Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm er et museum for sporvogne og busser, der ligger ved herregården Skjoldenæsholm på Midtsjælland mellem Ringsted og Hvalsø. Museet blev indviet 26. maj 1978 og er efterfølgende blevet udbygget, så det i dag er et af de fem førende af sin art i verden. Museet anlægges og drives af ca. 170 frivillige medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab (SHS), der også står for restaurering og vedligeholdelse.

Museets samling af sporvogne, busser og andre effekter, der har med kollektiv trafik at gøre, er blevet opbygget af Sporvejshistorisk Selskab, siden foreningen blev stiftet i 1965. Samlingen fokuserer primært på de tre danske sporvejsbyer, København, Aarhus og Odense, men man har også erhvervet flere udenlandske sporvogne. Museet råder pr. 2021 over ca. 140 sporvogne og busser, hvoraf ca. 30 sporvogne og 15 busser er godkendt til kørsel med passagerer. En del af de andre er udstillede, mens resten er under restaurering eller opmagasinerede. Den ældste vogn de besøgende kan opleve er en bivogn fra 1872, mens den yngste er en bus fra 2009.

Museet råder over to sporvejsstrækninger. En kort strækning på ca. 300 meter med meterspor til vogne fra Aarhus, Flensborg og Basel forbinder en parkeringsplads med selve museumsområdet. En længere strækning på ca. 1,5 km med normalspor til vogne fra København, Odense og flere udenlandske byer går fra museumsområdet og ind i Højbjerg Skov, hvor der ligger en picnicplads med en cafévogn. Sporene er anlagt på en del af den i 1936 nedlagte Sjællandske Midtbane. På selve museumsområdet er der flere bygninger til udstilling, opbevaring og restaurering. Blandt andet er der en original sporvognsremise i bindingsværk fra København og en moderne udstillingshal til busser, der udover museumsvogne også rummer plancheudstillinger, modeller og andre effekter. I udstillingshallen og en depotremise overfor er der desuden indrettet kulisser med butikker fra 1940-1970 for at give indtryk af et bymiljø. Derudover er der opsat forskelligt gammelt gadeinventar rundt om på museet.

På de fleste åbningsdage køres der med veteranbusser på en særlig rute i museets omegn. På visse dage køres der desuden til og fra Borup Station for at afhente og bringe besøgende. På nogle dage er der derudover forskellige andre aktiviteter, for eksempel besøg af veteranbiler, musikalsk underholdning, kørsel med en hesteomnibus eller mulighed for selv at køre en sporvogn. Tre dage i efteråret er der aftenåben, og en weekend i december er der julearrangement.

Placering thumb|Linje 5, der var Københavns sidste sporvognslinje, er kørt i skoven. Sporvejsmuseet ligger i den nordlige del af Ringsted Kommune, ca. 13 km nord for Ringsted by i luftlinje. Der er ca. 8 km til Hvalsø mod nord, ca. 25 km til Roskilde mod nordøst og ca. 65 km mod nordøst til København. Nærmeste by er Jystrup, der ligger ca. 2 km sydøst for museet. Sporvejsmuseet har adresse på nr. 95 på landevejen Skjoldenæsvej mellem Jystrup og Tingerup. Vejen er en del af Margueritruten.Margueritruten, Naturstyrelsen. Besøgt 21. juli 2019. De nærmeste hovedveje er primærrute 14, ca. 5 km sydøst for museet ved Egemose, og sekundærrute 255, ca. 6 km mod nord ved Tingerup.

Den nationale cykelrute 6 Esbjerg - København går lige forbi museet ad Skjoldenæsvej.National cykelrute 6 Esbjerg - København, Waymarked Trails. Besøgt 14. juli 2019. Den regionale cykelrute 88 mellem Rødbyhavn og Roskilde, der er en del af Munkevejen, passerer umiddelbart syd for museet på Knud Lavardsvej.Munkevejen, besøgt 14. juli 2019. Den europæiske fjernvandrevej E6 mellem Finland og Grækenland kommer også forbi museets indgang på den danske del af ruten mellem Københavns Lufthavn og Kruså. Den sjællandske del af ruten indgår desuden i netværket Sjællandsleden.<ref>[http://sjaellandsleden.dk/?group_ad=2341&action=trail&region=2 Fjernvandrevej E6 Korsør-Kastrup] af Steen Kobberø-Hansen. Sjællandsleden, 16. oktober 2015.</ref>Haraldsted - Avnstrup af Steen Kobberøe Hansen. Sjællandsleden, 20. februar 2012.

På udvalgte dage i løbet af sæsonen kører Sporvejsmuseet en buslinje til særtakst til og fra Borup Station for at afhente og bringe besøgende.Bus fra og til Borup Station, Sporvejsmuseet. Besøgt 29. maj 2021. Derudover stopper Movias buslinje 467 ved museet, men den kører kun på skoledage, hvor museet har lukket.Linje 467 , Din Offentlige Transport. Besøgt 25. maj 2021. Nærmeste almindelige buslinje er linje 240, der stopper ved Jystrup Kirke, ca. 2,5 km fra museet. Derudover er det muligt at benytte Movias generelle tilbud om plustur til særtakster.

For almindelige besøgende sker adgang til museet via parkeringspladsen ved Skjoldenæsvej, hvor der er indgang med entrébetaling. Herfra kører de besøgende med sporvogn på den metersporede strækning de ca. 300 m op til selve museumsområdet. Her er der remiser og udstillingsbygninger samt kiosk og toiletter.Klik dig rundt på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, Sporvejsmuseet.dk. Besøgt 31. december 2020. Desuden starter den ca. 1,5 km lange normalsporede strækning her.Oversigtskort over Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm tegnet af Erling Nederland i 2000, gengivet i Carstensen m.fl., s. 66-67 og Christensen og Krog (2008), s. 24-25. Begge strækninger trafikeres normalt hvert tiende minut i hele åbningstiden.Krog (2022), s. 13-14. Den første del af den normalsporede strækning går gennem en museumsgade med butikskulisser. Derefter går strækningen tværs gennem en af det lukkede Skjoldenæsholm Golfcenters baner.Museet ved indgangen til et nyt årti af Svend Christensen. BYtrafik 1/2020, s. 4-5. Omtrent halvvejs kommer strækningen ind i Højbjerg Skov, der er en blanding af løv- og nåleskov. Strækningen ender ved Eilers Eg, hvor der er opsat en cafévogn. Desuden er det muligt at gå tur i skoven herfra.Brochure for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 2022, Sporvejsmuseet.dk

Sporvejsmuseets fikspunkt ligger 75,15 meter over havets overflade.Christensen og Krog (2008), s. 39. Landskabet omkring museet er generelt kuperet og med flere skove. Blandt andet ligger Gyldenløves Høj, der med sine 126 meter over havets overflade er et af Sjællands højeste punkter, ca. 2 km nord for museet. Andre seværdigheder i området tæller det middelalderlige voldsted Skjoldenæs ved Valsølille Sø lidt syd for museet og et stykke af den fredede kongevej Valdemarsvej ca. 1,5 km nordøst for museet. Herregården Skjoldenæsholm, som museet er opkaldt efter, omfatter en trefløjet hovedbygning fra 1766, der nu er indrettet som hotel og konferencecenter.Vandreture i private skove - Skjoldenæsholm skovene, revideret 2001. Det nærmeste spisested udover museets cafévogn er restauranten Kudskehuset, ca. 1,5 km nord for museet.Kontakt os , Kudskehuset. Besøgt 25. februar 2020. Det er dog også muligt at indtage medbragt mad flere steder på selve museet, både inden- og udendørs.Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm fra A til Å, Sporvejsmuseet. Besøgt 29. maj 2021.

Historie

thumb|Sporvogn fra Aarhus kort efter museets åbning i 1978. thumb|Motorvognen OS 12 der blev restaureret i Odense. thumb|Sporvogn fra Frederiksberg der blev overtaget ved HT Museums lukning i 2003. thumb|Udsnit af Remise 3 med butikskulisser. Foreningen bag Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, Sporvejshistorisk Selskab, blev stiftet på et møde i København 8. februar 1965. På det tidspunkt var sporvognene i København ved at blive erstattet af busser, ligesom det også forventedes at ske i Aarhus indenfor et overskueligt tidsrum. Det var tanken, at foreningens medlemmer kunne samles og mindes dem. Men allerede ved det stiftende møde var der stemning for også at bevare sporvogne, og de første blev erhvervet fra Københavns Sporveje (KS) senere samme år.Thorkild Ring Hansen i Palsbo og Søegaard (1990), s. 59-61. I de følgende år voksede vognparken støt, efterhånden som forskellige vogntyper udgik af driften. Desuden lykkedes det at få fat i et par vogne fra Odense Sporvej (OS), der ellers var ophørt i 1952.Thinggaard (1998), s. 12-13, 16. Yderligere vogne kom til efter, at Københavns Sporveje ophørte med sporvognsdrift i 1972, og året efter fulgte vogne fra Århus Sporveje (ÅS), der havde indstillet sporvognsdriften i 1971.Thinggaard (1998), s. 13-14.Palsbo og Søegaard (1990), s. 13-14 og 80-81. I de samme år begyndte man også at overtage enkelte trolleybusser og busser.Thinggård (1998), s. 15-17. Det overtagne materiel blev blandt andet opbevaret i Københavns Sporvejes remiser, hvor man også begyndte at restaurere noget af det.Thorkild Ring Hansen i Palsbo og Søegaard (1990), s. 64-68.

Sideløbende med anskaffelsen af sporvognene og hvad man ellers skulle bruge af reservedele, tegninger mv., begyndte man også at lede efter steder, hvor der kunne etableres en museumssporvej. Blandt mange andre steder havde man således kig på en strækning omkring Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, et stykke af den i 1968 nedlagte Ebeltoft-Trustrup Jernbane og et område ved Brøndbyskoven. De lod sig dog af forskellige årsager ikke gøre.Christensen og Hørsted, s. 4-5.Ole Iskov i Palsbo og Søegaard (1990), s. 9-13. I slutningen af 1971 blev man imidlertid opmærksom på herregården Skjoldenæsholm. Det viste sig, at den i 1936 nedlagte Sjællandske Midtbane havde gået over herregårdens jorde, og at dæmninger og gennemskæringer fra dengang stadig var intakte og ubenyttede. Nok så vigtigt var herregårdens ejer, Vilhelm Bruun de Neergaard, med på ideen om at anlægge et sporvejsmuseum. De første anlægsarbejder gik i gang i efteråret 1972, men året efter gik de i stå på grund af byggesjusk fra den entreprenør, der skulle opføre remisen. Fra 1975 begyndte foreningens medlemmer så selv at opføre en remise og anlægge spor.Christensen og Hørsted, s. 5.Mikael Lund i Carstensen m.fl., s. 11-15.

Indvielsen af museet blev foretaget af kulturminister Niels Matthiasen 26. maj 1978. Fra starten af rådede museet over den nævnte remise med værksted, udstilling og kiosk. Desuden var der anlagt en 300 m lang strækning mellem en parkeringsplads og museet til brug for metersporede vogne fra blandt andet Aarhus. Den første sæson var på fire måneder, men på trods af at der kun var åbent i weekenderne, kom der 35.111 besøgende. I de følgende år blev antallet af åbningsdage løbende øget, men besøgstallet fra den første sæson er aldrig senere blevet overgået.Christensen og Hørsted, s. 6-7.

Efter slutningen på den første sæson påbegyndtes det omfattende arbejde med at anlægge en normalsporet strækning til vogne fra blandt andet København. Der blev anlagt en vendesløjfe på forpladsen foran remisen, og derefter blev den gamle jernbanetracé ryddet for bevoksning og drænet, så der kunne rejses køreledningsmaster og lægges spor.Carstensen m.fl., s. 19-25. Den første etape til stoppestedet Tobaksmarken blev indviet af skuespilleren Ove Sprogøe 14. juni 1985.Christensen og Hørsted, s. 7-8. Anden etape til Flemmingsminde blev indviet 22. august 1987. Her blev der opsat en gammel ventesal fra Vestre Kirkegård i København, hvor der blev indrettet en udstilling om den Sjællandske Midtbane.Christensen og Hørsted, s. 8. Tredje etape til Skovkanten blev indviet 28. juli 1990 og fjerde etape til Broen 18. juni 1993.Christensen og Hørsted, s. 9.