thumb|Cutty Sark Cutty Sark var en berømt skotsk klipper, bygget i 1869 i Clyde. Skibet, der blev bygget til at sejle te fra Kina, var et af de hurtigste lastførende sejlskibe der nogensinde har eksisteret. Det har fungeret som museumsskib i en tørdok i Greenwich i England.
Skibet er opkaldt efter en "kort særk", som bl.a. bæres af en heks i digtet "Tam o' Shanter" af den skotske nationalpoet Robert Burns.
Cutty Sark whisky har fået sit navn fra skibet. Et billede af klipperen fremgår af etiketten, og producenten sponsorerede tidligere Cutty Sark Tall Ships Race. Skibet inspirerede også navnet på Saunders Roe Cutty Sark-flyvebåden.
Branden i 2007 Den 21. maj 2007 brød skibet i brand.Sejlskibet Cutty Sark brændt ned i London – dr.dk/Nyheder/Udland I første omgang så branden meget omfattende ud. På det tidspunkt branden brød ud var skibet under renovering og var skilt ad, og ca. halvdelen af skibets dele var andre steder for at blive renoveret. Af de dele der var på brandstedet var det fortrinsvis midten af skibet, der var brændt væk. Der er mistanke om at branden er påsat.Sky News: Police Say Cutty Sark Fire 'Suspicious'
Den 19. oktober 2014 blev hun beskadiget i en mindre brand.
Referencer
Eksterne henvisninger
Om Cutty Sark på Royal Museums Greenwichs fælles side
Kategori:Skibe fra Storbritannien Kategori:Greenwich Kategori:Londons historie Kategori:Skotland