thumb|Hovedet på en guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under dyrerækken leddyr. Insekter har et ydre hudskelet bestående af kitin og en krop delt i hoved, bryst og bagkrop. På hovedet sidder et par følehorn, mundværktøj og øjne. På brystet sidder tre par ben og ofte to par vinger. Det er langt den mest artsrige og diverse dyregruppe på Jorden med repræsentanter i næsten alle miljøer med undtagelse af havet. Der er beskrevet cirka 925.000 arterDavid Grimaldi & Michael S. Engel (2005): Evolution of the Insects. Cambridge University Press (Cambridge Evolution Series) ., men forskerne regner med, at der findes op mod 5 millioner forskellige insektarter.Brett R. Scheffers, Lucas N. Joppa, Stuart L. Pimm & William F. Laurance (2012): Trends in Ecology and Evolution September 2012, Vol. 27, No. 9
Faldet i biodiversiteten i vores levetid rammer også insekterne, se insektdøden.
En person, som beskæftiger sig med insekter, kaldes en entomolog.
Etymologi Ordet insekt kommer fra gammel latin insectum ”indskåret, med indskæringer”, dannet af ordene in- og secara ”skære”, fordi insekter tilsyneladende er delt i tre dele. Insectum er et lån fra oldgræsk [] insekt,Gyldendals dvd leksikon 2006. fra entemnein at indskære.
Morfologi
Det kendetegner et voksent insekt (imago), at det er delt i tre overordnede dele (tagmata).P. J. Gullan & P. S. Cranston: The insects. 4. udgave. Wiley-Blackwell, 2010,565 s., Hoved, bryst (thorax) og bagkrop (abdomen). Opdelingen af kroppen i tre dele er uhyre konservativ og findes hos alle insekter.Åse Jespersen & Jørgen Lützen. (2008). Zoologisk Morfologi - form og funktion i dyreriget. 268 pp. Et insekt har følgende tre kendetegn: Et ydre skelet (kutikula), der består af et ydre lag af epidermisceller. Kutikulaen består af kitin og protein. Tre par ben (hos de voksne insekter). Lægger æg, der enten bliver til larver eller nymfer.
Nogle insekter har fuldstændig forvandling (holometabolske eller endopterygote insekter) eksempelvis biller (Coleoptera), sommerfugle (Lepidoptera) og netvinger (Neuroptera). Insekter med fuldstændig forvandling gemmegår stadierne æg, larve og puppe, inden de udvikler sig til det voksne insekt (imago).
Andre insekter har ufuldstændig forvandling (hemimetabolske eller exopterygote insekter), hvor ungdomsstadiet kaldes nymfer som hos tæger (Hemiptera) og græshopper (Orthoptera).
Ydre morfologi thumb|right|Kroppen er tredelt. På brystpartiet findes vinger og ben. thumb|left|Munddele hos insekter har udviklet sig til kunne bide (A; græshoppe), slikke (B; honningbi), suge (C; sommerfugl) og stikke (D; myg). Forkortelser: a, antenne (følehorn); c, facetøje; lb, overlæbe (labium); lr, underlæbe (labrun); md, overkæbe (mandibel); mx, underkæbe (maxil). Insekter har ligesom andre leddyr et ydre skelet (exoskelet) bestående af hudplader, der holder de bløde dele af kroppen på plads. Disse er hovedsageligt opbygget af kitin. Visse insekter, fx de fleste biller, har hårde hudplader med meget kitin. Hudpladerne hos andre insekter kan være meget tynde eller bløde.
Ligesom hos andre leddyr er insektets krop opdelt i led (segmenter), som igen i løbet af evolutionen er blevet kombineret til større kropssektioner (tagmata). Insekter er unikke blandt leddyr ved at have tre sådanne sektioner: hoved, bryst (thorax (insektanatomi)|thorax) og bagkrop.
Hovedet (caput) består af seks segmenter. De fleste af disse bærer specialiserede ekstremiteter (lemmer). "Overlæben" (labrum) er dannet af det forreste segment; den næste bærer et par antenner ("følehorn"); mens det bagerste segment har mistet sine antenner (jf. krebsdyr, som har to par antenner). Derefter følger tre segmenter med "munddele", dvs. ekstremiteter, der er specialiserede til fødeindtagelse: overkæben (mandiblen), underkæben (maxillen) og underlæben (labium). Underlæben blev dannet ved sammensmeltning af de to dele af det andet par underkæber til et organ. Munddelene på de første insekter var bidende. I flere undergrupper er disse blevet omdannet til sugende (bl.a. sommerfugle) eller stikkende munddele (bl.a. tæger). Hovedet bærer også to facetøjne og hos nogle arter også tre enkeltbyggede punktøjne (ocelli). Bryststykket (thorax) består af tre segmenter, kaldet prothorax, mesothorax og metathorax' , henholdsvis forreste, midterste og bageste brystsegment. Brystet rummer hovedsageligt af muskulatur til vingerne. Kun de seks ekstremiteter af thorax bruges som ben (deraf navnet hexa-poda = "seksbenet"). Hos arter, der har vinger, finder man et par af disse på meso- og et på metathorax. Bagkroppen (abdomen) rummer de fleste vitale organer, såsom tarmen, hjertet og de reproduktive organer. Hos mange insekter er spytkirtlen også placeret bagerst i kroppen. Bagkroppen har elleve segmenter plus en såkaldt telson ("hale"). Hos mange arter er rester af ekstremiteterne bevaret på bagkroppen i form af haletråde (cerci), æglæggende rygsøjler (gonopoder) eller såkaldte styli med ukendt funktion.
Vinger findes i de fleste insekter, men var ikke til stede i de oprindelige insektarter. De opstod senere i forældrearterne til en stor undergruppe, som af denne grund omtales som vingede insekter. Nogle insekter (f.eks. lus og lopper) mangler vinger, selvom de hører til de vingede insekter. I disse grupper er vingerne således gået tabt igen i løbet af evolutionen, med andre ord er de sekundært vingeløse.
Der er også nogle "primært" vingeløse insekter, der aldrig har haft vinger. I ældre systematik blev disse grupperet sammen som urininsekter ("Apterygota" = "vingeløse"). Men vi ved i dag, at denne gruppe er kunstig, fordi f.eks. sølvfluer (som er vingeløse) er tættere beslægtet med vingede insekter end med springhaler (som også er vingeløse).
Benene består af hofte (coxa), hoftering (trochanter), lår (femur), underben (tibia) og fod (tarsus). Foden består af flere led. For enden er et kloled. Nogle insekter, herunder snudebiller, har også trædepuder sammen med kloleddet.
Indre anatomi Tarmkanalen Tarmkanalens forreste afsnit bærer på indersiden en kutikula, der hos mange højere insekter har en karakteristisk tandbevæbning eller udvides til et fødereservoir. Så følger en midttarm, som er hovedsædet for nedbrydning af føden og optagelse af næringsstofferne. I grænseområdet mellem mellem- og bagtarmen indmunder de malpighiske rør, som er de vigtigste ekskretionsorganer. Bagtarmens inderside er som fortarmens klædt med en kutikula; dette tarmafsnit rummer celler, der er specialiseret til vand- og iontransport, og som sammen med de malpighiske rør regulerer blodets saltbalance.
Nervesystemet thumb|Insekternes nervesystemA - termitterB - vandkalve C - fluer1 - øvre svælgganglion2 - nedre svælgganglion3 - ganglion Nervesystemet består af en bugnervesnor (abdominal gangliekæde), der strækker sig igennem hele insektet, og er forsynet med en nerveknude (ganglion; flertal: ganglie) for hvert segment. Det første ganglion, som ligger foran mundåbningen, er specielt stort og omtales som hjernen. Den abdominale ganglionkæde ligger i bugsiden og afgiver nerver til kroppens muskler og sanseorganer. De første to af dets ganglier, det øvre og det nedre svælgganglion, befinder sig ligesom hjernen i hovedet og er begge forbundet med en kort nervesnor (kommissur) på hver sin side af munden. Den abdominale ganglionkæde består af et antal (op til 11) med dobbelte nervesnore forenede nerveknuder. Af disse er dog i fuldt dannede insekter flere sammensmeltede med hinanden, og hos nogle arter er de endog forenet til en enkelt masse af ganglier placeret i mellemkroppen, for eksempel hos fluerne. Udover dette nervesystem har insekterne et andet nervesystem, det såkaldte sympatiske nervesystem, som består af mindre, parrede eller uparrede ganglier, forbundet med langsgående nervesnore, der står i forbindelse med dels det øvre svælgganglion, dels med den abdominale ganglionkæde.
Hjernen er forbundet med kirtler, der producerer hormoner, som regulerer hudskifte, kønsmodning m.m. På kroppens overflade findes sanseorganer, som registrerer mekaniske og kemiske stimuli. En særlig type mekaniske sanseorganer, chordotonalorganerne, findes kun hos insekter og krebsdyr. De er placeret ved de fleste led, og mærker leddenes bevægelser i forhold til hinanden.
Reproduktion Insekter lægger mange æg, hvilket hænger sammen med, at de er langt nede i fødekæden. Mange unger bliver spist, hvorfor arten er nødt til at reproducere sig selv mange gange for at overleve. NaturHandel.dk: Fødekæde. Januar 2019
Respiration og cirkulationssystem Insekter har ikke lunger eller andre former for aktiv respiration.Tom Turpin, Agricultural Communication Coulms 23. januar 2003 I stedet tillader de luften at passere passivt ind og ud gennem åbninger på kroppen. Der er forskellige åndedrætssystemer blandt insekter. Den ene hedder trachésystemet og består af rørformede passager, der er fyldt med luft. Et andet system, der ofte ses hos spindlere som fx skorpioner og edderkopper, kaldes boglunger. Disse består af hule blodfyldte lameller, der ligger parallelt, ligesom siderne i en bog. Mellem disse lameller er der luft, så der kan ske gasudveksling mellem luften og blodet. De fleste insekter har muskler, der kan lukke åndehullerne for at reducere lufttilstrømningen. Nogle insekter kan forlænge bagkroppen og derved øge luftstrømmen i kroppen. Hos nogle akvatiske insektlarver mangler der åndehuller, og i dette tilfælde er der ofte bladlignende eller trådlignende såkaldte luftrørsgæller på siderne af bagkroppen, hvorigennem den ilt, der er opløst i vandet, kan absorberes ved diffusion.
Nært knyttet til åndedrætsorganerne er et insektspecifikt organ, det såkaldte fedtlegeme. Det består af en mængde ophobede fedtceller, mellem hvilke ekstremt talrige og fine luftrørsgrene trænger ind. Fedtlegemet fungerer hovedsageligt som et energidepot.
Eftersom åndedrætsorganerne er fordelt over hele kroppen er det ikke nødvendigt at have et avanceret blodomløb. Blodkredsløbet består kun af et enkelt, pulserende kar opdelt, der løber langs ryggen og er opdelt i kamre af muskelbundter, som driver den farveløse blodvæske fremad, til nærheden af hovedet. Der mødes blodkarrene, og blodet spreder sig frit i mellemrummene mellem kroppens organer.
Klassisk systematik Slægtskabsforhold mellem forskellige grupper af insekter og deres nærmeste slægtninge er blevet afklaret i varierende grad. Det er uklart, hvor tæt ordenerne placeret i Entognatha er relateret til hinanden, og hvor tæt de er relateret til de faktiske insekter. Nogle forskere foretrækker således at inkludere klassen Entognatha (”med skjulte munddele”) i Insecta sammen med de andre seksbenede leddyr. I så fald bliver insekterne en underklasse af Hexapoda (de seksbenede leddyr), og omtales som Ectognatha (”med ydre munddele”).
Inddelingen i undergrupper varierer også meget. Tre hovedgrupper skiller sig ud som underklasser: de primitive ametabole insekter, som mangler vinger som voksne, hemimetabole insekter, som har vinger, men ikke gennemgår et puppestadium, og holometabole insekter, som gennemgå en fuldstændig forvandling. De to første grupper er parafyletiske (dvs. gruppen rummer ikke alle stamformens efterkommere), men denne måde at dele insekter på er så enkel, at den stadig bruges ofte.
I nedenstående oversigt er insekterne hierarki anskueliggjort. Hvis mere end to undergrupper er indrykket under en overordnet gruppe, betyder det, at de nøjagtige slægtskabsforhold mellem disse undergrupper stadig er uklare:
Superklasse Hexapoda Klasse Entognatha Underklasse: Protura (Proturer) Underklasse: Collembola (Springhaler) Underklasse: Diplura (Diplurer) Klasse Insecta (= Ectognatha, "ægte insekter") Underklasse: Archaeognatha (Klippespringere) Underklasse: Dicondylia Infraklasse: Zygentoma (Sølvkræ) Infraklasse: Pterygota (Vingede insekter) Orden: Ephemeroptera (Døgnfluer) Orden: Odonata (Guldsmede) Infraklasse: Neoptera