgerlige 692 2,03 Nyt Stram Kurs 413 1,21 Nyt Parti Klaus Riskær Pedersen 300 0,88 Nyt Kristendemokraterne 282 0,83 +0,44 Mads Palsvig 79 0,23 Nyt Christian B, Olesen 1 0,00 Nyt I alt 34.080 Kilde

Folketingsvalget 2015 Partier Stemmer Stemmer % + / - Socialdemokratiet 7.904 23,34 +5,33 Venstre 6.231 18,40 -7,96 Liberal Alliance 4.239 12,52 +4,92 Dansk Folkeparti 4.188 12,37 +4,12 Radikale Venstre 3.048 9,00 -6,89 Konservative 2.360 6,97 -2,63 Enhedslisten 2.235 6,60 +0,69 Alternativet 1.956 5,78 Nyt SF 1.550 4,58 -3,45 Kristendemokraterne 133 0,39 +0,09 Asif Ahmad 19 0,06 Nyt Christian Olesen 2 0,01 Nyt I alt 33.865 Kilde

Folketingsvalget 2011 Partier Stemmer Stemmer % + / - Venstre 8.989 26,36 +3,85 Socialdemokratiet 6.141 18,01 -2,31 Radikale Venstre 5.420 15,89 +6,97 Konservative 3.275 9,60 -9,18 Dansk Folkeparti 2.815 8,25 -1,52 SF 2.740 8,03 -4,07 Liberal Alliance 2.591 7,60 +2,80 Enhedslisten 2.015 5,91 +3,58 Kristendemokraterne 103 0,30 -0,16 Christian H, Hansen 15 0,04 Nyt I alt 34.104 Kilde

Folketingsvalg i 2000'erne Folketingsvalget 2007 Partier Stemmer Stemmer % + / - Venstre 7.513 22,51 -8,84 Socialdemokratiet 6.782 20,32 +4,55 Konservative 6.269 18,78 -1,47 SF 4.040 12,10 +7,01 Dansk Folkeparti 3.261 9,77 +0,61 Radikale Venstre 2.976 8,92 -4,01 Nyt Alliance 1.601 4,80 Nyt Enhedslisten 779 2,33 -0,58 Kristendemokraterne 152 0,46 -0,64 Feride Istogu Gillesberg 4 0,01 Nyt Janus Kramer Møller 2 0,01 Nyt I alt 33.379 Kilde

Folketingsvalget 2005 Partier Stemmer Stemmer % + / - Venstre 16.844 31,35 -6,08 Konservative 10.879 20,25 +6,28 Socialdemokratiet 8.471 15,77 -3,06 Radikale Venstre 6.947 12,93 +4,52 Dansk Folkeparti 4.924 9,16 +0,85 SF 2.737 5,09 -0,83 Enhedslisten 1.565 2,91 +0,78 Centrumdemokraterne 636 1,18 -1,80 Kristendemokraterne 592 1,10 -0,66 Minoritetspartiet 128 0,24 Nyt Nahid Yazdanyar 6 0,01 Nyt I alt 53.729 Kilde

Folketingsvalget 2001 Partier Stemmer Stemmer % + / - Venstre 20.885 37,43 +9,77 Socialdemokratiet 10.505 18,83 -4,07 Konservative 7.793 13,97 -3,85 Radikale Venstre 4.690 8,41 +2,83 Dansk Folkeparti 4.639 8,31 +1,84 SF 3.301 5,92 -0,98 Centrumdemokraterne 1.664 2,98 -3,89 Enhedslisten 1.190 2,13 -0,32 Kristeligt Folkeparti 982 1,76 -0,02 Fremskridtspartiet 150 0,27 -0,74 I alt 55.799 Kilde

Folketingsvalg i 1990'erne Folketingsvalget 1998 Partier Stemmer Stemmer % + / - Venstre 15.449 27,66 +4,27 Socialdemokratiet 12.791 22,90 +2,42 Konservative 9.952 17,82 -11,44 SF 3.856 6,90 +0,52 Centrumdemokraterne 3.840 6,87 +2,69 Dansk Folkeparti 3.615 6,47 Nyt Radikale Venstre 3.117 5,58 -1,52 Enhedslisten 1.369 2,45 -0,31 Kristeligt Folkeparti 997 1,78 +0,78 Fremskridtspartiet 563 1,01 -2,94 Mogens Glistrup 158 0,28 -0,12 Demokratisk Fornyelse 148 0,26 Nyt Anders Kofoed 7 0,01 Nyt Poul Bregninge 1 0,00 Nyt I alt 55.863 Kilde

Folketingsvalget 1994 Partier Stemmer Stemmer % + / - Konservative 16.374 29,26 -1,09 Venstre 13.089 23,39 +7,26 Socialdemokratiet 11.460 20,48 -3,46 Radikale Venstre 3.971 7,10 +0,31 SF 3.568 6,38 -0,76 Centrumdemokraterne 2.339 4,18 -3,15 Fremskridtspartiet 2.213 3,95 +0,96 Enhedslisten 1.547 2,76 +1,35 Kristeligt Folkeparti 558 1,00 -0,23 Niels I, Meyer 510 0,91 Nyt Mogens Glistrup 226 0,40 Nyt Preben Møller Hansen 88 0,16 Nyt John Ziegler 13 0,02 Nyt Torben Faber 3 0,01 Nyt I alt 55.959 Kilde

Folketingsvalget 1990 Partier Stemmer Stemmer % + / - Konservative 16.712 30,35 -3,93 Socialdemokratiet 13.186 23,94 +5,90 Venstre 8.880 16,13 +6,48 Centrumdemokraterne 4.036 7,33 -0,16 SF 3.932 7,14 -3,19 Radikale Venstre 3.741 6,79 -2,49 Fremskridtspartiet 1.644 2,99 -2,91 Enhedslisten 779 1,41 Nyt Fælles Kurs 689 1,25 +0,29 Kristeligt Folkeparti 678 1,23 +0,15 De Grønne 501 0,91 -1,03 Retsforbundet 275 0,50 Nyt Det Humanistiske Parti 16 0,03 Nyt I alt 55.069 Kilde

Folketingsvalg i 1980'erne Folketingsvalget 1988